Metafor
Når taleren bruger en metafor, “låner” hun et udtryk fra dets oprindelige anvendelse og bruger det i en ny sammenhæng, fx hvis man siger om en klassekammerat, at “hun er en holdspiller”, så låner man et udtryk fra sport til at forklare noget om gruppedynamikker i skolen.
Metaforer bruges typisk til at forklare noget på en ny og overraskende måde.
Metaforer bruges typisk til at forklare noget på en ny og overraskende måde.
Et eksempel er fra DF’s årsmøde i 2003, hvor Ulla Dahlerup holdt tale:
Det blev hurtigt efterår i bevægelsen, der gik frost i sammenholdet.
Dahlerup bruger her to metaforer, en tidsmetafor “efterår”, og en vejrmetafor “frost” til at beskrive relationer mellem mennesker. Det er en kreativ måde at beskrive relationers udvikling på, især fordi “efterår” og “frost” også tit hænger sammen.
Døde metaforer
Nogle metaforer er så populære, at de med tiden bliver til klicheer. Disse kaldes også for døde metaforer, fordi det er blevet så almindelige, at vi ikke længere lægger mærke til dem. De kan derfor ikke forklare noget på en ny og overraskende måde, og tit frarådes det også, at man bruger døde metaforer.
Men i nogle tilfælde, kan de være gode at bruge. Fx i eksemplet herunder fra Rahima Abdullahs studentertale:
Men i nogle tilfælde, kan de være gode at bruge. Fx i eksemplet herunder fra Rahima Abdullahs studentertale:
For mig er studenterhuen ikke kun en markering af, at jeg har afsluttet gymnasium. Det er også en markering af, at det lykkedes mig at komme godt igennem en lang og hård rejse frem til i dag, hvor jeg står her med huen på.
At en personlig udvikling, et liv eller et skoleforløb har været en “rejse”, har de fleste hørt mange gange før, og det er da også en død metafor. Men her er brugen af klicheen med til at vise, hvor godt Abdullah har lært dansk på de få år, hun har været i Danmark.