Parallelisme
Ved en parallelisme gentager taleren en række ord, der er nogenlunde ens, eller bruger den næsten samme sætningsopbygning i to eller flere sætninger, så sætningerne spejler hinanden.
Parallelismen minder derfor om gentagelsesfigurerne anafor og epifor, men den er mere fri, så de ord, sætningensemner eller sætninger, der er parallelle, behøver ikke være helt ens.
Ved at sætte ord, sætningsemner eller sætninger op i en parallelisme, bliver de lettere at sammenligne betydningen af dem, og ligheder og forskelle træder derfor tydeligt frem.
Parallelismen minder derfor om gentagelsesfigurerne anafor og epifor, men den er mere fri, så de ord, sætningensemner eller sætninger, der er parallelle, behøver ikke være helt ens.
Ved at sætte ord, sætningsemner eller sætninger op i en parallelisme, bliver de lettere at sammenligne betydningen af dem, og ligheder og forskelle træder derfor tydeligt frem.
Herunder er et eksempel fra Pernille Vermunds tale ved traktordemonstrationen i København 2020, hvor der findes to parallelismer:
Vi kan ikke genoplive de aflivede avlsdyr hos minkavlerne. Men vi kan give nyt liv til det danske folkestyre. Mette Frederiksen taler om et farligt reservoir af smitte i mink. Jeg taler om et frygtindgydende stærkt reservoir af danske stemmer, der stiller magten til ansvar.
Den første parallelisme, “vi kan ikke genoplive x… men vi kan give nyt liv til y” er samtidig også en antitese. Parallelismen består i den næsten ens sætningsopbygning: grundled + udsagnsled + genstandsled + hensynsled, og afsløres også af nogenlunde ens brug af ord. Parallelismen er med til at skabe forbindelse mellem minkaflivninger og Nye Borgerliges politik.
Den anden parallelsime spejler også sætningsopbygning og ord, og indeholder derudover to allitterationer på tværs af sætningerne; f i farlig og frygtindgydende, s i smitte og stemmer. Alt dette er med til at spejle sætninger i hinanden, og vise forskellen mellem Mette Frederiksen og Pernille Vermund.