Skip to content

Anastasia Milthers' tale på Ungdommens Folkemøde

Nikolaj Tange Kristensen

Om

Taler

Anastasia Milthers
Landsformand for Radikal Ungdom

Dato

Sted

Ølkassen, Ungdommens Folkemøde, Valbyparken

Tale

Når man bliver 16 år i det her land, så har vi ved lov besluttet, at I er gamle nok til: 
  • Blive straffet ved en domstol
  • Rejse jorden rundt helt alene
  • Tage jagttegn og lære at skyde 

I må endda sætte liv i verden og blive forældre. 
Men til næste år, når der er valg til kommuner og regioner, så må I ikke tilkendegive jeres holdning ved at gå ned og stemme. 
Er det ikke vildt? 
Man skulle ellers tro, at 16-årige er eksperter i, hvordan det er at være ung i netop jeres lokalområde, eller i hvordan det er at gå i Folkeskole for I har jo lige prøvet det. Men i stedet lytter man til alle mulige andre end jer, det handler om. For mig er jeres erfaringer og jeres holdninger enormt vigtig. 
Derfor vil jeg og Radikal Ungdom sænke valgretsalderen til 16 år til næste kommunalvalg. Fordi jeg har det grundlæggende princip, at dem vi taler OM, dem skal vi tale MED. 
Og nu tænker I måske: hvorfor sænker I ikke valgretsalderen til alle valg??

Og jo, det er også målet. 
Men det smarte ved kommunal- og regionsvalget er, at det i modsætning til ved folketingsvalg ikke kræver en grundlovsændring at ændre det. Det er en helt almindelig lovændring. Politikerne kunne bare beslutte sig for at sænke valgretsalderen til kommunal- og regionsvalgene i dag, hvis de ville. 
Men det gør man ikke, og ofte hører man argumenter som at 16-årige er nemmere at manipulere eller at I jo bare stemmer det samme som jeres forældre. Det synes jeg faktisk er at gøre en smule grin med ungdommen. 
Tænk engang, hvis man fra politisk side turde tage unge mennesker alvorligt. Tænk hvis vi turde give jer en stemme. 
Det tør vi i Radikal Ungdom. Tak for ordet. 

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret