Gentagelse
Der findes utrolig mange specifikke navne for forskellige gentagelsesfigurer, men når man taler generelt om det at gentage ord og sætninger bruger man ofte bare den danske betegnelse ”gentagelse” – undtagen når der er tale om anafor og epifor, så bruger man de latinske betegnelser.
Gentagelser kan både ske på ordniveau og sætningsniveau, og gentagelserne kan være identiske eller variationer over det samme ord eller den samme sætning.
Hele Olivia Kubasiak Kløvedal Reichs tale ved Klimapåmindelsen 2019 er fx struktureret omkring gentagelsen af sætingen “Nej, klimaforandringer er ikke noget, jeg går op i”, der fungerer som et omkvæd igennem hele talen.
Men vi finder også eksempler på gentagelser på ordniveau i hendes tale:
Jeg elsker livet, fordi jeg har øjeblikke, der er så smukke og fyldt af ro og kærlighed. Øjeblikke, hvor man føler sig heldig, og hvor man glemmer alt andet og bare er helt og holdent i nuet. De øjeblikke har jeg haft mange af, blandt andet fordi jeg lever i et trygt og stabilt samfund, men med klimaforandringerne kommer ustabilitet og i værste fald kaos.
Her gentages “øjeblikke” i forskellige former, så ingen er i tvivl om, at det er nøgleordet i afsnittet.
Et andet eksempel er fra Zoé Elkær Nicots tale ved arrangementet “unge taler menneskerettigheder ud over scenekanten” 2022, hvor forskellige versioner af ordet “privilegie” gentages.
I Danmark er vi privilegerede nok til at være vokset op i et land med lige adgang til kvalitetsuddannelse. Det privilegium må aldrig blive en hvilepude. Det giver os et ansvar for at hjælpe dem, der ikke er vokset op med de samme privilegier.
Gentagelsen er her med til at skabe rød tråd i Nicots argumentation.