Skip to content
Grundloven af 1849

Arbejde med kildetekster

Arbejde med kildetekster: Grundlovsforhandlinger

Herunder finder du to kildetekster i form af taler fra grundlovsforhandlingerne i hhv. 1849 og 1906 med introduktion og arbejdsspørgsmål. Det drejer sig om Bernhard Rées indlæg i grundlovsforhandlingerne 1849 og Louise Nørlunds indlæg i grundlovsforhandlingerne 1906.
Talerne er vist i uddrag, men du kan læse de fulde taler ved at følge linket.

Bernhard Rées indlæg i grundlovsforhandlingerne 1849

Kildeintro

Denne tale er holdt af Bernhard Rée, der var medlem af den grundlovsgivende forsamling i 1849, altså den forsamling, der skulle formulere Danmarks første grundlov. I sin tale henvender Rée sig flere gange til medlem af forsamlingen Christian Nathan David, som han er meget uenig med. Rée argumenterer bl.a. for, at kravet om, at mænd kun kan få stemmeret, hvis de ejer formue og ejendom af en vis størrelse, skal sløjfes. Han mener, at fattige bør have lige så meget at skulle have sagt som rige – hvis ikke mere!

Arbejdsspørgsmål

Læs uddraget fra Rées tale i grupper. I behøver ikke forstå det hele, men prøv at svare på spørgsmålene:
  1. Hvem bidrager mest til staten ifølge Bernhard Rée, de rige eller de fattige?
  2. Ree citerer David for at have sagt: "Dannelse og Selvstændighed, siger den ærede Taler, ere Betingelser for at kunne være Vælger." Er han enig i det?
  3. Hvorfor mener Bernhard Rée, at fattige også skal have stemmeret?
  4. Husk på, hvad I har lært tidligere i forløbet. Fik Bernhard Rée sin vilje?

Uddrag fra Bernhard Rées tale i Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1849

(…)

Jeg skal dernæst omtale det tredie Punkt, som her nærmest har været Gjenstand for Debat, den almindelige Stemmeret. Jeg agter ikke, i nogen dyb Undersøgelse at følge eller indlade mig i Tvekamp med et saa lærd og begavet Medlem, som den ærede 11te Kongevalgte [David], der egentlig har været den almindelige Stemmerets Hovedmodstander.

(…)

Jeg er med samme ærede Taler enig i, at der danner sig Uligheder under Udviklingen af Samfundslivet. Det er de Bakker og Dale, som saa at sige høre med til Livets Romantik, og som Ingen kunde vente, end sige ønske at see nivellerede. Men jeg veed ikke, hvorledes denne Ulighed skal gjøres gjældende ved Indflydelsen paa Statsstyrelsen, eller hvorledes man derefter vil tilmaale Enhver sin Lod og Deel.

(…) 

Jeg skulde selv nære det Ønske, at i det Hele taget Stemmerne hellere maatte veies end tælles; men hvor er den Vægt, som kan veie, og hvem skal justere den?
Dannelse og Selvstændighed, siger den ærede Taler [David], ere Betingelser for at kunne være Vælger. Jeg kunde hellere ønske at vende det om og give Selvstændigheden Forrangen.
Men naar vi da skulle veie, maae vi saa ikke indrømme, har da ikke hver af os saa gjort den Erfaring, at den sande Selvstændighed lige saa ofte findes, ja maaskee oftere mere hos den mindre Formuende, fordi Mangelen paa Adgang til den større Livsnydelse ogsaa mindre udsætter ham for Nydelsens Fristelser? (Hør!)

Og naar vi saa da skulle veie paa en retfærdig Vægt, vil det saa ikke ofte hændes, at selv den med lærdom meest udspækkede Professor vil blive veiet og funden for let, imedens den jævne og selvstændige, men fattige Mand bringer Staalen til at synke?

Det er oftere bleven sagt, at kun den, der bidrager til Staten, skal kunne udøve Valgret.

Men hvem bidrager da til Staten? Hvorledes skal det med Sikkerhed kunne siges, at den Rige bidrager mere til Staten med sit Guld, end den Fattige med sit Talent og sin Flid?

Naar vi desuden ville undersøge det Spørgsmaal, om hvem der i sin Livsstilling bidrager meest til Staten, saa saae vi det dog aldrig ret besvaret, før Individernes Liv er afsluttet; saa læses vel ofte en prangende Indskrift og knejser et stolt Monument ved en rig Døgenigts Grav, imedens Fattigmands Kiste maaskee ligesaa ofte indeslutter Statens største Rigdom. (…)

Louise Nørlunds indlæg i grundlovsforhandlingerne 1906

Kildeintro

I 1906 var der flere af Folketingets partier, der var positive overfor at give kvinder kommunal valgret. Derfor nedsatte Rigsdagen et udvalg, der skulle arbejde med spørgsmålet. Her talte Louise Nørlund, der var kvindesagsforkæmper og Socialdemokrat, for, at kvinder skulle have kommunal valgret – hvis de da ikke med det samme kunne få fuld valgret til Rigsdagen.

