Besættelsestidens taler
Fra sit eksil i London talte den konservative politiker John Christmas Møller til danskerne. I sine radiotaler opfordrede han danskerne til at gå til modstand mod besættelsesmagten.
Besættelsen 1940-45
Besættelsen er en af de mest dramatiske perioder i moderne Danmarkshistorie. Under “de fem onde år”, som man siden døbte besættelsestiden, blev hverdagen vendt op og ned, efter tyske tropper invaderede det neutrale Danmark.
Selvom de fleste danskere blev skånet for verdenskrigens værste rædsler, kom krigens gru alligevel tæt på for mange i løbet af besættelsen, hvor knaphed på ressourcer, politisk forfølgelse og en generel usikkerhed i forhold til Danmarks og Europas fremtid gjorde sig gældende. Især i besættelsestidens sidste år, hvor bombesprængninger, likvideringer og gadekampe jævnligt fandt sted i de store byer, blev krigens rædsler en realitet for danskerne.
Selvom de fleste danskere blev skånet for verdenskrigens værste rædsler, kom krigens gru alligevel tæt på for mange i løbet af besættelsen, hvor knaphed på ressourcer, politisk forfølgelse og en generel usikkerhed i forhold til Danmarks og Europas fremtid gjorde sig gældende. Især i besættelsestidens sidste år, hvor bombesprængninger, likvideringer og gadekampe jævnligt fandt sted i de store byer, blev krigens rædsler en realitet for danskerne.
Samarbejde eller modstand?
Talerne fra besættelsestiden bærer alle præg af den ekstraordinære og alvorlige situation, som Danmark befandt sig i. Og mens nogle taler opildnede til modstandskamp, opfordrede andre til samarbejde med besættelsesmagten, fordi de mente, at det var den eneste sikre vej for Danmark gennem krisen.
Under dette tema kan du gå på opdagelse i besættelsestidens vigtigste taler fra periodens mest markante personligheder, blandt andre statsminister Thorvald Stauning, Christian X, den konservative politiker John Christmas Møller, forfatteren Martin Andersen Nexø og præsten Kaj Munk m.fl.
Under dette tema kan du gå på opdagelse i besættelsestidens vigtigste taler fra periodens mest markante personligheder, blandt andre statsminister Thorvald Stauning, Christian X, den konservative politiker John Christmas Møller, forfatteren Martin Andersen Nexø og præsten Kaj Munk m.fl.
Thorvald Stauning
I sin første tale til danskerne efter Danmarks kapitulation betonede den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning situationens alvor og forklarede, hvorfor regeringen havde valgt samarbejde frem for kamp. Samtidig opfordrede han alle danskere til at forholde sig i ro og undgå provokation af besættelsesmagten.
Vi valgte denne Vej for at skaane Landet og Folket for en Krigstilstands følger – men vi maa dybt beklage Tabet af gode danske Sønner i denne Morgens første Timer (...)
Aksel Larsen
Aksel Larsen talte få dage efter, at Rigsdagens samarbejdsudvalg blev nedsat d. 2. juli 1940. Udvalget, der bestod af repræsentanter fra Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Retsforbundet, skulle sikre grundlaget for regeringens forhandlingspolitik over for Tyskland.
Fra et kommunistisk ståsted talte Aksel Larsen om, hvem “Det egentlige Danmark” bestod af. I Larsens optik var det hverken “kuponklippere, industribaroner eller storgrossister”, dvs. kapitalisterne. Det egentlige Danmark bestod i stedet af folket i Larsens forståelse, og han mente ikke, at det nye udvalg repræsenterede folket.
Fra et kommunistisk ståsted talte Aksel Larsen om, hvem “Det egentlige Danmark” bestod af. I Larsens optik var det hverken “kuponklippere, industribaroner eller storgrossister”, dvs. kapitalisterne. Det egentlige Danmark bestod i stedet af folket i Larsens forståelse, og han mente ikke, at det nye udvalg repræsenterede folket.
