Emneintro: Grundlovens historie
Den 5. juni 1849 underskrev Kong Frederik den 7. Danmarks første grundlov. Før da havde Danmark været et enevælde, hvor kongen bestemte. Nu var det en folkevalgt regering, der skulle bestemme. Ud over stemmeret gav grundloven befolkningen følgende rettigheder:
- foreningsfrihed
- trosfrihed
- mødefrihed
- trykkefrihed
- ejendomsrettens ukrænkelighed
- personens ukrænkelighed
- retten til understøttelse for den fattige
Grundlovsændringer
Grundloven er blevet ændret en del gange, siden den oprindeligt blev vedtaget i 1849. Bl.a. bestod Danmarks første parlament, Rigsdagen, af to kamre (ligesom i USA i dag) bestående af Landstinget og Folketinget. Landstinget blev afskaffet i 1953. Ved samme lejlighed blev det også indført, at kvinder kunne arve tronen; dermed kunne Dronning Margrethe blive Danmarks regent.
Stemmeret
Danmark blev altså et demokrati i 1849, men det var kun var ca. 15 % af befolkningen, der havde stemmeret. Man skulle nemlig være mand over 30 med en vis formue og ejendom, før man fik stemmeret.
Kvinder fik godt nok stemmeret til kommunalvalg i 1908, men den vigtige ændring skete i 1915, hvor både kvinder og tjenestefolk fik stemmeret til Rigsdagen. Samtidig blev valgalderen sat ned til 25 år, og derved var der ca. 40 % af befolkningen, der havde stemmeret.
Kvinder fik godt nok stemmeret til kommunalvalg i 1908, men den vigtige ændring skete i 1915, hvor både kvinder og tjenestefolk fik stemmeret til Rigsdagen. Samtidig blev valgalderen sat ned til 25 år, og derved var der ca. 40 % af befolkningen, der havde stemmeret.
I dag skal man være dansk statsborger, fyldt 18 år og have fast bopæl i Danmark for at kunne stemme til Folketingsvalg. Dermed har ca. 90 % af befolkningen stemmeret.