Emneintro: Kvindebevægelsen

En af danmarkshistoriens vigtigste bevægelser er kvindebevægelsen. Betegnelsen "kvindebevægelse" dækker over den diskussion, der har været om kvinders rettigheder, rolle, muligheder og værdi i gennem de sidste to århundreder. Det er en diskussion, der har været med til at forme vores love, vores institutioner, vores hverdagsliv, vores nationalmoral, og som stadig er i gang den dag i dag.  

I 1851 udkom romanen Clara Raphael skrevet af Matilde Fibiger. I 1851 var det kun mænd, der måtte uddanne sig og arbejde, og man mente, at kvinder tog skade af at læse, så mange kvinder havde begrænset adgang til bøger og aviser. I Fibigers roman klager hovedpersonen Clara netop over, at kvinder ikke har mulighed for at lære, læse og tænke, og hun synes, det er er uretfærdigt, og kræver kvindernes "åndelige emancipation". Da romanen udkom, viste det sig, at hun ikke var alene om at tænke sådan. Romanen førte til mange års offentlig diskussion om kvinders muligheder og satte gang i kvindesagen i Danmark. 

Ordet "Kvindesagen" dækker over det fælles arbejdet med at ændre kvinders vilkår, der foregik i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Her fandtes mange forskellige organisationer, der arbejdede på at forbedre kvinders vilkår, ud fra mange forskellige – og ofte modstridende – interesser. Nogle af de store forandringer, de arbejde på var: kvinders juridiske ret til at bestemme over sig selv, deres børn og deres penge, kvindelig stemmeret og valgbarhed, ligeløn, kvinders ret til uddannelse og kvinders ret til at arbejde. Den helt store sejr kom i 1915, da kvinder fik stemmeret og valgbarhed til Rigsdagen (det der i dag er Folketinget). 

I 1970'erne blussede kampen for kvinders vilkår igen op, denne gang i form af Rødstrømpebevægelsen. Rødstrømpebevægelsen bestod af en lille gruppe af aktivistiske kvinder, der satte fokus på kvinders vilkår gennem happenings, og som oprettede forskellige fora til at diskutere og performe køn på nye måder, herunder basisgrupper og ø-lejre. Rødstrømperne kæmpede for at ændre de klassiske kønsrollemønstre, hvor kvinden tog sig af hus og børn, og manden gik på arbejde, og de kæmpede for ligeløn og for større respekt for kvinders mening, liv og arbejde. De blev meget kendte for at være provokerende og voldsomme i deres aktivisme, men de formåede at starte en generel diskussion om danske kvinders vilkår og muligheder.  

Næsten 50 år senere kom kvinders vilkår igen på dagsordenen. I 2017 startede #metoo-bevægelsen i USA, hvor kvinder, der havde oplevet grænseoverskridende seksuel adfærd på deres arbejde, særligt fra deres chefer, begyndte at dele deres fortællinger. Hashtagget spredte sig i hele verden, men fik ikke særlig stor gennemslagskraft i Danmark. Gennembruddet kom først, da Sofie Linde i 2020 gik på scenen til et awardshow og fortalte om sine personlige oplevelser med seksuelle krænkelser på arbejdspladsen. Det fik #metoo-bølgen til at rulle i Danmark med fornyet styrke, og det førte til en ny diskussion af kvinders vilkår i det hele taget.