Ingrid Hartelius Dalls tale ved demonstrationen "Bedre vilkår for børn"

Wow – I ser godt ud her oppe fra.

Jeg har været så heldig at få lov til at byde jer alle sammen velkommen i dag – tusind tak til Bjørn og resten af Loud 'N' Proud for det. Børns Vilkår er her, fordi vi altid gerne bakker op om, at tidligere anbragte børn og unge skal have flere og bedre rettigheder, når vi som samfund har svigtet dem.

Og jeg synes, at det lige nu er måske mere aktuelt end nogensinde før. Det er kun en lille uge siden, at vi i tv kunne se dokumentaren om vold og overgreb på børn og unge, der helt op til midt 90’erne var anbragt på det nu lukkede Bøgholt. Kun et par dage senere kunne vi så læse historien om et ulovligt bosted i Haderslev, der uden godkendelse til drift alligevel havde haft børn boende fra de to største kommuner i landet – Aarhus og København.

Tidligere i år kom de grufulde historier om misbrug af børn, som i 1950’erne, 60’erne og 70’erne var anbragt på Erritsøhus og i erstatningsrådgivningen i Børns Vilkår sidder vi lige nu med flere sager om overgreb på børn, der i 60’erne og 70’erne var anbragt på Solgården. 

Listen over tidligere og faktisk også nuværende institutioner såsom Nexus og Fensmarkgade, der udsætter eller har udsat anbragte børn og unge for offentligt omsorgssvigt er bekymrende lang. 

Jeg ved, at mange af jer, der er her i dag, ikke kan tænke tilbage på jeres barndom uden at blive ramt af smerte, sorg og følelsen af at blive svigtet af voksne i et system, der skulle have passet på jer.

Politikere og myndigheder forsvarer fortidens svigt med, at tiden var en anden. Og ja, vi kørte ikke i metro eller betalte 30 kr. for en pakke smør dengang, men det var altså stadig ikke lovligt at begå overgreb på børn.

Jeg tror egentlig ikke, at nogen er uenige i, at det I og mange andre blev udsat for på de tidligere institutioner ikke var i orden. Men det, der er fuldstændig skævt og på alle måder ufint er, at ingen vil tage ansvar for de svigt, I blev udsat for. 

Det kan godt være, at Aarhus amt, som havde både drifts- og tilsynsansvar for Bøgholt, ikke længere eksisterer, men politikernes beslutning om at omorganisere myndighederne må aldrig bruges til at fraskrive sig et ansvar – som det desværre sker lige nu. 

Hvis jeg skal nævne en ting, der går igen i alle de erstatningssager, vi sidder med i Børns Vilkår, er det ikke penge, men betydningen af at myndighederne endelig anerkender og tager ansvar for fortidens rædsler.

Det burde faktisk være det mindste, vi skal kunne forvente af myndighederne. At de påtager sig et ansvar for de fejl, der bliver begået på deres vagt, når de overtager på omsorgsopgaven for børn og unge.

Vi skal kunne stole på, at vores velfærdssamfund virker efter hensigten. Så når børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet, fordi de bliver svigtet af deres allernærmeste omsorgspersoner, så skriger det til himlen, at vi gang på gang på gang ser, at det offentlige svigter børnene på ny. 

Efter mere end 10 år med fokus på dette område kan vi se tilbage på en række sager, hvor myndighederne er blevet fundet ansvarlige i at have omsorgssorgssvigtet børn og unge – mange af dem i myndighedernes varetægt. 

Men vi kan også se, at der er rigtig mange sager, hvor de juridiske rammer – som de er i dag – snarer er en hindring for anerkendelse og genoprejsning. Det er et stort problem. 

Derfor har vi også i mange år i Børns Vilkår peget på, at der skal oprettes et særligt klagenævn for børnesager, så tidligere anbragte eller andre, der har oplevet svigt fra myndighederne i deres barndom, kan gå direkte dertil i stedet for den meget langsomme og slidsomme proces det er, at gå igennem akter, advokater, søge fri proces og til domstolene til sidst.   

[Pause]

Jeg ved, at alle jer, som står her i dag, bærer mere end bare jeres egen smerte. I bærer også smerten for jeres familier og for dem, der ikke er her – dem, der ikke kunne bære det længere, og dem, der stadig er fanget i systemet. 

Men demonstrationen i dag, viser også, at I er bærer af håb. Håbet om en fremtid, hvor ingen skal leve med det, I eller jeres nære har været igennem. Håbet om, at jeres – vores – krav om retfærdighed vil blive hørt og taget alvorligt.

I dag står vi sammen. For sammen kan vi sikre, at ingen svigt bliver glemt, og sende et vigtigt budskab til politikerne om, at alle skal have den genoprejsning, de fortjener.

En af dem, der fortjener genoprejsning, er Kurt. Ham skal I møde senere. Nu jeg give ordet til hans søn, der er skyld i at vi står her i dag. 

Vær så god Bjørn og tak for ordet.