Tak for ordet. I dag indvier vi Pilen.
Fra Pilen kan alle følge med i byggeriet og alle fremskridtene.
Og når man står dér og kigger ned – måske som ungt menneske – så må man gerne tænke:
”Jeg vil også have min daglige gang på en byggeplads og udrette noget konkret under åben himmel.
Jeg vil også være med til at skabe noget, der kan blive stående.
Bygge noget, der kan gavne mange generationer efter mig!”
For når man står på Pilen, så er det ikke kun et udsigtspunkt til byggeriet.
Det er også et udsigtspunkt til fremtiden.
Og fremtiden – den er bygget af lærlingene.
Det er en af grundene til, at arrangørerne i dag sætter fokus på det store lærlingeansvar, vi tager, når vi bygger tunnelen til Femern.
Hvert eneste år diskuterer vi jo på den ene eller på den anden måde, hvordan vi sikrer fremtidens faglærte arbejdskraft.
Enten mangler der lærepladser, eller også mangler der lærlinge.
Og begge dele kan jo godt være rigtigt på én og samme tid, men i forskellige brancher eller i forskellige regioner af landet.
Uanset hvad, har vi her på stedet besluttet, at vi ville gå forrest.
Vi tager nemlig vores uddannelsesansvar alvorligt som offentlig bygherre i Sund & Bælt.
Det er svært at beklage sig over mangel på arbejdskraft i fremtiden, hvis man ikke tager lærlinge i dag.
I hvert fald hvis troværdigheden skal være intakt.
Så jeg er glad for, at vi går forrest og viser vejen.
Målet har været klart.
500 lærlingeårsværk skal vi have i løbet af projektets levetid.
Jeg ved, at der har været mange sværdslag og diskussioner.
Det har ikke altid været nemt.
Men stenene er blevet ryddet af vejen undervejs.
Og i tredje kvartal sidste år var vi faktisk halvvejs mod målet om de 500 årsværk.
Vi taler om mange forskellige slags lærlinge:
Mange forskellige uddannelsesretninger, som vi dækker i et anlægsprojekt som Femernbælt.
Det er lærlinge, der bliver procesoperatører og industrioperatører.
Anlægsstruktører og bygningsstruktører.
Kontorelever og handelselever.
Tekniske designere og sikkerhedsvagter.
Elektrikere og smede.
Gastronomer og serviceassistenter.
Elever på data- og kommunikationsuddannelsen, men også lager- og terminaluddannelsen.
Og så har jeg ikke engang nævnt alle.
Vi kan se, at mange lærlinge bliver fastansat hos Femern Link Contractors, når de har fået svendebrevet i hånden.
Det sker for mere end hver tredje.
Så i en tid, hvor der er rift om arbejdskraften, så kan det godt betale sig at tage lærlinge.
For ofte er de loyale over for arbejdsgiveren.
De vil gerne blive, efter deres læretid er slut.
Det er jo et godt trick, som mange andre kunne kopiere.
***
Der er meget, vi kan prale af.
Sidste år blev Femern Link Contractors kåret til Årets Læreplads i Region Sjælland.
Vi har deltagere med i DM i Skills.
Og tilbage i 2023 vandt en af Femernbælts procesoperatørlærlinge, Andreas, DM i Skills.
Og da vi sidste år indviede det første tunnelelement sammen med Kong Frederik, var Andreas én ud af tre lærlinge, der talte for kongen.
I år er bygningsstruktørlærlingen Sebastian med i ”verdens vildeste brobyggere”.
I kender måske konkurrencen fra de tidligere år.
Til sommer skal Sebastian her fra Femernbælt altså være med til at bygge en buebro på blot syv timer hen over Susåen ved Næstved.
Brobyggerne har meget til fælles med de initiativer, vi har sat i søen som bygherre.
Vi vil nemlig gerne inspirere de unge mennesker til at vælge en faglært uddannelse.
Vi skal så et frø, som kan vokse i dem, inden de vælger uddannelsesretning.
