Retoriske figurer
Retoriske figurer er særligt interessante stilelementer i taler, da de både er med til at gøre talen interessant, huskbar og ofte kan klargøre idéer, der ellers er svære at forstå.
Derfor er det godt at kunne et par håndfulde af dem udenad – både til analysebrug og til taleskrivning. Se listen over udvalgte stilfigurer i undervisningsrummet om Retoriske figurer, eller øv dem i quizzen.
Derfor er det godt at kunne et par håndfulde af dem udenad – både til analysebrug og til taleskrivning. Se listen over udvalgte stilfigurer i undervisningsrummet om Retoriske figurer, eller øv dem i quizzen.
Retoriske figurer og finesser
Kan du skelne metaforer fra metonymier? Anaforer fra epiforer? Kiasmer fra retoriske spørgsmål?
Test din retoriske form i denne quiz, der stiller skarpt på 10 retoriske stilfigurer, der sætter kulør på den danske talekunst.
Og lær mere om stilfigurer i vores retoriske mini-leksikon her.
Test din retoriske form i denne quiz, der stiller skarpt på 10 retoriske stilfigurer, der sætter kulør på den danske talekunst.
Og lær mere om stilfigurer i vores retoriske mini-leksikon her.
Hvilken retorisk figur gør Lars Løkke Rasmussen brug af i sin tale ved Venstres Landsmøde i 2010, når han siger:
“Uanset om man kommer fra Virum, fra Vorbasse eller fra Vollsmose, har man gode muligheder i et samfund som Danmark, hvis man vil.”
“Uanset om man kommer fra Virum, fra Vorbasse eller fra Vollsmose, har man gode muligheder i et samfund som Danmark, hvis man vil.”
Rigtigt Forkert
Ved allitteration – eller konsonantrim, som det også kaldes, sætter taleren to eller flere ord, der indeholder den samme eller flere ens konsonantlyde, sammen i en sætning. Virkningen er mest påfaldende, hvis rimet ligger i ordenes begyndelsesbogstav, som i dette tilfælde.
Både alliteration og assonans er bogstavrim, men hvor alliteration er bogstavrim med konsonanter, fx “rød og rod”, er assonans bogstavrim med vokaler, fx “rød og blød”.
Du kan læse hele Lars Løkke Rasmussens tale her.
Både alliteration og assonans er bogstavrim, men hvor alliteration er bogstavrim med konsonanter, fx “rød og rod”, er assonans bogstavrim med vokaler, fx “rød og blød”.
Du kan læse hele Lars Løkke Rasmussens tale her.
1/10
Hvilken stilfigur bruger Anders Fogh Rasmussen i sin grundlovstale fra 2006, når han siger:
“I Danmark har vi frihed til ikke blot at mene, hvad vi vil. Men også at sige, hvad vi vil”.
Rigtigt Forkert
En epifor er en gentagelse af ord eller udtryk i slutningen af en sætningsrække, fx "Vi vil have forandring nu. Vi vil have indflydelse nu" eller i slutningen af en række led i en sætning, fx “Kom jeg, så jeg, sejrede jeg?”
Anaforen er ligesom epiforen en gentagelsesfigur, men i modsætning til epiforen, finder gentagelsen sted i begyndelsen af en sætningsrække, fx “Jeg kom, jeg så, jeg sejrede”.
Det er altså en epifor, Anders Fogh Rasmussen bruger i sin tale, som du kan læse her.
2/10
Hvilket retorisk virkemiddel bruger Ulla Dahlerup i sin tale til DF's årsmøde 2003?
“Det blev hurtigt efterår i bevægelsen, der gik frost i sammenholdet.”
Rigtigt Forkert
Dahlerup bruger en smuk vejrmetafor til at udtrykke, hvordan hun oplever situationen.
Når taleren bruger en metafor, overfører hun et begreb eller et udtryk fra ét betydningsområde til et andet. Hun “låner” altså et udtryk fra dets oprindelige anvendelse og bruger det i en ny sammenhæng, fx hvis man siger om en klassekammerat, at ”hun er en holdspiller", så låner man et udtryk fra sportsverdenen, som man tager med over i skoleverdenen.
Metonymien er i familie med metaforen, men metonymien udskifter et ord eller et udtryk med et andet fra sammebetydningsområde. Fx kan man sige “Christiansborg har vedtaget loven”, når man mener “politikerne har vedtaget loven”.
