Kære alle sammen
Tak for invitationen til at komme og tale med jer her i dag.
Jeg har glædet mig enormt meget.
Jeg har glædet mig til at komme og mærke jeres energi, jeres engagement og jeres lyst til at gøre vores samfund endnu bedre.
--
Jeg vil starte med at sige til jer, at det jeg ser og det jeg mærker her, det vækker begejstring.
Jeg vil starte med at sige til jer, at det jeg ser og det jeg mærker her, det vækker begejstring.
Det vækker en begejstring, så jeg får lyst til at råbe:
”Hurra for Ungdommens Folkemøde!”
Sikke et arrangement!
--
Sikke et arrangement!
--
Og netop begejstring – det har vi brug.
Ung som gammel. Høj som lav.
Min begejstring slukkes desværre bare, når jeg oplever, hvordan I unge mennesker presses at politikerne.
Hvordan I presses gennem uddannelsessystemet.
Hvordan I presses til at uddanne jer – ikke hvor I vil – men hvor politikerne vil.
Hvordan I presses til at bo langt fra, hvor I ønsker, fordi I ikke må bruge af jeres pensionspenge før langt efter I bliver 70!
Ja begejstringen slukkes, når ”systemet” tager over.
Ja begejstringen slukkes, når ”systemet” tager over.
Den slukkes, når vi glemmer, at bag den studerende er der et menneske med drømme og håb og et liv der skal leves.
Og den slukkes, når vi glemmer, at bag den ældre på plejehjemmet er der et menneske med et liv af erfaringer og minder og ønsker til resten af sit liv (!)
--
Vi skal som samfund ikke slukke for begejstringen.
--
Vi skal som samfund ikke slukke for begejstringen.
Vi skal tænde den!
Når vi hører om mistrivsel – så skal vi handle!
Når vi hører, at 200.000 unge og 100.000 gamle føler sig ensomme – så skal vi træde til.
I Ældre Sagen har vi været med til at stifte ”Folkebevægelsen mod Ensomhed!
Det er en folkebevægelse, der skal vise vejen til et samfund, hvor alle har nogen, de er tæt på.
Hvor alle har nogen, de kan få hjælp hos.
Hvor alle de har nogen, de kan være noget for.
Her skal alle være med, og alle – og jer – er velkomne i Folkebevægelsen.
--
Jeg vil slutte med at dele en erfaring med jer.
--
Jeg vil slutte med at dele en erfaring med jer.
Og den erfaring er, at efterhånden som vi bliver ældre, så går det mere og mere op for os, at tiden er den vigtigste ressource vi har.
Det mest dyrebare vi kan give til hinanden, er vores tid.
Derfor kære alle sammen: Tag tiden! Og giv tiden!
Derfor kære alle sammen: Tag tiden! Og giv tiden!
Omfavn tiden og gør den meningsfuld! Tiden – den - er jeres!!!
Tak for ordet – og fortsat rigtig godt Folkemøde
Tak for ordet – og fortsat rigtig godt Folkemøde
