Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder, statsminister og regering – kære norske venner.
Tak for den store varme og gæstfrihed, I møder os med.
Dronning Mary og jeg nyder at være her i Oslo, og det var helt særligt for os begge at ankomme ad søvejen i går med kurs mod Akershus.
’Akershus festning’ er blevet kaldt en ’historiebok af stein’. Danmarks og Norges fælles historie sidder her i væggene. Hvis de kunne tale, ville de fortælle om dansk-norske konger og dronninger gennem hundredvis af år.
En af dem var Margrethe 1., der som 10-årig blev gift med den norske kong Håkon 6. og flyttede ind her på Akershus Slot. Det kan lyde som et eventyr, men ifølge bevarede breve fra den unge Margrethe var ensomhed, kulde og sult en del af hverdagen – selv i disse kongelige gemakker.
Middelalderens ægteskab var politik, og alliancer var magt. Det forstod Margrethe 1., og efter Kong Håkons død formåede hun ene kvinde med stor kløgt at forene Danmark, Norge og Sverige og samle Norden i Kalmarunionen.
Tænk sig, at Valdemar Atterdags yngste datter skulle blive middelalderens mægtigste kvinde. Hun satte sit eftertrykkelige aftryk i en tid, hvor kvinder ikke havde meget at skulle have sagt.
På hendes vagt blev de nordiske folk rystet sammen og rustet til at stå imod fjendtlige trusler udefra.
I dag skriver vi 2024. Men behovet for og ønsket om et stærkt og samlet Norden er højaktuelt og heldigvis realiseret på ny.
Man skal passe på med at kalde nutiden historisk, men jeg vover pelsen. For det nordiske samarbejde i NATO er et nyt kapitel i vores fælles historie.
For første gang siden de skandinaviske rigers forening i Kalmarunionen har vi realiseret en nordisk forsvarsalliance. Det er betydningsfuldt, skelsættende – og ja, historisk – i en tid, hvor trusler udefra rykker tættere på.
Et stærkt Norden er en vigtig brik i vores og Europas fremtidige sikkerhed.
Hvis disse vægge kunne tale … så vil de fremover fortælle historien om et Norden, der netop nu står side om side i kampen for alt det, vi står for og tror på.
Tak!