Så er endnu et år gået. Nu ligger 2019 bag os med alt hvad det bragte: – minder vi vil hæfte os ved, både de gode og de triste, – udfordringer, som vi måtte tage op, både de tunge og de inspirerende.

I år var det 50 år siden, at mennesket landede på månen og vi fik vores egen planet Jorden at se som en lille klode i det store rum: ganske alene, men så smuk og rund og blå: Planeten, hvor vi har hjemme. For os her i Danmark er det måske ikke så overraskende, at planeten er blå, for vi har jo havet foran os og den blå himmel over os.

Så storslået og varieret vor Jord end kan synes, er den dog sårbar. Det er vi ved at lære at indse, og det kan godt bekymre, ikke mindst mange unge, som ser klimaforandringerne, der gør sig tydeligt gældende i disse år. Vi har en fælles forpligtelse for vores smukke klode, så myldrende fuld af liv. Det er en væsentlig udfordring for os alle i dag, og det gælder om, at vi alle er opmærksomme på, hvordan vi lever og hvad vi gør.

I vores tid har der sneget sig en følelse ind, som kan være svær at tale om, men som vi må sætte ord på for at komme til livs:

Ensomhed. Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen? Men det kan ligeså vel gælde børn og ganske unge mennesker. Hvem vil lege med mig? Hvem har jeg at snakke med? Ikke bare på Facebook, men rigtigt: ansigt til ansigt under fire øjne med en jævnaldrende eller med en, der er ældre, og som man kan betro sig til. En at dele sine tanker med.

Vi har brug for at tale sammen, også om ensomheden. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at få bekræftet, at vi betyder noget.

2020 bliver et år med meget at mindes. Den 9. april er det 80 år siden, at Danmark blev besat. En begivenhed, der kom til at præge alle, der oplevede det, og som har sat sig dybe spor i Danmarks bevidsthed. Der gik 5 år, men så kom Befrielsen den 4. og 5. maj 1945. Den fyldte alle med en berusende glæde, der kunne mærkes, også af en, der, som jeg, kun var 5 år gammel. Men glæden kunne ikke deles af alle, for Bornholm måtte først gennemleve et bombardement, der gik hårdt ud over Rønne og Nexø og medførte tragiske civile tab.

Det er længe siden, ja, og de, der oplevede det, er væk næsten allesammen. Dog er det 5 år, som stadig bliver mindet, også med stolthed, for det sammenhold og den offervilje, som viste, hvad vi i Danmark er i stand til. Vi skal stadig stå på vagt for de værdier, vi kæmpede for, og som vort samfund stadig bygger på.

Det er beskæmmende at opleve, hvordan antisemitismen igen stikker sit grimme ansigt frem, også her hos os. Antisemitisme, intolerance og undertrykkelse af anderledes tænkende hører ingen steder hjemme. Det er noget, som vi skal være meget opmærksomme på og hjælpe hinanden med at modarbejde.

Den 10. juli er det 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Genforeningsdagen blev en mærkedag, ikke blot for sønderjyderne, men en dag, som inddrog hele Danmarks befolkning. I tusindvis strømmede folk til fra hele landet for at opleve Kong Christian X ride over grænsen på den hvide hest. Måske mange i dag kan føle, at det ligger fjernt, men spørg sønderjyderne: De ved, at dér vendte et blad sig i Danmarks historie. Det kan vi godt være bekendt at fejre, når årsdagen kommer, og det vil vi fejre.

I sensommeren besøgte jeg Slesvig-Holsten, hvor jeg fik en varm og festlig modtagelse, som var med til at bekræfte det stærke naboskab og gode venskab mellem Tyskland og Danmark.

Det blev også til et uforglemmeligt møde med det danske mindretal.

I kom ikke hjem til Danmark for 100 år siden. Men Danmark er og bliver jeres hjerteland. Det rørte mig at høre, også fra den unge generation. Det vil jeg aldrig glemme!

Både det danske mindretal og det tyske mindretal har deres del i, at grænselandet i årenes løb har udviklet sig så harmonisk og fredeligt. Det er blevet et forbillede for hele verden. Jeg sender mine varme nytårsønsker til alle i grænselandet.

Mens isen er ved at slippe sit tag om Grønland, bliver verdens opmærksomhed i stigende grad vendt mod landet højt mod nord. Det land og det folk står mig og min families hjerte meget nær. Vi følger altid med i hvad der sker og rører sig i Grønland, og I er i vore tanker, både når det kniber, og når I griber fat om problemerne med fortrøstning. Et godt og lykkeligt nytår ønsker jeg for alle i Grønland.

Også til Færøerne går mine tanker på årets sidste aften. Også herfra har jeg og min familie varme og gode minder. Med utrættelig iver har I forstået at overvinde mange af de vanskeligheder, som møder et samfund, der ligger geografisk isoleret og udsat for naturkræfterne. Jeg sender alle på Færøerne mine hjertelige nytårsønsker.

Under fjerne himmelstrøg bidrager vore danske udsendte soldater til frihed og stabilitet. Det skal vi huske på denne aften, hvor de er ekstra savnet herhjemme.

Jeg sender mine varmeste hilsener og gode ønsker for det nye år til alle udsendte og til deres familier.

Det er ikke kun ude i verden, der er folk på vagt. Min nytårshilsen går til alle inden for forsvaret, beredskabet, politiet, sundhedsvæsenet og alle andre, der er på arbejde i aften og i nat. Mænd og kvinder, der alle passer deres post, mens andre kan holde fri og fejre nytåret trygt og sikkert.

Hvor i verden man end vender sig, møder man danskere. I foråret besøgte jeg Argentina, også dér bor der mange, hvis rødder er i Danmark og som holder fast ved den arv. Til dem og til alle andre med danske rødder, hvor i verden de end befinder sig, sender jeg mine nytårsønsker med tak for deres trofasthed mod det gamle land.

Hver dag gør min store familie mig glad og stolt. Kronprinsen og Kronprinsessen har nok at bestille, og samtidig formår de at skabe et varmt hjem om deres fire børn.

Prins Joachim og Prinsesse Marie med deres to børn er i Paris, hvor Prins Joachim efteruddanner sig ved det franske militærakademi. Samtidig har jeg nydt at kunne følge hans fortællinger om Danmarks historie på fjernsynet. Det tænkte jeg nok, at han ville være god til.

I det nye år skal Prins Christian konfirmeres. Han bliver snart en ung mand og har livet foran sig. Selv har jeg rund fødselsdag. Jeg har mange år bag mig.

Jeg er taknemmelig for alt, hvad årene bringer mig, og for al den varme, som jeg og hele min familie stadig bliver mødt med. Det både inspirerer os og forpligter os.

Nu står året 2020 for døren.

Endnu ved vi ikke, hvad det vil bringe. Vi linder på døren, det er som et nyt bekendtskab med nye muligheder. Alle har vi planer, større eller mindre, og ønsker, mere eller mindre opnåelige. Lad os gå ind i det nye år sammen. Jeg ønsker alle et godt nyt år. Måtte det blive et godt år for Danmark.

GUD BEVARE DANMARK