Genforeningstaler

I 2020 fejrede vi 100-årsjubilæet for Sønderjyllands genforening med Danmark. Jubilæet satte fokus på spørgsmål om nationalitet, sprog og naboskab; emner, der har været diskuteret i hundredvis af år, men som stadig er vigtige at sætte fokus på. 

I første halvdel af 1800-tallet var der både i Danmark og i Tyskland en diskussion om, hvor grænsen mellem de to lande burde gå. Uenigheden førte til krig, og i 1864 tabte Danmark flere områder til Tyskland, herunder området Slesvig. 

Efter 1. Verdenskrig, der i 1918 sluttede med et nederlag for Tyskland, blev spørgsmålet om den dansk-tyske grænse igen taget op. Under fredsforhandlingerne, hvor Tyskland som den slagne part stod svagt, blev det besluttet, at borgerne i en række områder, hvor grænserne havde flyttet sig i løbet af historien, måtte bestemme, om de fortsat ville tilhøre Tyskland, eller om de ville tilhøre nabolandet. Et af de områder, der fik mulighed for at stemme om deres tilhørsforhold, var Slesvig, der blev delt op i to zoner, der skulle stemmes om.

Den 10. februar 1920 stemte nordslesvigerne i zone 1 for igen at blive en del af Danmark, mens sydslesvigerne i zone 2 den 14. marts 1920 stemte imod. At Nordslesvig, som vi  i dag kender som Sønderjylland, igen blev en del af Danmark i 1920, er det, vi kalder Genforeningen. 

Den 10. juli 1920 red Kong Christian X på sin hvide hest over den gamle grænse og ind i Nordslesvig, der nu var dansk, for at markere Genforeningen.