Skip to content
Digital dannelse

Skriv en tale med en chatbot

Opgave 

Lad eleverne skrive en tale med hjælp fra en chatbot. Arbejdet er struktureret efter fire af retorikkens fem partes:

inventio (idéfase)
elucutio (skrivning)
dispositio (strukturering)
memoria (udenadslære - udeladt)
actio  (fremførelse) 
 
Øvelsen kan laves individuelt eller i grupper. I kan samle op på spørgsmålene i plenum undervejs eller til sidst. 

Arbejdsgang og -spørgsmål

1) Inventio

Prøv at få en chatbot, fx ChatGPT, til at skrive en tale. Fx til din kusines konfirmation, en tale til din brors bryllup eller en tale til din bedstemors 75-års fødselsdag. 

Kan du lade dig inspirere af:
  • Nogle af de emner, som chatbotten skriver om?
  • Chatbottens forslag til afslutning eller indledning?

Skriv nu manuelt nogle personlige passager - som kun du kan skrive, da du kender dine kusine/din bror/din bedstemor, med inspiration fra botten.

3) Elucutio

Prøv at lege med at få botten til at omskrive din tekst, bed den fx om at bruge mere patos, mere humor, gøre talen mere formel eller mere talesprogsagtig. Kommer den med forslag, du kan bruge til noget?

3) Dispositio

Saml nu alle de dele, du vil bruge i den færdige tale og sæt dem ind i chatbotten. Bed den om at strukturere talen.
  • Prøv at gennemskue, hvorfor den har placeret elementerne i den rækkefølge, den har. Går den kronologisk frem? Fra konkret til abstrakt? Hvordan indleder og afslutter den?
  • Synes du, det er en god struktur? Giver det mening? Er det forudsigeligt og kedeligt? Er det hulter til bulter? 

4) Actio

Prøv at læse din tale op. Lyder talen som en bot eller et menneske?