Jeg vil gerne have lov til at takke Dansk kvindesamfund for al den store venlighed, som jeg har mødt ved min 70-års fødselsdag. Tusind tak for fællesstyrelsens smukke krystalskaal, [som hele mit liv vil være mig et] kært minde; hjærteligt tak for [...] den smukke blomst, som Københavnskredsen gav mig; inderlig tak til de kredse, som sendte mig telegrammer o. s. v. til d. 19de, men først og sidst tak til det store D. K. over hele landet, fordi De har villet slutte Dem til denne smukke fest, som fællesstyrelsen og københavnskredsen har ordnet og bringe mig den store Glæde at samles med Dem alle!
Inderlig tak, kære fru Lemche, for Deres overordentlig smukke tale! Jeg fortjener ikke al den tak, jeg har faaet. Evnerne har ikke strakt til til [sic] alt det, jeg gerne vilde udrette. Jeg føler også, at jeg kun daarlig har fortjent den hæder, kongen har vist mig ved at give mig fortjenst medaljen i guld, men jeg er inderlig glad over den og føler, at det er vore store fælles Sag, om hædres, og derfor bærer jeg den med glæde. — Jeg ville saa meget; idealet lyste saa klart for mig, men jeg naaede kun saa lidt.
En ganske særlig tak vil jeg bringe til alle mine kære medarbejdere gennem Aarene, baade mænd og kvinder, alle, som har været med at bygge den anseelige bygning op, som Dansk Kvindesamfund nu er. Jeg har lært saa meget af dem. Jeg kunde nok udkaste ideer, men det var mine medarbejdere, som sad inde med de praktiske evner og den store arbejdskraft, som hørte til for at gennemføre dem. Tak, inderlig tak! Tak til alle kredsene, som samlede sig om os, særlig de tre kredse, som jeg nok maa kalde mine: Ringkøbing, Nykøbing F og Præstø; tak fordi I, trods trænge tider og modgang, har holde eder ilive og har virket med mod det store maal: lige ret for mand og kvinde!
Jeg trænger til nu, i mit livs aften, da jeg lader blikket glide tilbage, at sige alle disse kære mennesker, hvad mit livs erfaring er: Modstanderne af vor sag siger saa tit, at kvinden skal ofre alle sine kræfter for sit hjem. Men min erfaring er, at netop den kvinde, der af sit hjærtes dyb ønsker at fylde en plads i sit hjem, være hustru og moder, trænger til også at have et arbejde uden for hjemmet, som bringer friskhed ind i hjemmet, og som tvinger én til, naar de store sorger gaar henover ens liv, da at vende sine tanker for en stund ud ad mod samfundet og føle, at hun er med i arbejdet for at skabe bedre kaar for mennesket at leve under. En slig hjælp har D. K. været i mit liv, og derfor bringer jeg det min dybtfølte tak. — Ligesaa varmt som jeg ønsker, at ledestjernen i enhver gift kvinde liv må være ønsket om at skabe et godt og lykkeligt hjem[,] ligesaa saa stærkt og indtrængende vil jeg lægge enhver gift kvinde på sinde, at hun også bør tage et arbejde op udenfor hjemmet i den retning, hendes natur trænger til, samfundsliv, kunst, litteratur, hvad som helst, noget, der bringer friskhed ind i hjemmet og giver hende hjælp til at bære de sorger, livet bringer, saa at hun ikke forsumper i sin sorg og sine huslige bekymringer. Min tid er nu udrunden, og der er kommen andre kræfter til at bære arbejdet i D. K. videre. Det er mit inderlige ønske, at disse kræfter maa holde idealets fane højt og flytte støtterne ud, saa de altid har et maal forude, der vinker, og som de kan kæmpe for!
Med dette inderlige ønske vil jeg udbringe en skaal for og bede dem alle raabe et leve for D. K.
