Bjørn Christiansens tale ved demonstrationen "Bedre vilkår for børn"

Fjern forældelsesfristen for statens svigt af børn

Jeg står her i dag som et produkt af statens sociale arv. 
Staten mishandlede min far, og dele af den sociale arv er gået videre til mig.
Staten taler altid om vores sociale arv, og hvad det koster samfundet. Men hvad med de forældre, der blev opdraget af staten og havde staten som forældre? 
Forældre, der blev mishandlet, misbrugt og opdraget uden kærlighed og omsorg. 
Det er statens ansvar – Deres sociale arv, det tager 5 generationer før den sociale arv er ændret. 
Det er statens ansvar, et ansvar de ikke skal eller kan løbe fra.

Min far blev som barn fejlplaceret i ni lange år på åndssvage anstalter og sinkehjem. Ni år, hvor han blev behandlet som åndsvag, han bare øre barn.
Hans barndom blev stjålet fra ham, og da vi forsøgte at kæmpe for retfærdighed, lukkede systemet dørene, 
for 9 års fejlanbringelse på en åndssvag anstalt ikke er var tortur nok til og fjerne forældelsesfristen på 5 år.
Selv vi kunne godt bevise, at de havde brækket hans arm, men vi kunne ikke bevise hvorfor, og få staten til at tage ansvar, fordi de ikke havde journaliseret, hvorfor de flåede ham rundt til armen brækkede. 
Dette er ikke bare en fejl. Det er et svigt – og det må stoppe nu. 

Og det uhyggelige er, at vores børn og børnebørn har de selv samme dårlige rettigheder, som min far havde i 1949.

Vi er samlet her i dag for at kræve retfærdighed for de børn, der stadigvæk bliver svigtet af det system, som skulle beskytte dem. 
Staten fortsætter deres dårlige sociale arv. 
Alt for mange har oplevet, at systemet lukker dørene for dem, at deres stemmer ikke bliver hørt. 
De får ikke den retfærdighed, de fortjener.
Vi er her for at sige: NU ER DET FANDEME NOK.
Vi kræver forandring, og vi stopper ikke, før vi får den.

Det er min fars ønske, at hans historie ikke skal gentages. Han kæmper sammen med os i dag, så andre børn ikke skal opleve den samme smerte og uretfærdighed.
Det er hans håb, at vi sammen kan sikre, at fremtidens børn bliver bedre beskyttet, når de er i statens hænder. 
Børn skal føle sig trygge i deres mest sårbare periode af deres liv. 
Når de ikke kan være i deres hjem af forskellige årsager. 
Her skal staten tage deres ansvar og sikre vores børns grundlæggende rettigheder overholdes – Det kræver ændringer NU.

Vi kræver, at forældelsesfristen for sager om børn, der er blevet svigtet under statens ansvar, fjernes. 
Staten må og skal overtage bevisbyrden, når de børn, de har haft ansvar for, bliver svigtet. 
Det er ikke børnene, der skal bevise, at de blev svigtet – det er staten, der skal stå til ansvar for deres handlinger og de fejl, de begår.

Vi står her i dag sammen med Bikerverdenen, Børns Vilkår, MC Einar, Star Dance Studio, De Anbragtes Vilkår, tidligere anbragte børn som er blevet svigtet før og nu, og de politikere, der kæmper med os i Folketinget for at få denne sag frem.

Vi takker dem, der står sammen med os i denne kamp. 
Vi takker også alle jer, der er mødt op i dag og de politikere, der har modet til at stå op mod systemet og bære sagen frem.

Men vi stopper ikke her. Vi er bikere, og vi kæmper for de små! 
Vi vil blive ved, vi vil råbe højere og højere, Vi giver ikke op, 
før vi ser de ændringer, der skal sikre, at ingen flere børn lider de samme svigt som min far.

Skal vi ikke give hinanden en hånd?

Denne kamp er personlig. Vi gør det her for børnene – 
for dem, der stadig er sårbare og uskyldige, og som har brug for, at vi bikere står op for dem. 
Vi stopper ikke, før vi har ændret loven og skabt et system, der tager ansvar for børn i fortiden, i nutiden og i fremtiden.

Nu vil jeg give ordet videre til min far, der står her i dag for at dele sin historie og vise, hvorfor denne kamp er så vigtig. Hans barndom må aldrig gentages.