Skip to content
Retoriske figurer

Retoriske figurer

Introduktion

Hvad er retoriske figurer?

Retoriske figurer (også kaldet figurer og troper eller billedsprog) er en del af de retoriske virkemidler. Retoriske figurer er indholdsmæssige og/eller lydlige "greb" eller "tricks", der bruges til at øge forståelsen af og til at forskønne tekst og tale.   

Selvom figurerne kan virke komplicerede og kunstige, så bruger vi dem faktisk ofte i vores hverdagssprog. Der er således ikke nogen, der har "fundet på" de retoriske figurer – tværtimod satte de gamle grækere bare navn på nogle af de sproglige greb, vi bruger uden at tænke over det. 

Hvorfor skal jeg kende de retoriske figurer?

Retoriske figurer er med til at gøre tekster og tale både nemmere og forstå og lettere at huske, når de bruges godt. Når du kan figurerne, får du både flere forudsætninger for at analysere og forstå andres taler, samtidig med at du selv bliver en haj til at skabe skarpe og smukt formulerede budskaber.

Her bringer vi en liste over de mest kendte figurer, så du efter endt læsning straks vil kunne genkende en trikolon, anafor eller et retorisk spørgsmål, når du støder på det.





Quiz

Prøv eventuelt vores quiz før og efter du har gennemgået alle figurerne

Retoriske figurer og finesser

Kan du skelne metaforer fra metonymier? Anaforer fra epiforer? Kiasmer fra retoriske spørgsmål?

Test din retoriske form i denne quiz, der stiller skarpt på 10 retoriske stilfigurer, der sætter kulør på den danske talekunst.

Og lær mere om stilfigurer i vores retoriske mini-leksikon her. 

Zeynel Cebeci. Wikimedia Commons
Hvilken retorisk figur gør Lars Løkke Rasmussen brug af i sin tale ved Venstres Landsmøde i 2010, når han siger:

“Uanset om man kommer fra Virum, fra Vorbasse eller fra Vollsmose, har man gode muligheder i et samfund som Danmark, hvis man vil.”



Marie Hald

Rigtigt Forkert

Ved allitteration – eller konsonantrim, som det også kaldes, sætter taleren to eller flere ord, der indeholder den samme eller flere ens konsonantlyde, sammen i en sætning. Virkningen er mest påfaldende, hvis rimet ligger i ordenes begyndelsesbogstav, som i dette tilfælde.

Både alliteration og assonans er bogstavrim, men hvor alliteration er bogstavrim med konsonanter, fx “rød og rod”, er assonans bogstavrim med vokaler, fx “rød og blød”.

Du kan læse hele Lars Løkke Rasmussens tale her.

1/10
Hvilken stilfigur bruger Anders Fogh Rasmussen i sin grundlovstale fra 2006, når han siger:

“I Danmark har vi frihed til ikke blot at mene, hvad vi vil. Men også at sige, hvad vi vil”.
Wikimedia Commons

Rigtigt Forkert

En epifor er en gentagelse af ord eller udtryk i slutningen af en sætningsrække, fx "Vi vil have forandring nu. Vi vil have indflydelse nu" eller i slutningen af en række led i en sætning, fx “Kom jeg, så jeg, sejrede jeg?”
Anaforen er ligesom epiforen en gentagelsesfigur, men i modsætning til epiforen, finder gentagelsen sted i begyndelsen af en sætningsrække, fx “Jeg kom, jeg så, jeg sejrede”.
Det er altså en epifor, Anders Fogh Rasmussen bruger i sin tale, som du kan læse her.
2/10
Hvilket retorisk virkemiddel bruger Ulla Dahlerup i sin tale til  DF's årsmøde 2003?

“Det blev hurtigt efterår i bevægelsen, der gik frost i sammenholdet.”
Carsten Lundager / Dansk Folkeparti

Rigtigt Forkert

Dahlerup bruger en smuk vejrmetafor til at udtrykke, hvordan hun oplever situationen.

