Patos

Hvad er patos?

Du bruger appelformen patos, når du forsøger at få din modtager til at føle noget. Det kan være vrede, indignation, medfølelse, glæde, engangement eller enhver anden følelse eller stemning, du gerne vil sætte dine modtagere i.

Sådan skaber du patos

Der findes mange forskellige måder at bruge patosappeller på. Du kan bl.a. sætte gang i modtagerens følelser ved at bruge anekdoter eller små illustrative fortællinger. Du kan bruge stilfigurer som fx metaforer eller anaforer. Du kan bruge værdiladede ord, fx “forfærdeligt”, “fantastisk” eller “farligt”. Og du kan bruge dine egne følelser ved at tale direkte om dem eller ved at udtrykke dem gennem din stemme, gestik og mimik.

Fordelene ved patosapeller

Patosappeller kan være særlig effektive i din indledning, hvor du gerne vil fange dine modtageres opmærksomhed, og i afslutningen, hvor du vil have dine modtagere til at gå ud i verden og gøre noget, efter de har lyttet på dig.

Hvis du fx vil opildne til en demonstration, kan vrede eller indignation være effektive følelser at vække hos dine modtagere. Hvis du gerne vil have dine modtagere til at donere penge til en god sag, kan det være, du skal vække deres medfølelse og engagement. Og hvis du skal åbne en fest eller holde en translokationstale, kan du forsøge at skabe en glad stemning blandt modtagerne.

Eksempler på patos

Herunder er tre citater fra talere, der eksplicit bruger patosappellen i deres taler. I kan enten arbejde med citaterne alene ud fra spørgsmål 1-3, eller I kan arbejde med talerne i deres fulde længde og bruge alle spørgsmålene.

Hvor i citatet forsøger taleren at tale til modtagerens følelser gennem patosappeller (fx stilfigurer, anekdoter, fortællinger, værdiladede ord eller ved eksplicit at tale om sine egne eller andres følelser)?
Hvilken følelse eller stemning forsøger taleren at sætte sit publikum i?
Hvorfor vil taleren have publikum sat i netop den stemning?
Hvor i talerne ser du ellers brugen af patosappeller?

Eksempel 1:

Haya Termaninis tale til demonstrationen Stå sammen mod racisme 2021

Jeg blev inviteret her i dag for at fortælle om Danmarks vedvarende og stigende fjendtlige anti-immigrationspolitikker og regeringens indsats for at sende syriske flygtninge tilbage til Syrien. Men først vil jeg tage et skridt tilbage og fortælle jer om en flygtning.

En flygtning er et menneske ligesom dig, de blev bare født på et uheldigt tidspunkt og sted, under svære forhold, som de aldrig selv har valgt. Det er en person, der opgav alt, de kendte – for at overleve – og løb en risiko for at finde et sted med empati, hvor de kunne begynde et nyt liv – et liv, hvor fred, sikkerhed og retfærdighed eksisterer.

Eksempel 2:

Alex Vanopslaghs tale ved traktordemonstration i Aarhus 2020

Jeg vil ikke sige tak til minkavlerne. I har fået nok så meget slesk tale fra os politikere, der bliver ved med at takke jer.

Det, I mangler at få, er en ordentlig undskyldning. Ikke sleske taksigelser, ikke falske og hule beklagelser, men en dybfølt og oprigtig undskyldning for, at I er blevet behandlet så elendigt, og at regeringen har smadret jeres liv så lemfældigt. Undskyld.

Eksempel 3:

Kristian Thulesen Dahls tale ved Dansk Folkepartis årsmøde 2020

Vi kæmper for. Det Danmark, som vi er vokset op i. Som vi har overtaget fra vores forældre, bedsteforældre, oldeforældre. Det land, vi hørte om, da vi sad på skødet som barn og fik læst højt. Det land, som er umuligt helt at sætte ord på. Som vi bare har med i hjertet. De lyse nætter. Efterårsblæsten. Skovens mange farver. Gåturene ved Vesterhavet. Kornmarken lige før høsten. Børnene, der leger på vejen i parcelhuskvarteret. Familien samlet til barnedåb og konfirmation. Øl over hækken. Jordbær og frikadeller.