For mig udgøres det egentlige Danmark af arbejderen ved maskinen eller på stilladset, af bonden bag ploven, fiskeren, som røgter sit garn, håndværkeren på sit værksted, den intellektuelle ved sin syssel.
Aksel Larsen kritiserede i hårde vendinger Frits Clausen og det danske nazistparti i sin tale med titlen “opgør med nazismen”. Larsen anklagede dem blandt andet for at “besudle de faldnes minde”, da de afholdt en mindeappel for de danskere, der faldt d. 9. april 1940.
(...) der findes i Danmark en lille flok mennesker, en lille flok, en ganske lille brøkdel af landets indbyggere, organiseret inden for eller optrædende i tilslutning til det ærede medlem hr. Frits Clausens såkaldte parti, som den 9. april følte begivenhederne som en lykke (...)
Dette er den første nytårstale, som statsminister Stauning holdt, efter Danmarks besættelse, hvilket talen naturligvis bærer præg af. Statsministeren betonede, at der endnu var håb for en lysere fremtid. På trods af krigen var Danmark fortsat et temmelig fredeligt land takket være regeringens beslutninger, hævdede Stauning.
Igennem 8-9 måneder har vi levet i et mørklagt land, medens krigens fakkel har brændt udenfor vore vinduer.
H.M. Kong Christian X
I sin første nytårstale efter den tyske besættelse understregede Kong Christian X den alvorlige situation, som Danmark befandt sig i. Og han mindedes de danske mænd, der var faldet i fædrelandets tjeneste.
Men talen rummede også håb og tro på en lysere fremtid for Danmark.
Men talen rummede også håb og tro på en lysere fremtid for Danmark.
Tiderne er alvorlige og tunge, og kun ved fælles Hjælp, ved ubetinget Samdrægtighed vil det lykkes os at komme igennem Trængslerne.
Hans Hedtoft
I 1941 blev Hans Hedtoft presset af tyskerne til at gå af som formand for Socialdemokratiet, og i den forbindelse holdt han en længere afskedstale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse, hvor han blandt andet talte om det brud med samarbejdspolitikken, som han mente måtte komme – hvilket også skete i august 1943.
Under besættelsen blev han presset til at gå af som formand for Socialdemokratiet, men fortsatte som rigsdagsmand og bevarede fortsat en indflydelsesrig position i dansk politik. Hedtoft blev senere statsminister fra 13. november 1947 til 30. oktober 1950 og igen fra 30. september 1953 til 29. januar 1955.
Under besættelsen blev han presset til at gå af som formand for Socialdemokratiet, men fortsatte som rigsdagsmand og bevarede fortsat en indflydelsesrig position i dansk politik. Hedtoft blev senere statsminister fra 13. november 1947 til 30. oktober 1950 og igen fra 30. september 1953 til 29. januar 1955.
(...) jeg tror at mit »Fald« har intim Forbindelse med den rentud fantastiske Hetzkampagne de danske Nazister har startet mod mig baade i Tale og Skrift. Det gaar saa vidt nu, at det drejer sig om Trusler paa Livet.
Thorvald Staunings tale i Studenterforeningen i København d. 8. marts 1941 bærer tydeligt præg af krigens udvikling. Tyskland havde indtaget “Pladsen som den centrale Magt” i Europa, både kulturelt og økonomisk. Og da der ikke var nogen tegn på, at det ville ændre sig lige foreløbig, var der i følge Stauning brug for en økonomisk tilpasning og et stærkere samarbejde de øvrige europæiske lande imellem.
Det er mit Indtryk, at Tyskland har visse Planer, der ikke blot sigter efter øjeblikkelig Nyordning, men efter en blivende europæisk Nyordning, der skal være raadende ud i Fremtiden. Denne Nyordning vil kræve et Samarbejde indenfor Europa (...)