Når taleren bruger en metafor, overfører hun et begreb eller et udtryk fra ét betydningsområde til et andet. Hun “låner” altså et udtryk fra dets oprindelige anvendelse og bruger det i en ny sammenhæng, fx hvis man siger om en klassekammerat, at ”hun er en holdspiller", så låner man et udtryk fra sportsverdenen, som man tager med over i skoleverdenen.
Metonymien er i familie med metaforen, men metonymien udskifter et ord eller et udtryk med et andet fra sammebetydningsområde. Fx kan man sige “Christiansborg har vedtaget loven”, når man mener “politikerne har vedtaget loven”.
Du kan læse hele Dahlerups tale her.
3/10
Hvilken retorisk figur bruger Mette Frederiksen i sin nytårstale fra 2019?
"Dengang for 100 år siden, da sønderjyderne kom hjem til Danmark. Da stod valget mellem, om folket skulle følge landet. Eller om landet skulle følge folket. "
Rigtigt Forkert
Når Mette Frederiksen spejlvender sætningen, "da stod valget mellem, om folket skulle følge landet", med den efterfølgende, "eller om landet skulle følge folket", gør hun brug af en kiasme. Kiasmen kaldes også for krydsstilling, fordi man siger de samme ting to gange, men i forskellig rækkefølge, så det anden gang får en ny betydning.
Retoriske spørgsmål er spørgsmål, man ikke ønsker svar på, men som man udelukkende bruger for at opnå en retorisk effekt. Svaret er nemlig så indlysende eller så umuligt, at spørgsmålet kun kan stå ubesvaret.
Læs hele talen her.
4/10
Nanna Skov Høpfner fik en dom for opfordring til vold i sin tale ved en Men in Black demonstration i januar 2021. Hvilken figur gemmer sig i hendes ulovlige udtalelse?
"Er I klar til at gå rundt og smadre byen på en ikke-voldelig måde?"
Rigtigt Forkert
Et oxymoron er en selvmodsigelse, altså en sammenstilling af ord eller begreber, som ikke giver logisk mening, fx " at smadre byen på en ikke-voldelig måde". Andre eksempler på oxymoroner er "larmende stilhed", "gammel nyhed" og "dumsmarte bemærkninger".
En antitese er derimod en kontrast, altså en modstilling af ord og begreber som fx "lys og mørke", "levende og dødt" eller "dag og nat". Modsat et oxymoron kan de to dele af en antitese godt optræde i hver sin ende af en sætning, fx "der var lyst ved bordet foran vinduet, men i stuens hjørner lurede mørket".
Du kan læse hele Nannas Skov Høpfners tale her.
En antitese er derimod en kontrast, altså en modstilling af ord og begreber som fx "lys og mørke", "levende og dødt" eller "dag og nat". Modsat et oxymoron kan de to dele af en antitese godt optræde i hver sin ende af en sætning, fx "der var lyst ved bordet foran vinduet, men i stuens hjørner lurede mørket".
Du kan læse hele Nannas Skov Høpfners tale her.
5/10
Hvilken figur bruger daværende H.K.H. Kronprinsesse Mary i indledningen til sin tale til H.K.H. Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag?
“Alle de ting, jeg gerne vil sige. Alle de ting, jeg kan sige. Alle de ting, jeg ikke kan sige. Og alle de ting, der er plads til at sige.”
“Alle de ting, jeg gerne vil sige. Alle de ting, jeg kan sige. Alle de ting, jeg ikke kan sige. Og alle de ting, der er plads til at sige.”
Rigtigt Forkert
Her bruger daværende Kronprinsesse Mary rytmefiguren anafor, der er en gentagelse af ord eller udtryk i begyndelsen af en sætningsrække eller en række af led inden for en sætning. Det kan både være to, tre, fire og fem gentagelser af samme ord eller udtryk; her bruger hun fire led.
En trikolon kaldes også for en tretrinsraket; her remses tre ord eller udtryk op efter hinanden i en sætning. Tallet tre skaber rytme som i “gud, konge og fædreland", og det hjælper både taleren og publikum med at huske ordlyden.
Læs hele den smukke tale her, som i øvrigt modtog prisen Årets Danske Tale 2018 for sin retoriske gennemslagskraft.
6/10
Hvilken stilfigur bruger Lea Korsgaard i sin grundlovstale fra 2019, når hun mod afslutningen af talen spørger:
“Er det sådan, at håbet er bundet i det blåøjede, i naiviteten? Mens skuffelsen er bundet i kendsgerningerne?”
Rigtigt Forkert
Her stiller Lea Korsgaard to forskellige spørgsmål uden at give eller forvente et direkte svar. Altså bruger hun her et retorisk spørgsmål til at binde en sløjfe om sine pointer og skabe effekten af at have en dialog med sit publikum.
