Skip to content
Taleteknik

Kropssprog

Kropssproget skal som minimum ikke forstyrre lytteren, men kan med fordel bruges i samspil med stemmeføringen til at formidle talens budskaber. 

Kan I koncentrere jer om det, jeg siger?

Udover din stemmeføring kan du også bruge dit kropssprog til at guide lytteren med. Og ligesom ved stemmeføring er der nogle basisting, der skal være på plads:
  • Vend ud mod publikum (vend ikke ryggen til for at kigge på tavlen eller en powerpoint)
  • stå stille, eller gå roligt frem og tilbage (det er forstyrrende, hvis taleren bevæger sig for meget eller for hurtigt)
  • hav en rolig placering til dine hænder – enten i lommerne eller foran dig, hvis du holder et manuskript (det er forstyrrende, hvis taleren fumler med en kuglepen, et smykke eller sit hår)
  • sørg for at løfte blikket fra manuskriptet engang i mellem.

Øvelse 

Hånden-op-øvelsen 

Kropssprog og formidling

Ligesom med stemmen kan du også bruge kropssproget til at formidle dine pointer. Det kræver, at du har din tale i et format, hvor du har hænderne fri; enten har du den på små kartonkort, du kan holde med én hånd, eller også har du en talerstol eller et højt bord til rådighed, hvor du kan placere dit manuskript. Nogle mennesker bruger automatisk meget gestik (håndbevægelser) og mimik (ansigtsudtryk), mens andre bruger det mere begrænset. Du kan fx:
  • Slå ud med hånden for at understrege en vigtig pointe
  • løfte skuldrene og pege håndfladerne opad, hvis du stiller et retorisk spørgsmål
  • tælle med på fingrene, hvis du bruger formuleringer som, "for det første, for det andet ..", eller "der er tre ting, I skal huske fra i dag"
  • holde en kort pause, hvor du ranker dig og kigger ud over publikum, lige inden din hovedpointe kommer 
  • tilpasse dit ansigtsudtryk til den stemning (vred, glad, alvorlig), som du vil formidle til dine lyttere.

Øvelse

For meget, for lidt eller lige tilpas