Allerførst tak til dig, Frederik, for dine velkomstord her i aften. Du er trådt til, nu hvor Prinsgemalen er sygemeldt. Vi vil savne ham her i aften, men det er en glæde at se dig dele ansvaret for aftenen med begge dine forældre.
Tak også til statsministeren for de gode og smukke ord. Jeg har set frem til at kunne dele denne festaften med Dem, med Regeringen og Folketinget og med så mange andre repræsentanter for hele Danmark, for Færøerne og for Grønland.
Det glæder mig også at se så mange slægtninge og statsoverhoveder omkring bordet her i aften.
75 år - hvad betyder de? Da jeg fyldte 50 eller 60, tænkte jeg slet ikke så langt frem, og selv for 5 år siden føltes 75 stadig som et temmelig teoretisk begreb.
Men nu er vi nået så langt. Det giver mig anledning til at se tilbage, sådan som de fleste plejer at gøre ved en rund fødselsdag.
1940 er ikke bare mit fødeår. Det er et år, som blev skæbnesvangert for Danmark på grund af den 9. april. Det har præget mit liv og mit livssyn, lige siden jeg begyndte at forstå, hvad det indebar. Måske det undrer de yngre generationer, for dem er jeg jo et gammelt menneske, og de år er en fjern fortid; men i årenes løb har jeg indset, at alt, hvad der siden er sket for mig og for Danmark, må jeg uvilkårligt se i lyset af de 5 år.
Det faldt i min lod at blive min fars efterfølger, og siden mit trettende år har min skæbne været ubrydeligt knyttet til Danmark. Det er en forpligtelse. Den har givet mit liv retning og beredt mig flere glæder, end jeg kan opregne eller give udtryk for.
Da jeg var barn og gik i skole, var Danmark stadig først og fremmest et landbrugsland. Vi var netop ved at komme os over, hvad 2. verdenskrig og Besættelsen havde betydet, også økonomisk.
I dag er billedet meget forandret. Hvad blev der af de mindre byer, som jeg husker så godt fra Dannebrogstogterne allerede i min barndom? Hvad skete der med de mange mindre landbrug, som lå spredt udover hele landet, så snart bygrænsen var passeret? Hvor blev de af, de mange mindre handlende og håndværkerne, som lå jævnt fordelt i store og små bysamfund?
Nu er vi for alvor blevet et industrisamfund med virksomheder på et højt teknologisk niveau. Byerne er vokset, og samfærdselsmidlerne har udviklet sig med motorveje og nye broer. På mange måder er landet knyttet meget tættere sammen, end da jeg var barn og ung, og "udlandet" er ikke længere et fjernt og fremmed begreb. Vi er meget mere opmærksomme på verden omkring os og bevidste om Danmarks samspil med andre lande og om påvirkningen fra fremmede kulturer. Når man tænker på alt, hvad der har forandret sig i løbet af disse 75 år, kan det godt svimle lidt for en.
Men: Se dig ud en sommerdag –
Hvor smiler fager den danske kyst –
Det bugter sig i bakkedal –
Det er stadig vores gamle Danmark. Her hører vi til. Det er det land, vi har ansvar for, alle vi der bor her.
Jeg vil bede alle rejse sig og med mig udbringe en skål, idet vi udtaler:
GUD BEVARE DANMARK
