Emneintro: Hvad er samarbejdspolitikken og Augustoprøret?

Samarbejdspolitikken er betegnelsen for den forhandlings- og samarbejdspolitik, som den danske regering førte med den tyske besættelsesmagt fra Danmarks besættelse d. 9. april 1940 frem til 29. august 1943, da den danske regering trådte tilbage, og besættelsesmagten indførte militær undtagelsestilstand. Sommeren 1943 var præget af en stigning i sabotageaktioner, strejker og gadeuroligheder med oprørslignende tilstande i flere byer, derfor betegnes det som Augustoprøret. 

Samarbejdets ophør gjorde det muligt for nazisterne at gennemføre en aktion - den såkaldte jødeaktion - rettet mod de ca. 7.000 jøder i Danmark. Nazisternes plan var at anholde og deportere de danske jøder til den tyske koncentrationslejr Theresienstadt. Det lykkedes dog kun at tilfangetage og deportere under 500 danske jøder, da mange var blev advaret forinden og nåede at flygte, blandt andet med hjælp fra civile danskere.

Oprøret, der første til regeringens afgang d. 29. august, blev i samtiden anset for en sejr for modstandsbevægelsen og er siden blevet fejret som danskernes endelige opgør med besættelsesmagten og nazismen. Datidens fortalere for samarbejdspolitikken mente dog, at ophøret af samarbejdspolitikken ville forværre tilstandene i landet og i sidste ende gå ud over den danske befolkning.

I 2023 fejres 80-året for Augustoprøret, men samarbejdspolitikken diskuteres stadig. Mens nogle mener, at samarbejdet var den bedste løsning for Danmark under de helt ekstraordinære omstændigheder, og at Augustoprøret var en farlig eventyrpolitik, mener andre, at samarbejdet med besættelsesmagten var moralsk forkasteligt og aldrig burde være indledt.