I en kiasme indgår de samme ord og vendinger i to sætninger, der spejlvender hinanden, så sætning nr. to får den modsatte mening af sætning nr. et, fx "spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, spørg, hvad du kan gøre for dit land".
I en kiasme indgår de samme ord og vendinger i to sætninger, der spejlvender hinanden, så sætning nr. to får den modsatte mening af sætning nr. et, fx "spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig, spørg, hvad du kan gøre for dit land".
Læs hele den stærke tale om kynisme og pessimisme her.
7/10
Hvilken klassisk retorisk figur er på spil i H.M. Dronningens berømte coronatale fra den 17. marts 2020?
“Et barn kan miste sin bedstemor, en datter sin far, en hustru sin mand.”
“Et barn kan miste sin bedstemor, en datter sin far, en hustru sin mand.”
Rigtigt Forkert
Dronningen bruger en trikolon også kaldet tretrinsraket, der i kraft af rytmen i de tre led skaber spændstighed i sproget og gør ordene lette at huske.
Eksemplet kunne godt minde om en anafor, da Dronningen gentager småordene "et, en og en" i starten af sætningsrækken, men det er de betydningsbærende ord, der er vigtige i retoriske figurer.
Læs hele talen her.
Eksemplet kunne godt minde om en anafor, da Dronningen gentager småordene "et, en og en" i starten af sætningsrækken, men det er de betydningsbærende ord, der er vigtige i retoriske figurer.
Læs hele talen her.
8/10
Hvilken modstillingsfigur bruger Poul Nyrup Rasmussen hele tre gange i mindetalen for sin hustru Lone Dybkjær?
"Vil du have glæder, må du tage sorgen med. Vi mistede begge det dyrebareste. Men vores kærlighed fandt ny næring i vores savn. Vores fællesskab blev stærkere, kærligheden blev dybere. Vi fornemmede, at livet ikke er som en lang perlekæde af lykkelige øjeblikke. Der er sorgfulde stunder imellem."
"Vil du have glæder, må du tage sorgen med. Vi mistede begge det dyrebareste. Men vores kærlighed fandt ny næring i vores savn. Vores fællesskab blev stærkere, kærligheden blev dybere. Vi fornemmede, at livet ikke er som en lang perlekæde af lykkelige øjeblikke. Der er sorgfulde stunder imellem."
Rigtigt Forkert
Poul Nyrup Rasmussen bruger en antitese tre gangen i teksten, når han stiller modsætningerne "sorg og glæde", "kærlighed og savn", og "lykkelige øjeblikke og sorgfulde stunder" overfor hinanden. På den måde forstærker han sit budskab, når han stiller følelserne op som kontraster, der dog hænger sammen. De kontrastfulde ord eller udtryk kan både stå tæt på hinanden eller langt fra hinanden i en sætning, eller i hver sin sætning inden for et tekststykke.
Et oxymoron er derimod en sammenstilling af ord eller begereber, der ikke giver logisk mening, fx "en kold ild" eller "en levende død". Et oxymorons skal i modsætning til en antitese udgøre et sammenhængende udtryk.
Læs hele den fine mindetale her.
9/10
Hvilken figur bruger Helle Thorning-Schmidt i sin grundlovstale fra 2014, hvor hun taler om D-dag under 2. Verdenskrig?
“Da dagen var omme, var stranden farvet rød.”
“Da dagen var omme, var stranden farvet rød.”
Rigtigt Forkert
Når "stranden er farvet rød" er det fordi, mange soldaters blod er blevet udgydt i sandet den dag. Der er altså en sammenhæng mellem blodet og den røde farve, som Helle Thorning-Schmidt beskriver. Sagt med andre ord kommer "blod" og "rød" fra samme betydningsområde, nemlig kroppen. Derfor er der tale om en metonymi.
Metaforen sammenstiller til gengæld to ord eller begreber, der kommer fra hvert sit betydningsområde, fx fra dyreverdenen og menneskeverdenen i "dyrenes konge" eller fra planternes verden og menneskeverdenen i "hun var en yndig blomst".
Metaforen sammenstiller til gengæld to ord eller begreber, der kommer fra hvert sit betydningsområde, fx fra dyreverdenen og menneskeverdenen i "dyrenes konge" eller fra planternes verden og menneskeverdenen i "hun var en yndig blomst".
Læs hele grundlovstalen her.
10/10
Resultat
Du har svaret rigtigt på ud af 10 spørgsmål