Båltaler
Sankthansbål på Engen i Odense 2014.
Hvert år den 23. juni fejrer danskerne, sammen med de fleste andre europæere, sankthansaften.
Ligesom julen er sankthans i dag kombinationen af en kristen og hedensk mærkedag, der langsomt er blevet vævet sammen i et sæt af forskellige myter og traditioner. Begge traditioner er ældgamle, og det er efterhånden svært at adskille dem.
På trods af kristendommens indtog har flere elementer fra den gamle hedenske tradition den dag i dag sin plads i aftenens foreteelser. For eksempel var druk, sang og ildmagi en fast bestanddel i den hedenske fejring af årets længste dag, hvoraf mindst to af disse aktiviteter til stadighed holdes i hævd.
Båltalen
Båltalen er en af de reneste lejlighedstaler af alle årets tilbagevendende talebegivenheder. Dvs. den har fokus på fællesskabet, vores fælles værdier og vores fælles traditioner. Derfor holdes talen traditionelt også af kulturpersonlighedere eller lokale ildsjæle, selvom der ofte sniger sig en politiker eller to ind på programmerne over sankthansaften.
I dette temarum har vi samlet seks karakteristiske båltaler i anledning af årets længste dag.
I dette temarum har vi samlet seks karakteristiske båltaler i anledning af årets længste dag.
For man skal pleje og passe de blomster, man har fået tildelt, men samtidig kan man jo bruge hele sit liv på at luge al ukrudt i den have, der er life, i forsøget på at få den fin og ligusteragtig, eller også kan man embrace, at der altid vil være lidt tilbage og så prøve på at insistere på det smukke i dét
Heksen er ikke fanden, hun er bare den, der tør se det onde i øjnene og udsætte sig for det onde. Heksen er netop fanden til forskel.
Netop i aften er vi bare. Og vi lader tankerne gå mod alle de andre midsommeraften. Fuldt af skønheden og nybrud. Fuld af forventninger (...)
I vores sprog bruger vi så mange ord med tid: arbejdstid, fritid, vintertid, forårstid, Det har lige været spisetid, senere er det sengetid. Snart er det båltid, men i må lytte i ventetiden.
At leve hver dag, sagde Møllehave. Ikke bare overleve endnu en dag, men at leve med et hjerte, der aldrig bliver tvivlende koldt, hvis det næres af et indre glædesblus.
Sandheden er at denne, en af vores hyggeligste traditioner, er spundet af de fineste tråde fra resten af Europa – og Mellemøsten.
I Danmark har vi både tradition for at slå katten af tønden og for at tænde Skt. Hans bål. Lidt bizart, egentlig, da begge traditioner som udgangspunkt har været pænt voldelige. Men vi har ikke en kat i tønden nu til dags, og vi brænder gudskelov heller ikke folk af på bålet længere.
