Skip to content
Taler holdt af grundskoleelever

Elevtaler som eksempler

Introduktion

I arbejdet med taler kan man med fordel tage udgangspunkt i taler holdt af andre skoleelever, da eleverne vil kunne identificere sig med elevtalerne i både indhold og udførelse, herunder emnevalg, ordvalg, stemmebrug og kropssprog. 

Og så kan det gode eksempel med en elev, der tør stille sig frem, forhåbentlig afmystificere og give mod til de elever, der er nervøse ved at skulle holde taler foran klassen. 

Praktisk

Vi har af gode grunde få taler af skoleelever i databasen, og vi har desværre ingen af drenge. Vi arbejder aktivt på at få flere taler af skoleelever i databasen.

Formål

Talerne kan med fordel bruges i arbejdet med retorisk analyse og/eller elevernes eget arbejde med at skrive og holde taler. Du kan finde undervisningsmateriale og forløbsbeskrivelser til begge dele her på vores undervisningsfane. 

Læreplaner

9. klasse – dansk 

  • Eleven har viden om krop og identitet.
  • Eleven har viden om kropslige og retoriske virkemidler.
  • Eleven kan analysere eget og andres kropssprog. Eleven har viden om sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog.
  • Eleven har viden om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer.
  • Eleven får viden om og bruger argumentationsformer og retoriske virkemidler.
  • Eleven får viden om  nuancer i sproget og sprogets virkning.
  • Eleven får viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner.