Idéfasen
Hvad lærer vi?
- Betydningen af stedet og de ydre omstændigheder, når man holder tale
- At imitere greb fra dygtige talere (mesterlæreprincippet)
- At tale om sig selv foran andre.
- Om brug af gennemgående metaforer
Forlag til struktur
2) Plenumdebat: Kan taler rykke ved noget som helst? – Kan I komme på eksempler på taler, som har ændret verden? Ideer på tavlen.
3) Kort taleøvelse: Forbered individuelt en minitale med overskriften: “Sidste gang, jeg tog et vigtigt valg”. 5 minutters forberedelse. Max et minuts fremførelse. Talerne fremføres for talegruppen (eller i klassen, hvis der er tid). Husk at klappe og heppe på taleren. Formålet er at afmystificere talesituationen og at åbne for et rum, hvor man bringer lidt af sig selv i spil. Det er svært og kræver tilvænning.
4) Fælles opsamling: Hvordan føltes det at tale foran de andre? Hvori ligger forskellene på faglige fremlæggelser og på taler som denne? Hvad fungerede godt i talerne?
5) Introduktion til taleværkstedet. Inddel eleverne i taleværkstedsgrupper.
6) Mesterlære: Læs indledning og afslutning på Gyrithe Lemches tale (evt. højtlæsning).
- Hvad handler talen om? – Hvad er hovedargumenterne?
- Hvorfor er stedet, Skamlingsbanken, vigtigt her?
- Hvordan kobler taleren stedet til emnet?
- Billedsprog: Hvad betyder pælene? Hvorfor bruges denne metafor?
7) Idégenerering: Hovedargumenter
Hvor står pælene i dag? Medskrivning på billedet af pælene individuelt eller i grupper (på padlet el. lign.): “Hvor synes du pælene skal flyttes hen nu?”, “Hvad siger folk er ‘umuligt’?” Formuler det i sætningen “Vi skal …”
- LGBT-rettigheder – Vi skal forbedre rettighederne for LGBTQ+personer
- At rejse uden fly – Vi skal holde op med at flyve
- At løse klimakrise – Vi skal løse klimakrisen
- Fortsat kvindekamp – etc.
- Vold mod kvinder?
- Kvinder i bestyrelser?
- En kortere arbejdsuge?
- At flyve til månen?
- Leve af gaming?
- Stemmeret under 18?
- Skoler uden karakterer?
- Etc.
8) Fælles opsamling. En runde med hver gruppes ideer til emner/påstande.
9) En god tale skal have et opfordring til handling, og den handling skal være konkret; hvornår er noget konkret nok? Når publikum (dvs. klassekammeraterne) kan ændre på det. Lav derfor “vi” om til “du”. Konkretiser de forslag, der ikke giver mening efter denne omskrivning. F.eks.:
- “Du skal holde op med at flyve” (fin)
- “Du skal forbedre rettighederne for LGBTQ+personer” (omskriv) – “Du skal støtte LGBTQ Danmarks arbejde som frivillig”
- “Du skal løse klimakrisen” (omskriv) – “Du skal købe mere genbrug”/”Du skal tage toget i stedet for bilen”/”Du skal gå med til demo” etc.
NB: Gem idéerne til næste lektion.