I åbningstalen til Rigsdagen (den daværende samlebetegnelse for Folketinget og det nedlagte Landsting) gav Stauning en status på rigets nye tilstand. Det var krigens konsekvenser for Danmark – i form af knaphed på varer og arbejdsløshed – der fyldte meget i Staunings beretning. Han talte desuden om Regeringens forskellige planer og tiltag, der skulle styrke den danske økonomi og sikre beskæftigelse for den almindelige arbejder, så de var bedre rustet til at klare sig gennem den krise, krigen havde skabt.
Stauning appellerede desuden til – som i tidligere taler – at danskerne udviste “loyal optræden”, dvs. at man ikke deltog i modstandsarbejdet.
Stauning appellerede desuden til – som i tidligere taler – at danskerne udviste “loyal optræden”, dvs. at man ikke deltog i modstandsarbejdet.
Den Opgave (...) nemlig Sikringen af Danmarks Selvstændighed, stiller ogsaa sine Krav til alle om loyal Optræden (...). Og saadan Loyalitet er en vigtig Betingelse for at komme til Maalet og for at sikre det danske Folk Frihed og Selvstyre.
Henrik Kauffmann
Henrik Kauffmann, der var Danmarks gesandt i Washington, var imod den danske regerings samarbejdspolitik og tog kraftigt afstand fra Nazi-Tysklands tilstedeværelse i Danmark. I sin nytårstale erklærede Kaufmann, at samarbejdet med tyskerne var gået for vidt, at “bristepunket var nået”. Regeringens fortsatte samarbejde med tyskerne ville i Kaufmanns optik have fatale konsekvenser og “sælger ikke alene Danmarks anseelse og sjæl, men også Danmarks fremtid.”
Kauffmanns historie er i øvrigt belyst i filmen Vores Mand i Amerika fra 2020 instrueret af Christina Rosendahl.
Kauffmanns historie er i øvrigt belyst i filmen Vores Mand i Amerika fra 2020 instrueret af Christina Rosendahl.
Når jeg taler til jer i aften, er det, fordi jeg ved, at det kommende år vil blive kritisk i Danmarks historie – at det vil blive et hårdt og tungt år for jer, og at jeres holdning i 1942 vil blive afgørende for Danmarks fremtid.
Winston Churchill
I april 1942 overrakte De Frie Danske1 en check til den engelske premierminister, Winston Churchill, på 38.000 pund. Donationen skulle bruges til indkøb af jagere til det britiske luftvåben.
I sin takketale var Churchill optimistisk, og han betonede, at England var glade for bidraget, og selvom kampen ville blive hård, skulle de allierede nok sejre i sidste ende.
I sin takketale var Churchill optimistisk, og han betonede, at England var glade for bidraget, og selvom kampen ville blive hård, skulle de allierede nok sejre i sidste ende.
Vi vil gøre vort yderste for at tilbagebetale vor gæld til Deres land med gode resultater. Godt vejr er nødvendigt, for at vi kan forvandle denne storslåede gave på 38.000 pund til de første, tunge tordenbrag i det uvejr, som må bryde løs over det forhadte tyranni.
Vilhelm Buhl
I 1942 intensiverede modstandsbevægelsen sine sabotageaktioner. I denne antisabotagetale appellerede den nye statsminister, Vilhelm Buhl, derfor til, at modstandsbevægelsen stoppede sine aktiviteter, da det kunne få alvorlige konsekvenser for forholdet til den tyske besættelsesmagt.
Talen blev kendt som “stikkertalen” og medførte stærk kritik fra modstandskredsene. I talen opfordrede han befolkningen til at stikke danske sabotører. Buhl var overbevist om, at det var i Danmarks interesse at udvise “korrekt og værdig optræden”, og i sin tale understregede han, at enhver, der selv begik sabotage eller hjalp til, at det kunne finde sted, handlede imod Danmarks interesser.
