Brian Bech Nielsens tale ved Aarhus Universitets årsfest

Kære minister, borgmester og bestyrelse,
Kære kolleger, studerende og samarbejdspartnere

Jeg vil også gerne byde jer alle rigtig hjerteligt velkommen her i aulaen til Aarhus Universitets årsfest 2024.

En særlig velkomst til Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund.
Det er meget værdsat, at du igen i år har fundet tiden til at deltage i vores årsfest. 

Indledningsvist, så vil jeg tage jer med til et helt andet sted end vores smukke Aula. 

Vi skal ud forbi de yderste planeter i solsystemet: Uranus, Neptun, og forbi dværgplaneten Pluto… og herfra skal vi endnu længere ud.
Vi skal helt derud, hvor brølet fra Solvinden er forstummet. 
Og hvor den interstellare vind tager over.

Et sted derude blæser rumsonden Voyager 1 af sted med en ganske respektabel fart på cirka 17 kilometer i sekundet, som ville bringer fartøjet herfra til Hamborg på blot 40 sekunder. 

Voyager var det første menneskeskabte objekt til at bryde ud af vores solsystem. 
Den har været undervejs i 47 år. 
Og foreløbig har den tilbagelagt 25 milliarder kilometer. 

Det svarer rundt regnet til 946 milliarder kajakture hen over Universitetssøen…
hvilket unægtelig sætter vores egen årlige kapsejlads i perspektiv.

------ o ------

Når jeg har valgt at starte langt ude i verdensrummet, så er det ikke i søgen efter en passende parkeringsplads til kandidatreformen – 
skønt tanken da har strejfet mig.

Nej, det er fordi Voyager-missionen siger noget om den rolle, universiteterne og videnskaben skal spille i vores samfund.
Prøv at stille jer selv spørgsmålet: Hvorfor?
Hvorfor er det egentlig, at Voyager flyver rundt derude i mørket milliarder af kilometer fra vores egen klode? 

Efter min opfattelse, kan vi kun forklare det med nysgerrighed og optimisme… vores helt grundlæggende trang til at forstå så meget af verden og os selv, som vi overhovedet kan.
Og vores ukuelige tro på, at dét at søge ny viden… dét bringer os fremad.

------ o ------ 

Hvis jeg skal komme med et lidt mere jordnært eksempel på den nysgerrighed og optimisme, jeg taler om… ja, så slå et smut ud i Universitetsparken her bagved mig… 

I dag er vores studerende i festhumør og afholder Danmarks største fredagsbar og idrætsdag. 

Men helt grundlæggende, så er de alle søgt til universitetet, fordi de har et ønske om at forstå mere af verden og om sig selv.
Fordi dé ved, at viden nytter.
At viden bringer os fremad. Som individer – og som samfund.

Den overbevisning… og det håb, gør vi alle klogt i at holde fast ved.

For når vi kigger rundt i verden, så findes der rigeligt med grunde til at være bekymret.

Klimaforandringerne sætter et større og større negativt aftryk på vores planet.
Forfærdelige krige raser i Ukraine,  Gaza og Sudan.
Og i resten af Europa, vores eget smørhul, er demokratierne under pres – internt og fra de politiske udviklinger i øst, i syd, og måske endda også i vest.

De nye konfliktlinjer har ført til, at vi bygger flere og flere mure – både i den virtuelle og den fysiske verden.
Det rammer også her på universiteterne… hvor termer som spionage og utilsigtet videnoverførsel har sneget sig ind i vores fælles ordbog – og i vores fælles dagligdag. 

Fremover skal vi være meget mere varsomme, når vi rejser… når vi samarbejder internationalt… og når vi ansætter nye medarbejdere.
Aarhus Universitet lever selvfølgelig op til de krav, som staten og efterretningstjenesterne stiller til os.

Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det er ud fra nødvendighedens logik og med tungt hjerte, at vi indskrænker grundlæggende akademiske idealer om fri udveksling af viden og talent. 
Videnskaben er funderet på – og fungerer bedst – i åbenhed og samarbejde.
Ikke i krig, frygt og mistro. 

