Unge stemmer
Vi taler meget om dem. Nogle taler til dem. Andre taler på dem. De unge. Men hvad med dem selv? Hvad siger de egentlig, når de får ordet? Og hvad siger de, når de selv tager ordet? Unge engagerer sig i samfundet som aldrig før. De gør det, som politikere, meningsdannere og kulturpersonligheder efterlyser gang på gang: De tager ansvar for sig selv, deres liv, deres samtid og fremtid ved at handle – både gennem sociale initiativer, demonstrationer, netværk, kreative løsninger på fællesskabets problemer og selvfølgelig: det talte ord.
I dette temarum samler vi de unge stemmer og lader dem tale for sig selv. Samlingen indeholder repræsentanter for ungdomsorganisationerne – Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Skoleelever – de politiske ungdomsorganisationer og politiske og sociale bevægelser. Også unge debattører, gymnasieelever og kulturpersoner får ordet i eget navn og egen ret.
De unge stemmer taler om klima, integration, racisme, ligestilling, ulighed, sexisme, køn, grænser, historie og fremtid, og de gør det fra deres helt unikke perspektiv; nemlig ungdommens. Vi opdaterer løbende temarummet med flere unge stemmer, så følg med, og bliv klogere på, hvad unge stemmer har at sige. Det gælder både for dig, der er jævnaldrende, og dig, der har flere somre på bagen. Unge stemmer er her for at blive hørt.
_____________________ Klima ____________________________________________
_____________________ Demokrati og Grænseland _______________________
_____________________ Racisme og Sexisme _____________________________
_____________________ Psykisk sårbarhed ________________________________
_____________________ Politik ____________________________________________
_____________________ Europa og Danmark _______________________________