Pisiarineqarsinaanngilagut. (vi kan ikke købes)
I 2019 prøvede Donald Trump at købe Grønland. Men som jeg lige sagde så kan vi ikke købes, og det blev Grønland heller ikke.
Det nok ikke lige det I forbinder med Grønland, når I tænker på Grønland. Men hvilke associationer har du så?
Er det sne? Is? Isbjørne? Igloer? Nordlys? Eller måske den der ispind der ændrede navn?
Eller er det måske lidt mere negative associationer?
I Grønland lærer vi meget om Danmark, men i Danmark lærer vi ikke meget om Grønland, og derfor er der også mange fordomme om Grønland, og grønlændere.
Men nu skal vi have nye boller på suppen, for Grønland er meget mere end det!
Grønland bliver ofte vinklet, og ikke mindst fremstillet af medierne som et samfund med udfordringer, og sociale problemer.
Jeg facetimede med min anaana, altså mor hun sidder jo sådan 3000 km væk, her for et par dage siden og jeg skulle lige spill lidt tea for hende.
Men hun fortalte i hvert fald om en mand som hun havde hørt om i en nyhedsudsendelse.
Ham og hans kone, var lige flyttede til Danmark fra Grønland, fordi konen havde slidgigt og det ville være nemmere at få behandling i Danmark.
Manden skulle selvfølgelig ud at søge job.
Men når han var ude til jobsamtaler, hvor de kunne se han var fra Grønland blev han spurgt om hvor meget han drak og hvor ofte?
Det havde de nok ikke spurgt en dansker om, vel?
Når men jeg tænkte bare ”pyha godt de ikke spurgte mig om det til min jobsamtale i Bilka mand”.
Men det er jo så den realitet som mange grønlændere skal face i Danmark, og det synes jeg simpelthen er så synd.
For at være grønlænder er jo ikke lig med at være en alkoholiker, som nogen tror.
Altså det ikke fordi jeg vender det døve øre til når folk siger at der er sociale problemer i Grønland, jeg ved godt at vi har udfordringer, og det er jeg ikke blind overfor, der er jo en grund til at Grønland blev omtalt som ”Afrika med Is”.
Men Grønland er ikke bare et land med alkoholikere og en social elendighed.
Det er meget mere end det!
Det er et land med veluddannede Grønlændere
Det er et land som er moderne med et shopping center og sephorakids
Det er et land med dygtige unge iværksættere, kunstnere, skuespillere og unge der tager tyren ved hornene og uddanner sig
F.eks er der Ivalu Barlach Christensen fra Nuuk som er uddannet astrofysiker, og Aka Niviana som har en rolle i en HBO-serien, og sidst men ikke mindst Niviaq Korneliussen som har fået Nordisk Råds litteraturpris i 2021 får sin bog blomsterdalen.
Det er altså et land som har det bedste fra to verdener med både slædehunde men også snescootere.
For selvom vi stadig er et traditionelt land, så er vi også et meget moderne land.
Alt det her er Grønland også, og ikke kun de der alkoholiker jokes om at være ”grønlænderstiv” eller de resterende fordomme.
Jeg håber at dig, mig og os alle i rigsfællesskabet, kan se på alt det gode Grønland er og lægge fordommene på hylden, samt at prøve og lære mere om Grønland.
I 2019 prøvede Donald Trump og købe Grønland, og det var der en grund til.