Allitteration
Ved allitteration eller konsonantrim, som det også kaldes, sætter taleren to eller flere ord, der indeholder den samme eller flere ens konsonantlyde, sammen i en sætning. Virkningen er mest påfaldende, hvis rimet ligger i ordenes begyndelsesbogstav, som her i eksemplet fra Lars Løkke Rasmussen tale ved Venstres Landsmøde i 2010:
Uanset om man kommer fra Virum, fra Vorbasse eller fra Vollsmose, har man gode muligheder i et samfund som Danmark, hvis man vil.
Her har allitterationen kun den funktion at fange lytterens opmærksomhed, men allitterationen kan også være med til at understrege nøgleordene i en sætning, som i eksemplet her fra Tessas nytårstale 2021:
En kvinde, der udlever og udtrykker sin seksualitet, er enten uden selvværd og selvrespekt eller en svigtet sjæl, der i virkeligheden søger kærlighed og bekræftelse.
Allitterationen kan også bruges subtil og elegant, hvis det bogstav, der gentages, ligger midt i ordene. Et eksempel på det er fra Emily Olander Christiansens tale ved Røst i Operaen under Priden 2022:
Pride betyder, at kampen for ligestilling aldrig slutter.
Allitteration kan være med til at give en behagelig rytme, og det kan sætte en underspillet emfase på de ord, der indeholder de gentagne konsonanter.