Øvelse: Hvad ville du gøre?
Overvej nedenstående scenarier, og forklar, hvad du ville gøre og hvorfor.
Scenarie 1:
Du er statsminister i Danmark, da du får besked om, at tyske tropper d. 9. april 1940 har overskredet grænsen til Danmark og er i gang med at besætte landet.
Vælger du at samarbejde med nazisterne i håb om, at det vil skåne den danske befolkning mest muligt og bevare indflydelse på danske hænder?
Eller nægter du at samarbejde med det nazistiske regime, der med vold og magt forsøger at få magten i Europa, da det måske vil betyde, at Danmark får et bedre omdømme i resten af verden og hos vores allierede? Så Danmark ikke bliver kendt som landet, der "bare" overgiver sig uden kamp.
Scenarie 2:
Det er sommeren 1943. Du er skoleelev på 15 år, og du har en ældre ven på 18, der er medlem af en modstandsgruppe. Gruppen udfører forskellige sabotageaktioner rettet mod købmandsbutikker og frisørsaloner, der ejes af danske nazister eller nazisympatisører. Aktionerne udføres altid om natten.
Din ven spørger dig, om du vil være med på modstandgruppens næste aktion, der er rettet mod en café, der er tilholdssted for danske og tyske nazister.
Deltager du i grupens næste aktion, eller takker du nej?
Scenarie 3:
Det er oktober 1943. Du er fisker og ejer en fiskekutter, der ligger i Helsingør. En af dine bekendte skjuler en jødisk famile i sin kælder og spørger, om du vil hjælpe med at sejle familien til Sverige. Det er ulovligt at hjælpe jøder med at flygte, og der er fare for, at du vil blive arresteret af tyske soldater, hvis det bliver opdaget.
Vælger du at hjælpe familien til Sverige?
Scenarie 1:
Du er statsminister i Danmark, da du får besked om, at tyske tropper d. 9. april 1940 har overskredet grænsen til Danmark og er i gang med at besætte landet.
Vælger du at samarbejde med nazisterne i håb om, at det vil skåne den danske befolkning mest muligt og bevare indflydelse på danske hænder?
Eller nægter du at samarbejde med det nazistiske regime, der med vold og magt forsøger at få magten i Europa, da det måske vil betyde, at Danmark får et bedre omdømme i resten af verden og hos vores allierede? Så Danmark ikke bliver kendt som landet, der "bare" overgiver sig uden kamp.
Scenarie 2:
Det er sommeren 1943. Du er skoleelev på 15 år, og du har en ældre ven på 18, der er medlem af en modstandsgruppe. Gruppen udfører forskellige sabotageaktioner rettet mod købmandsbutikker og frisørsaloner, der ejes af danske nazister eller nazisympatisører. Aktionerne udføres altid om natten.
Din ven spørger dig, om du vil være med på modstandgruppens næste aktion, der er rettet mod en café, der er tilholdssted for danske og tyske nazister.
Deltager du i grupens næste aktion, eller takker du nej?
Scenarie 3:
Det er oktober 1943. Du er fisker og ejer en fiskekutter, der ligger i Helsingør. En af dine bekendte skjuler en jødisk famile i sin kælder og spørger, om du vil hjælpe med at sejle familien til Sverige. Det er ulovligt at hjælpe jøder med at flygte, og der er fare for, at du vil blive arresteret af tyske soldater, hvis det bliver opdaget.
Vælger du at hjælpe familien til Sverige?
Til læreren
Formål
Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for - med afsæt i den viden, de har opnået i de øvrige lektioner - at reflektere over dilemmaer, der knytter sig til samarbejdspolitikken, Augustoprøret og besættelsestiden generelt.
Øvelsen skal giver eleverne en forståelse af, hvad der var på spil, og hvilke svære valg nogle danskere stod overfor.
Opgave
I små grupper (3-4 stk.) skal eleverne diskutere de 3 scenarier. De må gerne være uenige, men skal begrunde deres valg. Eleverne noterer deres begrundelser.
Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for - med afsæt i den viden, de har opnået i de øvrige lektioner - at reflektere over dilemmaer, der knytter sig til samarbejdspolitikken, Augustoprøret og besættelsestiden generelt.
Øvelsen skal giver eleverne en forståelse af, hvad der var på spil, og hvilke svære valg nogle danskere stod overfor.
Opgave
I små grupper (3-4 stk.) skal eleverne diskutere de 3 scenarier. De må gerne være uenige, men skal begrunde deres valg. Eleverne noterer deres begrundelser.
Opsamling
Herefter fælles opsamling i klassen:
Herefter fælles opsamling i klassen:
- Tre udvalgte grupper fremlægger deres begrundelser for hhv. scenarie 1, 2 og 3.
- De andre grupper byder ind. Fælles diskussion i klassen.
- Afslutning. Hvor er eleverne enige og uenige? Hvilke scenarier er sværest at tage stilling til eller blive enige om?