Det gør vi blandt andet med Sund & Bælts uddannelsesforløb Tunnel-Talenterne.
Tunnel-Talenterne er et tilbud til elever i 6. og 7. klasse, som skal anspore dem til at gå den faglige vej.
Og i løbet af i år åbner det nye Campus Femern.
Når det står færdigt, kan vi slå dørene op for 26 moderne kollegieboliger.
Campus Femern skal gøre det endnu mere attraktivt at blive lærling – også selv om man kommer langvejs fra.
Der bliver et fælleshus med spiseområde, bordtennis og plads til at komme hinanden ved.
Og i det, der hedder ”Værkstedet”, kan lærlingene arbejde med både træ og metal – og med 3D-print og droner.
Eller også kan lærlingene gå i fitness-rummet – hvis de er til den slags – eller de kan spille PlayStation ”derhjemme” i boligen.
***
På alle måder mener jeg, at Femernbæltforbindelsen er blevet et fyrtårn for faglig stolthed, for lærlingeansvar og vores erhvervsuddannelser her i Danmark.
De lærlinge, der er med til at bygge Femernbælttunnelen i disse år, får forhåbentlig både børn og børnebørn engang i fremtiden.
Og om mange år vil de – med børnebørnene på skødet – kunne fortælle dem med stolthed i stemmen, at de har været med til at bygge den her tunnel.
Eller måske vil børnebørnene sidde på bagsædet, mens hele familien suser gennem tunnelen på vej til Tyskland i en stationcar – og selvfølgelig én, der kører på el!
Pilen peger nemlig ud mod verden.
Mod vores gode naboer i Tyskland – og gode venner i Europa.
Pilen viser udsyn.
Ligesom tunnelen er Pilen bygget af faglærte og ufaglærte med mange forskellige nationaliteter og baggrunde.
Og jeg synes faktisk, at Pilen som symbol er enormt passende for den tid, vi lever i.
En tid med uro, splittelse og konflikter i vores nabolag.
Så tillad mig at slutte af med en historisk reference.
Jeg har nemlig kigget i en af Thorvald Staunings gamle taler.
En tale, han holdt den 16. juli 1939, da han indviede Vildsundbroen mellem Thy og Mors.
Dengang sagde han blandt andet:
”Det er en smuk Udvikling, som således foregår.
En Imødekommen af Befolkningens Trang til Samliv og Samvirken – og en Konstatering af alle Befolkningsdeles Samhørighed …
Nyt Liv vil udfolde sig.
Trafik, Erhvervsliv, Produktion, Omsætning og Beskæftigelse vil være Resultatet af hvert Fremskridt af den Art, som vi fejrer og hylder i Dag.”
Citat slut.
Jeg er ikke sikker på, at jeg ville bruge helt de samme ord i dag.
Men pointen er jo stadig aktuel, når vi binder Danmark og Tyskland – Lolland og Femern – bedre sammen.
Og når jeg hiver den her gamle tale frem fra 1939, så er der én særlig grund til det.
Stauning sluttede nemlig talen af med at tale om den aktuelle situation.
Han holdt talen mindre end to måneder, før Hitler angreb på Polen og dermed startede 2. verdenskrig.
Stauning sagde:
”Man har det Indtryk, at man flere Steder uddyber Kløfter imellem Menneskene.
Jeg tager dansk Initiativ som et Symbol for den modsatte Bestræbelse.
En Bestræbelse, der fylder Kløfterne eller slår Bro over dem, så vi efterhånden kan mødes i et Arbejde for Fremgang og Trivsel i Landet og for Folket.”
Citat slut.
Det er trist, at ordene fra 1939 lige så godt kunne være sagt i dagens Danmark.
Men det er smukt, at vi kan bygge broer – eller rettere: tunneller! – mens andre bruger kræfterne på at grave grøfter og skabe splittelse.
Og dét mener jeg godt, at vi kan skåle på i dag. Tak for ordet.