Skip to content
Samarbejdspolitikken og Augustoprøret

Om forløbet

Emneintro

Samarbejdspolitikken og Augustoprøret

Samarbejdspolitikken er betegnelsen for den forhandlings- og samarbejdspolitik, som den danske regering førte med den tyske besættelsesmagt fra Danmarks besættelse d. 9. april 1940 frem til det såkaldte Augustoprør d. 29. august 1943, da den danske regering trådte tilbage. Efter d. 29. august indførte besættelsemagten militær undtagelsestilstand.

Sommeren 1943 var præget af en stigning i sabotageaktioner, strejker og gadeuroligheder med oprørslignende tilstande i flere byer, derfor betegnes det som Augustoprøret.

Stadig til diskussion
I 2023 fejres 80-året for Augustoprøret, men samarbejdspolitikken diskuteres stadig. Mens nogle mener, at samarbejdet var den bedste løsning for Danmark under de helt ekstraordinære omstændigheder, og at Augustoprøret var en farlig eventyrpolitik, mener andre, at samarbejdet med besættelsesmagten var moralsk forkasteligt og aldrig burde være indledt. 

Praktik

Forløbet tager 2-3 lektioner og er målrettet eleverne i folkeskolens afgangsklasser.

Forløbet indeholder følgende aktiviteter: 
  1. Tilegnelse af baggrundsviden om besættelsestiden og samarbejdspolitikken, herunder Augustoprøret og Jødeaktionen.   
  2. Brug af baggrundsviden i forbindelse med arbejdet med kilder  
  3. Analyse af samtidens holdninger til, om man skulle samarbejde med besættelsesmagten eller gå til modstand.  
  4. Analyse af senere brug af fortællingen om samarbejdspolitikken, Augustoprøret og Jødeaktionen.  
  5. Perspektivering til, hvordan fortællingen om samarbejdspolitikken, Augustoprøret og Jødeaktionen er med til at forme dansk identitet.   

Formål

  • Kendskab til kanonpunktet  
  • Viden om omstændighederne op til Besættelsen (1940-45) og baggrunden for samarbejdspolitikken, Augustoprøret og Jødeaktionen.    
  • Viden om samtidens og nutidens forståelse af begivenhederne. 
  • Arbejde med taler som kilder.  

Læringsmål

9. klasse – historie 
  • Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse. 
  • Eleven har viden om kanonpunkter. 
  • Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger. 
  • Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte. 
  • Eleven kan forklare valget af kildekritiske begreber til analyse af historiske spor, medier og udtryksformer.