Kære Hans,
Da vi i bestyrelsen skulle træffe beslutning om modtageren af Leonie Sonnings Musikpris 2019, var der hurtigt enighed om dig som det helt indlysende valg. Det var på den tid, hvor Let Me Tell You vakte kolossal opmærksomhed og udløste store internationale priser. Og skønt værkets enestående kvaliteter naturligvis var medvirkende til vores beslutning, var det især dit samlede oeuvre, vi med prisen ville udtrykke vores dybe anerkendelse af.
Siden du for 50 år siden som 17-årig fik din første komposition udgivet og frem til i dag, fremstår dit værk mere og mere som et imponerende og sammenhængende hele. Nok har der været perioder med stilistisk diversitet undervejs, men går vi op i helikopteren fornemmes de sammenbindende tråde stadig tydeligere. Bl.a. har nykomponerede værker gennem mange år ofte taget direkte afsæt i en eller anden kim eller sats fra tidligere værker. Og så handler din musik helt grundlæggende om musik og billeder i musik. De tidlige års kortvarige forbindelse med miljøer der bogstaveligt forbandt musik og politik var netop kortvarig.
Til gengæld kan man roligt henvise til den afgørende betydning 1960ernes ny enkelhed i dansk musik havde for dig i de første år. Og netop enkelhed er fortsat noget helt essentielt i din musik. Selv når den er kompleks – ja fra tid til anden direkte kompliceret, er kompleksiteten aldrig et mål i sig selv men snarere en følge af forskudte lagringer o. lign. Musikkens bagvedliggende ofte meget strenge konstruktivisme skal man dog ikke tage fejl af, men den balanceres næsten altid af din eminente kunstneriske intuition, der åbner op for bevægende flader af sart poesi og gribende, stedvis skrøbelig skønhed, som kan få musikken til at fremstå i næsten nøgen enkelhed. Desuden har du som få evnet at bygge bro i forholdet mellem tradition og fornyelse. Ikke tradition i betydningen ’neo’ a la neoklassik. Men tradition og musikalsk arv som noget nærmest uhåndgribeligt tilstedeværende, som et bagvedliggende og ofte kun anet musikalsk betydningsindhold. Herved skaber du et flerdimensionalt og samtidig dybt originalt musikalsk udtryk, hvor fortid, nutid og fremtid flettes sammen godt understøttet af dit suveræne tekniske mesterskab.
Dit lange virke som komponist har du omtalt som et forløb med både accelerandi og ritardandi – og en meget stor fermat midtvejs. Sidstnævnte henviser til perioden fra 1988 og ti år frem, hvor du ikke fuldførte nye kompositioner. Og selv om du i den periode skabte transskriptioner, arrangementer og bemærkelsesværdige genkompositioner af værker af andre komponister – ikke mindst Carl Nielsen, nåede du faktisk at proklamere, at du nu var holdt op med at komponere. Lykkeligvis holdt dette ikke stik. Få måneder senere frisatte genoptagelsen af arbejdet med to ufærdige satser i studierne for klaver fra 1983 og ikke mindst arbejdet med en ny klaverkoncert fra 1999-2000 ny kompositorisk inspiration og energi. Og det har holdt ved lige siden: Dit livsværk er i fortsat imponerende vækst og blomstring, og vi er mange, der ser frem til efterårets premiere på dit nyeste opus, operaen Snedronningen.
Kære Hans, du har i din musik skabt værker, der fremstår som klingende universer fyldt med musikalske billeder, som gør livet både dybere og rigere, og som vi i taknemmelighed tildeler dig Léonie Sonnings Musikpris for.
Selve motivationen følger her:
Léonie Sonnings Musikpris 2019 tildeles med 100.000 Euro komponisten Hans Abrahamsen for hans enestående bidrag til den klassiske musiks nyere repertoire med værker, der på en gang er bevægende og dybt vedkommende kunstneriske udsagn i vor tid.
Inden for en bred vifte af genrer har han gennem et halvt århundrede skabt musik, der har udviklet sig til et sammenhængende oeuvre, hvor syntese af tradition og fornyelse samt et finslebet kompositionsteknisk mesterskab er vigtige karakteristika.