Arbejdsspørgsmål

Læs Nørlunds tale i grupper. I behøver ikke forstå det hele, men prøv at svare på følgende spørgsmål:
  1. Hvorfor skal kvinder have valgret ifølge Louise Nørlund?
  2. Hvorfor er hun uenig i, at kvinder skal vente med at få valgret?
  3. Husk på, hvad du har lært tidligere i forløbet. Fik Louise Nørlund sin vilje?

Louise Nørlunds tale ved kvindedeputationens foretræde for Grundlovsændringsudvalget 1906 

Ærede Medlemmer af den danske Rigsdag!

Grundloven byder, at der for hver 16000 af Landets Indbyggere, Mænd, Kvinder og Børn skal vælges en Rigsdagsmand. Men kun Mæn­dene vælger og vælges. Vi mener, at en saadan Ordning er uretfærdig, og at den giver hele Samfundslivet et altfor ensidigt Præg. Samfundet bestaar af Mænd og Kvinder, det er derfor nødvendigt og naturligt, at det bli­ver Mænd og Kvinder, der i Fællesskab paavirker og giver de Love, under hvilke begge Parter skal leve. Netop fordi Kvinden har Tan­ker, Temperament og Anlæg, der er forskellige fra Mandens, tiltrænges hendes Medvirken i det offentlige Liv for at skaffe dette i saa nøje Overensstemmelse med hele Befolkningens Tarv som muligt. Og Kvinden har baade Hjerte og Forstand til at være medbestemmende om Ordningen af Skolevæsenet, Fattigvæsenet. Sygeplejen, Hospitalsforhold, til at være med­bestemmende, naar det gælder Ægteskabslove, Hustruens retslige Stilling og hendes lovmæssige Forhold overfor Børnene. Ligesom det kun er simpel Retfærdighed, at vi faar Del i Bevillingsmyndigheden, da vi jo betaler vore direkte og indirekte Skatter efter samme Maalestok som Mændene. Det forekommer os ind­lysende, at i et Land med en fri Forfatning, maa Friheden til at vælge og vrage de for­skellige Lovbestemmelser, ikke blot være i Mæn­denes, men ogsaa i Kvindernes Eje.

(…)

Lige siden Folketing og Landsting i Samlingen 1899-1900 vedtog at give Kvinder i det mindste kommunal Valgret, har vi haabet og ventet paa at faa denne. Vi har i Ventetiden flere Gange anmodet Regering og Rigsdag om at fremme denne Sag, og vi har tilkendegivet det som vort Ønske, at saavel gifte som ugifte Kvin­der maatte opnaa baade Valgret og Valgbar­hed, fordi vi mener, at det er en privat Sag, der ikke vedrører Valgloven, om en Kvinde er gift eller ikke, og fordi vi absolut ingen Fornuftgrunde kan finde til at nægte Kvinderne Valgbarhed. Men vi har ventet forgæves!

Derfor kommer vi nu til Dem, ærede Medlemmer af Rigsdagen, og siger: „Hvis De mener, at der ikke i den allernærmeste Fremtid kan opnaas Enighed om at gennem­føre det af Regeringen indbragte Valglovfor­slag, indbring da et selvstændigt Lovforslag om Kvinders kommunale Valgret og Valgbarhed under lige Vilkaar med Mænd, saa at vi i den Henseende faar de samme Borger­rettigheder som Mændene.”

(…)

Og hvis man vil indvende, at vi endnu ikke er modne til. Deltagelse i det offentlige Liv, og at vi derfor maa vente endnu en Tid, saa svarer vi dertil: „Modenheden kommer først gennem praktisk Brug. Fejltagelserne og Dumhederne lærer vi bedst at undgaa, naar der paalægges os et Ansvar overfor Offentligheden. Og desuden – hvorfor kræve en Modenhedsprøve af Kvinderne, da man ikke kræver noget saadant af Mændene. Og – hvorfor og hvorledes mener Mændene at kunne afgøre for os, om vi er modne til at bruge den Valgret og Valgbarhed vi endnu ikke har. Derfor beder vi Dem nu at sætte Deres Indflydelse ind paa at skaffe Kvinderne kommunal Valgret og Valgbarhed i den allernærmeste Fremtid. (…)

Alternativ

Halvdelen af klassen læser Rée, den anden halvdel læser Nørlund. En gruppe præsenterer Rée for de andre, og de andre Rée-grupper supplerer. En gruppe præsenterer Nørlund, og de andre Nørlund-grupper supplerer. 

Opsamling

Diskuter på klassen: Hvad betyder det for vores demokrati i dag, at folk med almindelige indkomster og kvinder har fået stemmeret?