Hvad er en gendrivelse?
En gendrivelse er et svar på et modargument. Du har altså først fremsat et argument, som nogen er kommet med et modargument til, og det modargument kan du så acceptere eller gendrive.
Sagt på en anden måde, så skyder man sin modstanders argumenter ned, når man gendriver. Og i taler gør man det ofte inden, de overhovedet er sagt højt.
Sagt på en anden måde, så skyder man sin modstanders argumenter ned, når man gendriver. Og i taler gør man det ofte inden, de overhovedet er sagt højt.
Fordele ved gendrivelser
Gendrivelser får dig derfor til at fremstå velovervejet og velforberedt og dermed også mere overbevisende.
Det viser et overskud i din argumentation, at du er i stand til at sætte dig ind i din modparts synspunkter, at du er villig til at anerkende svaghederne ved din egen påstand, og at du har styr på din research.
Det viser et overskud i din argumentation, at du er i stand til at sætte dig ind i din modparts synspunkter, at du er villig til at anerkende svaghederne ved din egen påstand, og at du har styr på din research.
Kendte modstandere og konkrete modargumenter
Når du arbejder med argumentation, er det altid en god idé at have gjort dig nogle tanker om, hvad din modstander eller modstandere vil sige til dine argumenter. Og det er uanset, om du har en konkret modstander eller abstrakte modstandere.
Her kommer et eksempel med en konkret modstander: Forestil dig, at du er i DR Debatten, og din modstander netop har sagt, at vi skal sætte skatten op, hvilket du er uenig i. Inden du trådte ind i studiet, havde du forberedt dig på, at det ville være din modstanders holdning. Så når det bliver din tur til at få ordet, har du allerede en masse gendrivelser klar. Fx vil du pege på, at skatten i forvejen er rigtig høj, og at det ifølge nogle økonomer vil føre til større arbejdsløshed, hvis skatten sættes op. Du har ovenikøbet regnet tallet ud for, hvor mange der vil blive arbejdsløse, hvis vi sætter skatten op med 1 %.
Her gendriver du altså et konkret argument, som en konkret modstander netop har fremlagt. Men det kan du kun gøre på en overbevisende måde, fordi du har forberedt dig på forhånd.
Her kommer et eksempel med en konkret modstander: Forestil dig, at du er i DR Debatten, og din modstander netop har sagt, at vi skal sætte skatten op, hvilket du er uenig i. Inden du trådte ind i studiet, havde du forberedt dig på, at det ville være din modstanders holdning. Så når det bliver din tur til at få ordet, har du allerede en masse gendrivelser klar. Fx vil du pege på, at skatten i forvejen er rigtig høj, og at det ifølge nogle økonomer vil føre til større arbejdsløshed, hvis skatten sættes op. Du har ovenikøbet regnet tallet ud for, hvor mange der vil blive arbejdsløse, hvis vi sætter skatten op med 1 %.
Her gendriver du altså et konkret argument, som en konkret modstander netop har fremlagt. Men det kan du kun gøre på en overbevisende måde, fordi du har forberedt dig på forhånd.
Ukendte modstandere og forestillede modargumententer
Men du kan også gendrive ukonkrete argumenter og ukendte modstandere, hvis du ved eller tror, at dit synspunkt har mange modstandere.
Forestil dig fx, at du er elevrådsformand og skal holde en videotale til skolens intranet, hvor du argumenterer for at få indført affaldssortering på hele skolen. Du ved ikke præcis, hvem af skolens elever og personale der vil se talen, eller hvad de hver især præcis mener. Men du forestiller dig, at nogle nok vil være skeptiske, fordi de synes, det er for besværligt, eller fordi de synes, det optager for meget plads.
Du har derfor forberedt to gendrivelser: For det første anerkender du i din tale, at det kan være besværligt at sortere sit affald, men i elevrådet har I taget højde for det, og I foreslår derfor, at hver type skrald får en skraldespand i en særlig farve. For det andet siger du, at du godt ved, der i forvejen er for lidt plads i gangene, men at I har fundet en smart løsning, hvor spandene hænges op på væggen.
Her forudser du altså dine modstanderes eventuelle argumenter mod din sag og gendriver dem, så de ikke bagefter kan bruge dem til at tale imod dit forslag.
Forestil dig fx, at du er elevrådsformand og skal holde en videotale til skolens intranet, hvor du argumenterer for at få indført affaldssortering på hele skolen. Du ved ikke præcis, hvem af skolens elever og personale der vil se talen, eller hvad de hver især præcis mener. Men du forestiller dig, at nogle nok vil være skeptiske, fordi de synes, det er for besværligt, eller fordi de synes, det optager for meget plads.
Du har derfor forberedt to gendrivelser: For det første anerkender du i din tale, at det kan være besværligt at sortere sit affald, men i elevrådet har I taget højde for det, og I foreslår derfor, at hver type skrald får en skraldespand i en særlig farve. For det andet siger du, at du godt ved, der i forvejen er for lidt plads i gangene, men at I har fundet en smart løsning, hvor spandene hænges op på væggen.
Her forudser du altså dine modstanderes eventuelle argumenter mod din sag og gendriver dem, så de ikke bagefter kan bruge dem til at tale imod dit forslag.
Gendrivelse (også kaldet modargumentation) handler om at ramme de bolde, som modstanderen skyder efter dig – eller som du forestiller dig, de vil skyde efter dig.