Arbejde med kildetekst: Baggrunden for samarbejdspolitikken
Danmark besat
Da tyske tropper d. 9. april 1940 tidligt om morgenen krydsede grænsen til Danmark, blev det starten på en femårig besættelse af landet og en ekstraordinær periode i Danmarkshistorien.
Ingen havde forudset invasionen, og danskerne blev i den grad overrasket. I løbet af morgentimerne havde tyske soldater taget kontrol over militærstrategiske punkter rundt om i landet, blandt andet den militære flyvestation i Værløse, Aalborg Lufthavn og Kastellet i København.
Og mens tyske bombefly kredsede over København, og der var meldinger om skyderier ved Amalienborg Slot, skulle regeringen med Statsminister Thorvald Stauning i spidsen, i samråd med Kong Christian X, beslutte, hvordan man skulle besvare angrebet.
Samarbejde eller modstand?
Selvom der ikke herskede meget tvivl om, at Tyskland var en militær overmagt, blev den danske regering stillet over for et ultimatum; samarbejd, og Danmark kan beholde sit politiske system og suverænitet. Eller gå til modstand, og bliv nedkæmpet.
Regeringen valgte, dog under protest, samarbejdet – og freden. Beslutningen blev truffet i håb om at skåne den danske befolkning og samtidig fik regeringen lovning på, at Danmark kunne bevare sine bærende samfundsinstitutioner, blandt andet demokratisk styreform, monarki, retsvæsen og Danmark som en selvstændig stat.
Langt fra alle danskere var enige i, at et samarbejde med besættelsesmagten var den rigtige løsning for Danmark, men først Statsminister Stauning og senere Statsminister Vilhelm Buhl stod fast på, at det under omstændighederne var det rigtige at gøre.
Introduktion til kilden
Da besættelsen af Danmark var en realitet d. 9. april 1940, valgte landets socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning at tale til sine medborgere. I talen betonede Stauning situationens alvor og forklarede, hvorfor regeringen havde valgt at kapitulere og ønskede at samarbejde med tyskerne. Samtidig opfordrede han alle danskere til at forholde sig i ro og undgå provokation af besættelsesmagten.
I talen fremlægger Stauning de tanker, der kom til at præge samarbejdspolitikken og holdningen til besættelsesmagten frem til d. 29. august 1943, hvor samarbejdet ophørte, da regeringen trådte tilbage.
I talen fremlægger Stauning de tanker, der kom til at præge samarbejdspolitikken og holdningen til besættelsesmagten frem til d. 29. august 1943, hvor samarbejdet ophørte, da regeringen trådte tilbage.
Arbejdsspørgsmål
Læs talen, og find svar på nedenstående spørgsmål.
OBS! Du behøver ikke forstå det hele, men se, om du kan finde svar på spørgsmålene.
Spørgsmål 1:
OBS! Du behøver ikke forstå det hele, men se, om du kan finde svar på spørgsmålene.
Spørgsmål 1:
- Hvorfor valgte Stauning og regeringen at samarbejde og ikke gå til modstand?
Spørgsmål 2:
- Hvilke forsikringer har Tyskland ifølge Stauning givet danskerne - dvs. hvad har Tyskland lovet danskerne - hvis Danmark overgiver sig?
Spørgsmål 3:
- Hvad betyder det, når Stauning siger: "(...) lad os vente en forstandig og loyal Holdning af alle Landets Borgere."
_(2).jpeg)
Tysk afspærring af Østerbrogade i København d. 9. april 1940.