Din skæbne afgøres på tirsdag
- denne tale holder jeg ved klimamarchen i Odense i dag
Tror du, at din skæbne afgøres på tirsdag, når der er valg i Danmark?
Nej, din skæbne afgøres i dag i Brasilien, hvor valget ikke kun står mellem den autoritære præsident Bolsanaro og hans modstander Lula da Silva. Valget i Brasilien er en folkeafstemning om klodens fremtid. Skal Amazon Junglen fældes eller bevares?
Bolsanaro vil fælde junglen i fremskridtets navn. Lula da Silva vil bevare den i vores overlevelses navn. Fældes junglen, ender kloden i respirator med CO2 i lungerne i stedet for ilt. Bevares junglen, har vi en chance endnu.
Olieselskaberne Shell og Total har til sammen et overskud på 59 milliarder dollars i årets ni første måneder. Det er godt 420 milliarder kroner. Olieselskaberne Chevron og Exxon har til sammen et overskud på 70 millarder dollars i årets ni første måneder. Det er næsten 500 milliarder kroner. De syv største olieselskaber har til sammen et overskud på 173 millarder dollars i året ni første måneder. Det er 1 billion 250 milliarder kroner.
For hver dollar, olieselskaberne har i profit kommer vi et skridt nærmere den økologiske afgrund. På deres møder foretager olieselskabernes betyrelsesmedlemmer en folkeafstemning for eller imod større profit, for eller imod klodens overlevelse. Kloden vinder aldrig.
Det er sådan, du er nødt til at tænke, når du går i stemmeboksen. Du deltager i en folkeafstemning for eller imod den hellige, almindelige ejendomsret, for eller imod troen på den økonomiske væksts ukrænkelighed. Det er dine luftveje og lunger, der står på spil, din mulighed for at trække vejret eller i stedet gå til i en storm, en hedebølge, en oversvømmelse.
Verden vil ikke være den samme, når du forlader stemmeboksen, som da du gik ind i den. Hver dag bevæger kloden sig, og du har et ansvar for den retning, den tager.
Danske politikere vil bilde dig ind, at det nok skal gå alt sammen. Det er et livsfarligt udsagn. Andre ting er vigtigere lige nu, siger de. Det er en livsfarlig tankegang. Selvfølgelig skal vi gøre noget ved klimaet, det må blot ikke gå ud over landbruget og den økonomiske vækst. Med de ord underskriver vi en dødsdom over os selv.
Politikere fra højre og midten og regeringen vil forsikre dig om, at de går ind for en reduktion på 70 procent i drivhusgasudledningen i 2030. Det, de mener er, at du ikke behøver at gøre noget. De skal nok tage sig af de store, krævende forandringer med begge hænder dybt begravet i lommerne.
Vi kan ikke bare lave tingene om fra den ene dag til den anden, siger de. Men hvis vi ikke laver tingene om fra den ene dag til den anden, gør naturen det for os. Det er sådan, det er. Politikerne venter. Politikerne ser tiden an. Men naturen venter ikke. Den ser ikke tiden an. Dyrearter forsvinder. Skove går op i flammer. Tørker bliver ved og ved, og når det endelig regner, tager den tørkeramte jord ikke imod, og oversvømmelser forhindrer de overlevende i at begrave deres døde.
Naturen gav os gavmildt alt, og vi svarede igen med et kvælertag kaldet fremskridt og udvikling. Hver dag er en folkeafstemning: skal vi slippe kvælertaget på Jorden eller fortsat stramme det? Skal kloden dø mellem hænderne på os? Eller skal vi trække vejret i fællesskab?
Når de borgerlige partier, Liberal Alliance, Venstre, Konservative, Danmarks-demokraterne siger, at de støtter klimaplanen, støtter de den - for nu at citere den berygtede Lenin - som rebet støtter den hængtes hals. Vi, der er over 50 eller 60, kommer ikke til at mærke det værste. Men stemmer vi uansvarligt på højrefløjen, lægger vi rebet om halsen på vores børn og børnebørn og sparker skamlen væk under dem.
Jeg synes, det skal siges til dem, der stemmer borgerligt, fordi I synes, jeres trækprocent er vigtigere end klodens fremtid: Jeres grådighed, jeres smålighed, jeres snæversyn har gjort jer blinde. I er med til at dømme jeres børn til et liv i elendighed.
Jeg synes, at ogå I, der stemmer på socialdemokratiet, er blinde, ikke fordi I er grådige eller smålige, men fordi I er naive. Mette Frederiksen lover tre dage før valget en reduktion på 80 procent af CO2-udslippet allerede i næste valgperiode. Lover hun at omlægge landbruget og nedlægge svineavlen? Lover hun at lukke Aalborg Portland, for alvor at beskatte flytrafikken, stoppe olieudvindingen i Nordsøen, gå efter Mærsks millarder?
Nej, vel?
Mette Frederiksen har haft tre år til opfylde sine løfter. Tre dage før valget genfremsætter hun dem, ja dobler op med nye. Tre dage efter valget vil hun igen holde hånd med landbrugslobbyen, cementlobbyen og de neoliberale økonomer, der forsikrer hende om vækstens nødvendige himmelflugt. Og ja, de elsker også alle sammen klimaplaner. Planerne må bare ikke koste noget. Og klimaplaner, der ikke må koste noget, ender med at koste os alt, fordi de ikke virker.
Så hvad skal vi bruge vores hænder til, når vi fjerner dem fra klodens halspulsåre?
De skal ikke hvile i skødet. Vi skal bygge en ny og grønnere verden, en langsommere, mere nænsom og omsorgsfuld verden. Vi skal være som den bedstefar, der planter et træ i hvis skygge han ved, at han aldrig selv vil komme til at sidde.
Det er derfor, vi går på gaden og demonstrerer. Det er derfor, vi går i stemmeboksen og stemmer. Fordi der skal være en fremtid.
Se op. Himlens fugle taler til dig. Se rundt. Træerne og dyrene og insekterne taler til dig. Se ned. Havets fisk taler til dig. Lyt til dem.
Så ved du også, hvad du skal stemme.