Talen blev kendt som “stikkertalen” og medførte stærk kritik fra modstandskredsene. I talen opfordrede han befolkningen til at stikke danske sabotører. Buhl var overbevist om, at det var i Danmarks interesse at udvise “korrekt og værdig optræden”, og i sin tale understregede han, at enhver, der selv begik sabotage eller hjalp til, at det kunne finde sted, handlede imod Danmarks interesser.
Sabotage er en af de alvorligste Forbrydelser, der kan begaas mod et krigsførende Land (...)
John Christmas Møller
Fra sit eksil i London gav formand for den konservative folketingsgruppe, John Christmas Møller, over radioen et modsvar til statsminister Buhls antisabotagetale, hvor han opfordrede danskerne til at gå til modstand. Da krigen i Christmas Møllers øjne var en krig mellem godt og ondt, havde danskerne pligt til at bekæmpe fjenden med de midler, de havde til rådighed. “Gør jer Pligt – gør jert Værk”, lyder det i talen.
Denne Krig er ikke Landenes Krig, men den er efter min inderste Mening Krigen mellem godt og ondt, Krigen mellem Sandhed og Ret, mod Løgn og Uret.
Erik Scavenius
Det var på grund af den såkaldte telegramkrise, at den tyske besættelsesmagt krævede, at daværende udenrigsminister Erik Scavenius skulle afløse Statsminister Vilhelm Buhl.
I sin korte tiltrædelsestale som statsminister i Folketinget fokuserede den tidligere radikale og nu partiløse Scavenius på, at Danmark havde klaret sig relativt godt igennem krigens første periode. Og det kunne kun være i danskernes interesse at fortsætte samarbejdet med besættelsesmagten. Tiden krævede et “målbevidst og nøgternt samarbejde”, som han udtrykte det.
I sin korte tiltrædelsestale som statsminister i Folketinget fokuserede den tidligere radikale og nu partiløse Scavenius på, at Danmark havde klaret sig relativt godt igennem krigens første periode. Og det kunne kun være i danskernes interesse at fortsætte samarbejdet med besættelsesmagten. Tiden krævede et “målbevidst og nøgternt samarbejde”, som han udtrykte det.
Tiden kræver et maalbevidst og nøgternt Samarbejde, for at vi kan naa det Maal, der maa være fælles for alle i dette Land. Det er Ministeriets og min sikre Tro, at der i de videste Kredse af Befolkningen er Klarhed over Nødvendigheden af dette Samarbejde og over, hvad der kan befæstes og vindes derved.
Kaj Munk
Dette var Kaj Munks sidste kendte prædiken, som han holdt 1. januar 1944 i Vedersø Kirke. Ved denne lejlighed havde Munk fravalgt præstekjolen og prædikestolen. Iført overfrakke og halstørklæde rettede præsten en hård kritik mod de danskere, der samarbejdede med besættelsesmagten.
Han mente, at samarbejde med tyskerne på dette tidspunkt i krigen var “landsforæderisk færd”. Værnemagerne havde glemt deres pligt som kristne. Men Munk understregede samtidig, at han ikke hadede nogen, hverken tyskere eller værnemagere, ikke engang Adolf Hitler.
Munk prædikede, selvom han vidste, hvor farligt det var at gå i rette med den tyske besættelsesmagt. Og nærmest profetisk spurgte han i talen: “Kommer de efter dig i Nat?” – Tre dage senere blev han om natten henrettet af nazisterne ved Hørbylunde Bakke i Midtjylland.
Han mente, at samarbejde med tyskerne på dette tidspunkt i krigen var “landsforæderisk færd”. Værnemagerne havde glemt deres pligt som kristne. Men Munk understregede samtidig, at han ikke hadede nogen, hverken tyskere eller værnemagere, ikke engang Adolf Hitler.
Munk prædikede, selvom han vidste, hvor farligt det var at gå i rette med den tyske besættelsesmagt. Og nærmest profetisk spurgte han i talen: “Kommer de efter dig i Nat?” – Tre dage senere blev han om natten henrettet af nazisterne ved Hørbylunde Bakke i Midtjylland.