Når taleren bruger en metafor, overfører hun et begreb eller et udtryk fra ét betydningsområde til et andet. Hun “låner” altså et udtryk fra dets oprindelige anvendelse og bruger det i en ny sammenhæng, fx hvis man siger om en klassekammerat, at ”hun er en holdspiller", så låner man et udtryk fra sportsverdenen, som man tager med over i skoleverdenen.

Metonymien er i familie med metaforen, men metonymien udskifter et ord eller et udtryk med et andet fra sammebetydningsområde. Fx kan man sige “Christiansborg har vedtaget loven”, når man mener “politikerne har vedtaget loven”.
Du kan læse hele Dahlerups tale her.
3/10
Hvilken retorisk figur bruger Mette Frederiksen i sin nytårstale fra 2019?

"Dengang for 100 år siden, da sønderjyderne kom hjem til Danmark. Da stod valget mellem, om folket skulle følge landet. Eller om landet skulle følge folket. "
Marie Hald / Folketinget

Rigtigt Forkert

Når Mette Frederiksen spejlvender sætningen, "da stod valget mellem, om folket skulle følge landet", med den efterfølgende, "eller om landet skulle følge folket", gør hun brug af en kiasme. Kiasmen kaldes også for krydsstilling, fordi man siger de samme ting to gange, men i forskellig rækkefølge, så det anden gang får en ny betydning.
Retoriske spørgsmål er spørgsmål, man ikke ønsker svar på, men som man udelukkende bruger for at opnå en retorisk effekt. Svaret er nemlig så indlysende eller så umuligt, at spørgsmålet kun kan stå ubesvaret.
Læs hele talen her.
4/10
Nanna Skov Høpfner fik en dom for opfordring til vold i sin tale ved en Men in Black demonstration i januar 2021. Hvilken figur gemmer sig i hendes ulovlige udtalelse?

"Er I klar til at gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde?"
Flemming Blicher

Rigtigt Forkert

Et oxymoron er en selvmodsigelse, altså en sammenstilling af ord eller begreber, som ikke giver logisk mening, fx " at smadre byen på en ikke-voldelig måde". Andre eksempler på oxymoroner er "larmende stilhed", "gammel nyhed" og "dumsmarte bemærkninger".

En antitese er derimod en kontrast, altså en modstilling af ord og begreber som fx "lys og mørke", "levende og dødt" eller "dag og nat". Modsat et oxymoron kan de to dele af en antitese godt optræde i hver sin ende af en sætning, fx "der var lyst ved bordet foran vinduet, men i stuens hjørner lurede mørket".

Du kan læse hele Nannas Skov Høpfners tale her.
5/10
Hvilken figur bruger daværende H.K.H. Kronprinsesse Mary i indledningen til sin tale til H.K.H. Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag?

“Alle de ting, jeg gerne vil sige. Alle de ting, jeg kan sige. Alle de ting, jeg ikke kan sige. Og alle de ting, der er plads til at sige.”

Keld Navntoft/Kongehuset

Rigtigt Forkert

Her bruger daværende Kronprinsesse Mary rytmefiguren anafor, der er en gentagelse af ord eller udtryk i begyndelsen af en sætningsrække eller en række af led inden for en sætning. Det kan både være to, tre, fire og fem gentagelser af samme ord eller udtryk; her bruger hun fire led.
En trikolon kaldes også for en tretrinsraket; her remses tre ord eller udtryk op efter hinanden i en sætning. Tallet tre skaber rytme som i “gud, konge og fædreland", og det hjælper både taleren og publikum med at huske ordlyden.
Læs hele den smukke tale her, som i øvrigt modtog prisen Årets Danske Tale 2018 for sin retoriske gennemslagskraft.
6/10
Hvilken stilfigur bruger Lea Korsgaard i sin grundlovstale fra 2019, når hun mod afslutningen af talen spørger:

“Er det sådan, at håbet er bundet i det blåøjede, i naiviteten? Mens skuffelsen er bundet i kendsgerningerne?”
Wikimedia Commons

Rigtigt Forkert

Her stiller Lea Korsgaard to forskellige spørgsmål uden at give eller forvente et direkte svar. Altså bruger hun her et retorisk spørgsmål til at binde en sløjfe om sine pointer og skabe effekten af at have en dialog med sit publikum.

