Fortællinger og evidentia
Hvad lærer vi?
- At bruge sanser i formidlingen
- At bruge fortællinger i formidlingen
Forlag til struktur
1) Læs hele Johanne Fløes tale om kvinders rolle i den offentlige debat.
2) Fælles:
- Hvad handler talen om?
- Hvad er dens argumenter? (Kvinder bedømmes kun, når de fejler. Kvinder tør ikke tale pga. strukturelle problemer).
- Hvordan bruges fortællingen om det jyske ægtepar til at sige noget om sagen?
3) Fælles: Evidentia betyder egentlig
‘Virkeliggørelse’. Når vi arbejder med evidentia, prøver vi at skabe billeder i modtagernes hoveder. Det kan f.eks. gøres ved at bruge adjektiver, fortællinger/eksempler, sanser, billedsprog (se slides 12-16).
4) Evidentiaøvelse (5 min individuelt)
Beskriv et æble. Brug alle 5 sanser. Genre er valgfri.
Læs æbleteksterne højt for hinanden.
POSITIV feedback fra lærer og elever
- Hvad fungerede godt i denne tekst?
- Hvad kan vi bruge det til i vores egne taler.
5) Skrivetid i grupper
Lav en fortælling til din egen tale:
- Hvilken historie ville styrke min argumentation?
- Kan mit emne illustreres med en historie om mennesker (eller dyr)?
- Kan jeg skabe evidentia?
- Hjælpesætninger: “Prøv at forestille jer…”, “Jeg vil lige fortælle jer om ...”, “Det minder om en historie ...”.
Brug Fløes tale og slides om evidentia som inspiration.
6) Evt perspektivering
Kvinder bedømmes kun, når det går dårligt. Sammenligning med aktuel debat. F.eks Christina Rosendahl om Erik Jensen – eller Lydmor om Thomas Treo og co: Hver gruppe får en tekst. Fremlæg for resten af holdet: Hvad er argumenterne her? Hvilke topoi benyttes? Hvor skabes evidentia?
7) Fælles
Eksempler kan både være fakta og statistik, men kan også være en mindre udbygget fortælling, der også fungerer ved at skabe billeder i modtagerens hoved. Hvilke eksempler kan du bruge til at understøtte dine argumenter?
8) Individuelt
Arbejd på talens midterdel. Strukturér argumenter, fortælling og eksempler sammen.
9) Grupper
Eleverne læser midterdelen af deres tale op for hinanden. Hver gruppe vælger to, der skal læse deres midterdele op i plenum. Klapsalver.