Arbejde med kildetekst: Samarbejde eller modstand?

Introduktion til kilde 1: Vilhelm Buhls antisabotagetale

I 1942 intensiverede modstandsbevægelsen sine sabotageaktioner, hvilket fik Danmarks nye statsminister, Vilhelm Buhl, til at holde en tale til den danske befolkning. I talen appelerede Buhl til, at modstandsbevægelsen stoppede sine aktiviteter, da en stigning i sabotageaktioner kunne få alvorlige konsekvenser for forholdet til den tyske besættelsesmagt.

Talen blev kendt som “stikkertalen” og medførte stærk kritik fra modstandskredsene, fordi Buhl opfordrede befolkningen til at stikke, d.v.s. angive, danske modstandsfolk. Buhl var overbevist om, at det var i Danmarks interesse at udvise “korrekt og værdig optræden”, og i sin tale understregede han, at enhver, der selv begik sabotage eller hjalp til, at det kunne finde sted, handlede imod Danmarks interesser. Talen var altså et forsøg på at beskytte samarbejdspolitikken.

Introduktion til kilde 2: John Christmas Møllers radiotale fra London

Fra sit eksil i London gav formanden for den konservative folketingsgruppe, John Christmas Møller, over radioen et modsvar til statsminister Buhls antisabotagetale, hvor han opfordrede danskerne til at gå til modstand. Da krigen i Christmas Møllers øjne var en krig mellem godt og ondt, havde danskerne pligt til at bekæmpe fjenden med de midler, de havde til rådighed. “Gør jer Pligt – gør jert Værk”, lød det i talen.

Arbejdsspørgsmål

Læs talerne, og find svar på nedenstående spørgsmål.

OBS! Du behøver ikke forstå det hele, men se, om du kan finde svar på spørgsmålene.

Spørgsmål 1:

Hvorfor appellerer Vilhelm Buhl til, at modstandsbevægelsen stopper sine sabotageaktioner?

Spørgsmål 2:

Hvad er Danmarks interesser ifølge Vilhelm Buhl?

Spørgsmål 3:

Hvorfor mener John Christmas Møller, at alle danskerne bør gå til modstand?

Spørgsmål 4:

Hvilke mål skal ifølge John Christmas Møller saboteres og hvorfor?

Alternativ kilde 1:

Henrik Kauffmanns nytårstale til Danmark over BBC i London

Henrik Kauffmann, der var Danmarks gesandt i Washington, var imod den danske regerings samarbejdspolitik og tog kraftigt afstand fra Nazi-Tysklands tilstedeværelse i Danmark. I sin nytårstale erklærede Kaufmann, at samarbejdet med tyskerne var gået for vidt, at “bristepunket var nået”. Regeringens fortsatte samarbejde med tyskerne ville i Kaufmanns optik have fatale konsekvenser og “sælger ikke alene Danmarks anseelse og sjæl, men også Danmarks fremtid.”

Alternativ kilde 2: Erik Scavenius' tiltrædelsestale som statsminister

Det var på grund af den såkaldte telegramkrise, at den tyske besættelsesmagt krævede, at daværende udenrigsminister Erik Scavenius skulle afløse Statsminister Vilhelm Buhl.

I sin korte tiltrædelsestale som statsminister i Folketinget fokuserede den tidligere radikale og nu partiløse Scavenius på, at Danmark havde klaret sig relativt godt igennem krigens første periode. Og det kunne kun være i danskernes interesse at fortsætte samarbejdet med besættelsesmagten. Tiden krævede et “målbevidst og nøgternt samarbejde”, som han udtrykte det.