Andrea Uzans tale ved mindearrangement for Dan Uzan

10 år
10 år uden Finn og Dan
10 år
Det er ubegribeligt og uacceptabelt.

Ingen Dan, der går ned ad gaden i Hvidovre – og skal tale med alle på sin vej.

Ingen Dan, der kommer med hurtige bemærkninger og en let og høj latter.

Ingen Dan, der står ved indgangen til synagogen og det jødiske hus og byder velkommen – gerne med et stort bamsekram.

10 år uden Dan. Det er ikke til at bære, at I morgen venter endnu en dag uden Dan.

Angrebet for 10 år siden var ikke kun et angreb på Finn og Dan eller på de tilstedeværende i krudttønden og synagogen. Det var et angreb på Danmark. Det var et angreb på demokratiet. På de demokratiske værdier.
Ligesom terrorangrebene i Frankrig for 10 år. Vi mindes ofrene og sender vores tanker til de pårørende og det franske folk.

 

Desværre har der været flere angreb i den seneste tid på befolkninger i Europa, hvor enkeltpersoner vælger terroren. Udviklingen går i den forkerte retning – og det må og skal stoppes.

Og husk. Pistolen og selvmordsbomben diskriminerer ikke. Vi er alle potentielle ofre.

Vi skal ikke kun stå sammen i sorgen, men også i kampen for at forsvare vores demokratiske værdier.

Og i den kamp skal vi også som borgere råbe op og sige fra - uanset om vi møder antisemitiske udtalelser eller handlinger, eller racistiske udtalelser og generalisering – og uanset, hvem det rettes imod.

Hvis der ikke længere er plads til minoriteter, forskellige religioner og holdninger i Danmark, mister Danmark sit demokratiske grundlag.

Vi har desværre set en udvikling, særligt efter 7. oktober 2023, hvor det er dem, der råber højst, der har ret – og at der ikke er plads til andre med en anden mening.

Det rammer ikke kun jøderne, men også bl.a. politikere, uanset om man er statsminister eller alment folketingsmedlem. Det rammer debattører eller danskere, der udtaler sig i det offentlige rum eller på de sociale medier.

Ytringsfriheden gælder ikke kun dem, som man er enig med.

Og et demokrati er ikke alene et spørgsmål om rettigheder – med rettighederne følger forpligtelser.

Historien har vist os, hvordan det kan ende.

I år er det 80 året for befrielsen af Auschwitz, og vi ved desværre alle, hvilket umenneskelige syn, der mødte befrierne.

Tillad mig at afslutte med at citere et citat, der ofte er brugt, og som desværre stadig har relevans også i dag.

Af præst og tysk teolog Martin Niemöller:

First they came for the Communists
And I did not speak out
Because I was not a Communist
Then they came for the Socialists
And I did not speak out
Because I was not a Socialist
Then they came for the trade unionists
And I did not speak out
Because I was not a trade unionist
Then they came for the Jews
And I did not speak out
Because I was not a Jew
Then they came for me
And there was no one left
To speak out for me.

Tak til vores vagter, der på trods af alt fortsat frivilligt står vagt. Tak til forsvaret og politiet. I skal vide, at vi værdsætter jeres indsats og er taknemmelige for, at I passer på os.

Tak til jer, for jeres støtte og for jeres deltagelse.

Kom godt hjem og pas på hinanden.