Paradoks
Et paradoks ord eller ytringer, der stilles sammen, og umiddelbart er hinandens modsætninger, men som alligevel synes at have en dybere betydning eller mening.
Et paradoks kan være en stærk figur, der sætter sig fast i vores hjerner. Fx blev et paradoks fra Mette Frederiksens tale om coronanedlukning til et hyppigt brugt slogan under hele coronakrisen, nemlig:
Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand.
Et andet eksempel stammer fra Pia Kjærsgaards tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i 2012, hvor hun sagde:
Vi er humlebien, der ikke ved, at den ikke kan flyve og derfor gør vi det alligevel.
Et mere udbygget eksempel på et paradoks finder vi i H.K.H. Kronprinsessens tale til sin mand på hans 50 års fødselsdag. Her siger hun bl.a. om H.K.H. Kronprinsen:
Du er et alsidigt menneske. Et sammensat menneske – kompleks og ligetil på én gang. Du kommer i mange forklædninger, så at sige. Du er i konstant bevægelse. Alligevel står du fast. For under alt det foranderlige er du om nogen én, der kender dig selv. Er dig selv. Deri ligger kernen, der binder alt det andet sammen.
Her benytter Kronprinsessen paradokserne til at forklare det uforklarlige, og understrege pointen om, at Kronprinsen er en alsidig person.