Men heldigvis, så bærer videnskaben i sin kerne et indbygget håb for fremtiden.
Viden nytter!
Viden bringer os fremad.
Netop derfor er det vigtigt, at vi trods tidernes ugunst holder fast i nysgerrigheden, optimismen og gerne en grad af idealisme parret med sund realisme.  

I stedet for at sande til i bekymringer og forfalde til defensiv tænkning, så skal vi turde tænke offensivt.
For vores egen skyld – men især for de kommende generationers skyld

Det har unægtelig gennem mange år været udfordrende for universiteterne at agere offensivt samtidig med, at vi som kuglen i en pinball-maskine hastigt er blevet skudt rundt i forskellige retninger af diverse reformtiltag.

Kandidatreformen er blot den seneste i rækken.
Og tag ikke fejl – implementeringen af den bliver en herkulisk manøvre.
Vi respekterer intentionerne i den politiske aftale.
Vi løser efter bedste evne de opgaver, vi bliver pålagt – også når de gør ondt. 

Men vi er også forpligtet til at påpege manglende overensstemmelse mellem politiske intentioner og hvad der er muligt, inden for de givne rammer.

Vi ser positivt på nye fleksible erhvervskandidatuddannelser, men det ser altså svært ud inden for reformøkonomiens rammer.
Det ville virkeligt være hjælpsomt at få løsnet rammerne her. 

Med reformen får universiteterne også mulighed for at optage flere internationale kandidatstuderende.
Se dét er et offensivt tiltag……
Og dét er en betydelig gevinst for Danmark.
Men vi skal gå endnu videre og åbne op for flere studiepladser til internationale bachelorstuderende – ekstra studiepladser udover loftet defineret i den nye sektordimensionering.
Bachelorstuderende får en længerevarende tilknytning til Danmark og det giver bedre muligheder for efterfølgende fastholdelse på vores arbejdsmarked.

------ o ------ 

Inden afslutningen af min tale, vil jeg gerne takke vores bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte og resten af bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde i det forgangne år. 
Vi sætter meget stor pris på jeres feedback og fuldtonede opbakning til dette fantastiske universitet og til os i universitetsledelsen. 

------ o ------

Vi er stolte af vores indsats på Aarhus Universitet.
Og med god grund.
Vi og de andre universiteter gør en kæmpe forskel for mange enkeltpersoner og vi bidrager med viden, tyngde og kvalitet til hele det danske samfund.

Jeg kan næsten høre jer tænke – Står du ikke og praler rektor.
Jo det gør jeg!
For det fortjener vores medarbejdere og studerende
De fortjener al den anerkendelse og tak de kan få – 

Kære medarbejdere – videnskabelige såvel som de teknisk-administrative og kære studerende.
Tusind tak for jeres indsats i det forgangne år.
Det er jer, der former universitetet.
Det er jer der leverer den nysgerrighed og den vilje til viden, som driver os fremad… om ikke i helt samme tempo som Voyager, så i hvert fald tæt på. 

------ o ------

Der er i øvrigt en detalje om Voyager, som jeg ikke fik nævnt i starten.
Man forventer nemlig, at sonden løber tør for energi inden for de næste par år. 

Det kan jeg godt love – det bliver ikke tilfældet for Aarhus Universitet.
Nysgerrighed er vores vigtigste energikilde, og den løber vi aldrig tør for.
Vi vil fortsat være på jagt efter ny viden… både ude i verdensrummet, dybt inde i de menneskelige celler, i vores historie og litteratur, såvel som i juraen, fødevareteknologien og i resten af vores faglige pallette.  

Det er sådan, vi bringer både samfundet og Aarhus Universitet fremad.

Jeg har nu den store fornøjelse at overlade talerstolen til vores minister Christina Egelund som bliver efterfulgt af en af vores dygtige studerende Karen Porskrog Boisen.

Tak for jeres opmærksomhed. Kære minister, ordet er dit.