Jeg staar ikke her for at prædike Had mod nogen. Det er mig plat umuligt. Ikke engang Adolf Hitler hader jeg. Jeg ved, hvad Rædsel og Elendighed Verden er kastet ud i; jeg ved, hvad Forsmædelse mit eget Land har maattet opleve. Jeg ved, at jeg nu i Maaneder ikke har lagt mig til Ro nogen Aften uden at tænke: »Kommer de efter dig i Nat?«
Martin Andersen Nexø
I talen ved de danske flygtninges 29. augustfest i Stockholm i 1944 hyldede forfatteren Martin Andersen Nexø de tapre danskere, der gik til kamp mod besættelsemagten. Og han mindedes de faldne i denne kamp og citerede salmen Altid frejdig, når du går:
“Kæmp for alt hvad du har kært, dø — om saa det gælder!”
Under Besættelsen blev Nexø, der fra 1937 havde været medlem af DKP’s centralkomité, ulovligt interneret af den danske regering, som følge af Tysklands angrebskrig mod Sovjetunionen den 22. juni 1941. På grund af sin alder og sit vaklende helbred blev Nexø dog løsladt tre måneder senere, men flygtede ikke længe efter samarbejdsregeringens fald i 1943 først til Sverige og derefter til Sovjetunionen.
“Kæmp for alt hvad du har kært, dø — om saa det gælder!”
Under Besættelsen blev Nexø, der fra 1937 havde været medlem af DKP’s centralkomité, ulovligt interneret af den danske regering, som følge af Tysklands angrebskrig mod Sovjetunionen den 22. juni 1941. På grund af sin alder og sit vaklende helbred blev Nexø dog løsladt tre måneder senere, men flygtede ikke længe efter samarbejdsregeringens fald i 1943 først til Sverige og derefter til Sovjetunionen.
Lide og dø er alles Lod, men det er skønt at faa Lov at lide og eventuelt dø for noget stort.
I begyndelsen af 1945 var det nazistiske Tyskland svækket på slagmarken, og meget tydede på, at de allierede ville sejre.
I sin radiotale til modstandsgrupperne i Danmark opmuntrer Churchill dem til at fortsætte kampen mod besættelsesmagten. I sin appel til modstandsbevægelsen gør premiereminsteren både brug af et farverigt billedsprog og storladne vendinger. Blandt andet beskrives det nazistiske Tyskland som 'et vilddyr, der er sat til vægs'.
I sin radiotale til modstandsgrupperne i Danmark opmuntrer Churchill dem til at fortsætte kampen mod besættelsesmagten. I sin appel til modstandsbevægelsen gør premiereminsteren både brug af et farverigt billedsprog og storladne vendinger. Blandt andet beskrives det nazistiske Tyskland som 'et vilddyr, der er sat til vægs'.
Ved begyndelsen af det nye år kan jeg ikke love Dem, at enden er nær; men jeg kan sige, at nazi-vilddyret er sat til vægs, og at dets tilintetgørelse er uundgåelig.
Kong Christian X var Danmarks majestæt under Besættelsen. Sammen med den politiske og militære ledelse traf han beslutningen om at nedlægge våbnene mod den tyske overmagt, blandt andet for at undgå et massivt bombeangreb mod København.
Efter fem år som besat land kunne Kong Christian X, d. 5. maj 1945, endelig erklære, at Danmark atter var frit. I talen sendte kongen en særlig tak til Frihedsbevægelsen og mindedes alle dem, der ofrede deres liv for Danmarks frihed.
Efter fem år som besat land kunne Kong Christian X, d. 5. maj 1945, endelig erklære, at Danmark atter var frit. I talen sendte kongen en særlig tak til Frihedsbevægelsen og mindedes alle dem, der ofrede deres liv for Danmarks frihed.
Den tyske Besættelses tunge Aag er hævet, og med dyb Taknemmelighed og Glæde hilser vi i Dag vore Befriere, de allierede Magter.