Drs. Majestæter, Drs. Kgl. Højheder, Veteraner, højtærede Forsamling!
De høje allierede og associerede Magters glimrende Sejre har gengivet os Friheden. Takket være deres højsindede Løsning af Grænsespørgsmaalet, som vil mindes at taknemlige Hjerter her i Sønderjylland, saalænge Plov gaar over dansk Jord, kan vi i Dag raabe et: Vel mødt til denne minderige Fest i vort minderige Fædreland! Vår hilset her paa denne bloddøbte Banke, hvor Kampe for Fædrelandets Frihed er ført saa modigt og har krævet saa dybe Ofre! Velkommen her paa dette historiske Sted, hvor Hs. Majestet Kong Christian IX. tog Afsked med Sønderjylland i alvorsfulde, skæbnesvangre Tider!
Taleren fremhævede en Række historiske Begivenheder, der var stærkt knyttede til denne Egn, og mindede om Kampene: Derovre fra Broager Land, histude fra Avnbjerg og Ragebøl tordnede Kanonerne, medens Bomber og Granater slog ind over Banken, og fra Skanserne hørtes Raabene: Dæk, dæk, Broager dæk! Dæk, dæk, Avnbjerg dækl Dæk, dæk, Ragebel dæk!
Tung i Sind og fuld af mørke Anelser tog Kongen den 22. Marts 1864 paa Dybbøl Banke Afsked med sit haardt omstridte Fædreland. Han saa det ikke mere; men han glemte det aldrig, og han indpodede sin høje Slægt den samme dybe Kærlighed til det tabte Land, den samme faste Tro paa Oprejsningens Dag. I Ærbødighed og i dyb Taknemlighed mindes vi i Dag hans Troskab, hans aldrig svigtende Haab om lysere Tider og hans stilfærdige, men overordentlige betydningsfulde Medvirken til, af Dannebrog nu atter vajer over Dybbøl Banke. Ære være Kong Christian IX.s Minde!
Over denne Banke er den blodige Leg bølget frem og tilbage. Efter Tilbagetoget fra Slesvig i 1848 vor Hærs sejrrige Fremrykning over Dybbøl. Den 28. Maj blev Fjenden kastet ud af Sundeved; den 5de Juni rykkede han atter frem med store Styrker. Under tappert Forsvar maatte vore Tropper gaa til bage fra By til By, fra Gaard til Gaard, fra Hegn til Hegn, helt her op paa Bakkekammen. Under disse Kampe bragte vore nordiske Brødrefolk deres første Blodofre for den danske Sag.
Taleren nævnte Løvenskiold, Leijonhufvud og Sommelius og fortsatte saaledes: De var Fortropperne for en stor Skare af norske og svenske Frivillige, som under Kampene for Sønderjylland kæmpede modigt i vore Troppers Rækker og bekræftede den dyre Broderpagt med de res Blod. I Dag, hvor vi, takket være ogsaa vore nordiske Brødrefolks daadkraftige Bistand, fejrer vort Fædrelands Oprejsning, skal deres Navne nævnes med Hæder. Men lad os ikke glemme, at der ogssaa er ført andre Kampe i det omstridte Land.
Taleren mindede om de nationale Kampe og udtalte derefter: Kast et Blik udover Landet, derude ligger de tusinde Hjem, der har baaret vort Land frem gennem Striden. Nedbøjet af Fædrelandets Ulykke søgte de i de første Aar efter krigen at unddrage sig Fredsmedherredømmets Virkninger. I klippefast Tro pas en nær forestaaende Genforening med Moderlandet drog store Trækfugleskarer af dansk Ungdom ud af Landet for at undgaa Pikkelhuen, Tusinder slog sig ned Nord for Kongeaaen og andre Tusinder gik over Atlanterhavet og befolkede Vestens Prærier, men de glemte ikke deres Hjemstavn. Kæmpebanneret derovre ved Møllen er en Gave fra vore Landsmænd i Amerika. Ogsaa disse fjerne Landsmænd vil vi i Dag mindes med Tak.
Ved Verdenskrigens Udbrud begyndte en ny Udrykning fra Hjemmene, 30,000 mødte, da den strenge Ordre kom. Ved at følge Pligtens Bud afvendte de truende Farer for vort Fædreland. De satte Livet ind for Retten til at bo og bygge paa deres Fædres Jord. Tusinder har Krigen mærket for Livstid. Vi ønsker dem Trøst for Trængsel og Bod for Savn. Andre Tusinder er blevne derude, i fjerne Lande har de fundet deres sidste Hvilested. Vi vil i Dag sende kærlige Tanker til deres ukendte Grave og deres sørgende Efterladte. Men disse Egne har ogsaa fostret Sønner, som paa anden Vis har gjort vort Fædreland Ære.
Taleren sluttede: Gid Danmark maa gaa lyse og lykkelige Tider imøde! Gid Danmark maa staa agtet og reret overalt i Verden som et skønt, rigt og lykkeligt Hjem for det danske Folk, saalænge Bølgerne ruller mod vore kyster. Danmark leve!