I en kiasme indgår de samme ord og vendinger i to sætninger, der spejlvender hinanden, så sætning nr. to får den modsatte mening af sætning nr. et,  fx "spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, spørg, hvad du kan gøre for dit land".
Læs hele den stærke tale om kynisme og pessimisme her.
7/10
Hvilken klassisk retorisk figur er på spil i H.M. Dronningens berømte coronatale  fra den 17. marts 2020?

“Et barn kan miste sin bedstemor, en datter sin far, en hustru sin mand.”
Keld Navntoft, Kongehuset

Rigtigt Forkert

Dronningen bruger en trikolon også kaldet tretrinsraket, der i kraft af rytmen i de tre led skaber spændstighed i sproget og gør ordene lette at huske.

Eksemplet kunne godt minde om en anafor, da Dronningen gentager småordene "et, en og en" i starten af sætningsrækken, men det er de betydningsbærende ord, der er vigtige i retoriske figurer.

Læs hele talen her.
8/10
Hvilken modstillingsfigur bruger Poul Nyrup Rasmussen hele tre gange i mindetalen for sin hustru Lone Dybkjær?

"Vil du have glæder, må du tage sorgen med. Vi mistede begge det dyrebareste. Men vores kærlighed fandt ny næring i vores savn. Vores fællesskab blev stærkere, kærligheden blev dybere. Vi fornemmede, at livet ikke er som en lang perlekæde af lykkelige øjeblikke. Der er sorgfulde stunder imellem."
Nordic Co-operation website

Rigtigt Forkert

Poul Nyrup Rasmussen bruger en antitese tre gangen i teksten, når han stiller modsætningerne "sorg og glæde", "kærlighed og savn", og "lykkelige øjeblikke og sorgfulde stunder" overfor hinanden. På den måde forstærker han sit budskab, når han stiller følelserne op som kontraster, der dog hænger sammen. De kontrastfulde ord eller udtryk kan både stå tæt på hinanden eller langt fra hinanden i en sætning, eller i hver sin sætning inden for et tekststykke.
Et oxymoron er derimod en sammenstilling af ord eller begereber, der ikke giver logisk mening, fx "en kold ild" eller "en levende død". Et oxymorons skal i modsætning til en antitese udgøre et sammenhængende udtryk.
Læs hele den fine mindetale her.
9/10
Hvilken figur bruger Helle Thorning-Schmidt i sin grundlovstale fra 2014, hvor hun taler om D-dag under 2. Verdenskrig?

“Da dagen var omme, var stranden farvet rød.”
Steen Brogaard, www.ft.dk

Rigtigt Forkert

Når "stranden er farvet rød" er det fordi, mange soldaters blod er blevet udgydt i sandet den dag. Der er altså en sammenhæng mellem blodet og den røde farve, som Helle Thorning-Schmidt beskriver. Sagt med andre ord kommer "blod" og "rød" fra samme betydningsområde, nemlig kroppen. Derfor er der tale om en metonymi.

Metaforen sammenstiller til gengæld to ord eller begreber, der kommer fra hvert sit betydningsområde, fx fra dyreverdenen og menneskeverdenen i "dyrenes konge" eller fra planternes verden og menneskeverdenen i "hun var en yndig blomst".
Læs hele grundlovstalen her.
10/10

Resultat

Du har svaret rigtigt på ud af 10 spørgsmål