Skip to content
Taleteknik

Lyttemissioner

Formål

Denne øvelse træner eleverne i at kunne lytte aktivt og øver dem i at have blik for de forskellige elementer i mundtlige oplæg eller taler. 

Øvelse

Klassen inddeles i tre grupper. Hver gruppe får sin egen lyttemission. 
Gruppe 1: Lytter efter, hvordan taleren bruger sin stemmeføring.
Eksempler på spørgsmål:
  • Var stemmeføringen hensigtsmæssig i forhold til rummet?
  • Var stemmeføringen hensigtsmæssig i forhold til emnet? 
  • Var stemmeføringen med til at guide lytteren?
Gruppe 2: Lytter efter hovedbudskabet i talen. 
Eksempler på spørgsmål: 
  • Var formålet med talen tydeligt?
  • På hvilken måde var indholdet tilpasset os, der lytter?
Gruppe 3: Lytter efter talerens grad af mundtlighed.
Eksempler på spørgsmål:
  • Var det muligt at forstå alt, der blev sagt? 
  • Indeholdt talen mundtlige virkemidler, der gjorde den huskbar og intressant? 

Opsamling

Øvelsen afsluttes med en fælles diskussion om effektiv stemmebrug og mundtlighed, såkaldt udvidet respons.

Alternativ

Lyttemissioner kan også uddeles im. faglige oplæg eller taler. Fordelen ved at give eleverne lytteopgaver er, at de bliver opmærksomme på, hvad klassekammeraterne lytter efter, når det er deres egen tur til at præsentere. En win-win-situation.

Her kan afsluttes med, at taleren får feedback af lytterne på post-it-lapper, såkaldt direkte respons.