Skip to content

Mød de nominerede til Årets Nye Stemme 2025

Foto: Foto: © Oliver Seppo, DR

Og de nominerede er... 

Hvem skal være Årets Nye Stemme 2025? På denne side kan du se og læse om de nominerede. Nederst finder du et udpluk af de taler, de er nominerede for. Du kan ligeledes se, hvem juryen består af og læse mere om, hvordan du nominerer.
 
Er der en, der mangler? Tip os med din nominering på redaktion@dansketaler.dk eller @dansketaler på IG, hvis du er stødt på en rigtig god tale i løbet af året. 

Nominerede

Hvem kan nomineres?

Alle unge under 30 år kan nomineres til Årets Nye Stemme. En jury udvælger fem finalister, som offentliggøres på DR's flader, og vinderen findes efterfølgende via en brugerafstemning på dr.dk. Alle finalisterne bliver tilbudt et taleruddannelsesforløb for at videreudvikle talentet. Selve vinderen får en pengepræmie på 5.000 kroner. Årets Nye Stemme er et ungt, modigt menneske, som i flere tilfælde har haft modet og evnerne til at tale for en større sag eller på vegne af andre.

Mød juryen

Juryen bag Årets Nye Stemme består selv af repræsentanter for en bred vifte af ungdomsbevægelser. De har selv prøvet at stå på ølkassen og ved, hvad det vil sige at tage ordet og tale på vegne af andre. Ligeledes indgår DR's sprogredaktør, Martin Kristiansen i juryen som sprogekspert og repræsentant for vores mediepartner, Danmarks Radio. Juryen står for at udvælge de fem finalister, som skal deltage i finalen på Grundlovsdag. Selve vinderen udvælges demokratisk via stemmemoduler på dr.dk. Mere herom senere.

Sådan nominerer du

Send mindst to taler af personen, du ønsker at nominere, til @dansketaler på Instagram eller på mail redaktion@dansketaler.dk. Talerne skal enten være på lyd, video eller skrift, og formatet kan variere. Danske Taler og DR ønsker at udfordre den gængse forståelse af en tale med gennemslagskraft, så har du eller en, du kender, holdt en tale på Zoom, Instagram, eller noget helt tredje, har det også sin berettigelse. Deadline for at nominere er 3. maj. Du må gerne nominere flere og også gerne dig selv.