Skip to content
Frisind og porno

Opgavebeskrivelse

Opgaven tager udgangspunkt i Julie Rokkjær Birchs tale ved åbningen af udstillingen Art & Porn på Charlottenborg Kunsthal fra 2019, som du finder længere nede på siden og ude i højre kolonne.

Analysespørgsmål til eleverne

  1. Hvordan ser Julie Rokkjær Birch "frisindet" i dag? Find citater fra teksten.
  2. Hvordan sammenligner hun nutidens frisind med gamle dages moral? Find citater fra teksten.
  3. Hvordan påvirker kunst og porno i det offentlige rum måden, vi opfatter kvinder og mænds seksualitet på, ifølge Julie Rokkjær Birch? Find citater fra teksten.

Forslag til klassediskussion

  1. Synes du, at porno er frisind?
  2. Hvilke syn på kønnenes seksualitet udtrykker den porno, du ser?
  3. Hvilke syn på kønnenes seksualitet udtrykker den kunst, du ser? 
  4. Er det godt, at pornoen blev lovlig i Danmark?
  5. Hvad er forskellen mellem porno og kunst? Fx erotisk litteratur eller malerier af nøgne mennesker?

Forslag til debatøvelse

  1. Den ene halvdel af klassen forbereder hver en tale, hvor de argumenterer for, at porno kan have positive følger. Den anden halvdel af klassen forbereder hver en tale, hvor de argumentere for, at porno kan have negative følger. Talerne må maks. vare 3 min. og skal indeholde 2 argumenter og en gendrivelse.
  2. Eleverne holder skiftevis deres for-taler og imod-taler over Zoom eller Teams. Alternativt kan de optages på video eller indtales på telefonens diktafon.