Deres Majestæt, Deres kongelige højheder, højtærede Forsamling!
De to Aarstal 1848 og 64 staar mejslet i vores Monumenter og skrevet i vore Hjerter. Nu kommer et tredje Aarstal 1920 til at staa med Mindets Lueskrift for danske Mænd og Kvinder. Disse tre Aarstal rummer for det danske Folk Minder om Kampe og Lidelser, om stor Fædrelandskærlighed og større Selvopfrolse, om Blod og Voldsherredømme, om sejg udholdenhed og om Rettens endelige Sejr. Nu er denne kamp endt. Aaret 1920 blev det store Genforeningsaar.
Da Napoleon den 3die i Krigen mod Prøjsen 1870 med omtrent 100.000 Mand af Sin Arme blev indesluttet i Fæstningen Sedan og den 2. September 1870 maatte kapitulere og gaa i preusisk Fangeskab skrev Preusens Konge Wilhelm den 1ste hin Aften hjem til sin Gemalinde: "hvilken Tilstikkelse ved Guds Førelse." Naar vi paa en Højtidsdag som denne, samles her paa denne minderige Dybøl Barke, her hvor saa meget Blod flød, hvor den danske Soldat kæmpede med Heltemod mod en overmægtig Fjende, da mangler man Ord til at udtale Følelser, der gennemtrænger Hjertet. Da synnes jeg, man kan passende og mest rammende bruge de Ord, som hin Konge den Gang brugte. Hvilken Tilstikkelse ved Guds Hjælp.
Nu er Haabet, det Haab som vi nærede Ulykkesaaret 64, det Haab som Slægthed har kæmpet for, som Mødrene har grædt for, det Haab der, har baaret os over Krigens Rædsler derude, det Haab der gav dem Trøst i Dødstunden, der maatte segne derude, Haabet om Genforening med vort Moderland gaaet i Opfyldelse. Nu er vi danske, som vi altid har villet være.
I Dag oplever vi den store Lykke og Glæde, at kunne hilse Danmarks Konge, nu ogsaa vor retmæssige Konge, Velkommen her midt iblandt os paa denne minderige Dybøl Banke, og sammen med Kongen, den samlede Regering og Rigsdag.
Den Sønderjyske Befolkning hilser den danske Regering og Rigsdag hjerteligt Velkommen hertil, den glæder sig at De allesammen har villet være med til denne store Højtid. Det er nok første Gang, at Danmarks Regering og Rigsdag har været samlet her i Sønderjylland, og vi ser i dette Besøg et Bevis paa deres Interesse og hengivenhed for de igen i Danmark indlemmede sønderjyske Landsdele. Naar De nu saa at sige ved dette Besøg tager Landet i Besiddelse, saa kommer vi Dem imøde med Tillid og med bevidstheden om, at vi kommer under en Regering, valgt af Folket selv, og ud af dets Midte. Efter at vi i 50 Aar har været underkastet alle de Trangsforholdsregler, som et Grænsefolk, der ikke ville tabe sin gamle Overbevisning og Sindelag overbord, ved Revolutionens udbrud i Tyskland, som under aldeles lovløse Tilstande, er det nu en gang Tilfredsstillende at komme ind under et vel ordnet Statssamfund og under et saa retfærdigt Styre som det danske altid har været hvor enhver Borger er lige for loven. Vi takker den danske Regering og Rigsdag for den Interesse og for den Deltagelse, for alle de ømme Følelser og Tanker, hvormed de fleste har fulgt os, Deres fraskilte Landsmænd i Kampen for vor Ret hernede. Mange Navne, godt kendte Navne fra vor Regering og Rigsdag vil stedse stå indpræntet med gyldne Bogstaver i vore Hjerter og vor Historie. Vi takker Dem for den Velvilje med hvilken alle sønderjyske Lovforslag af Regeringen og Rigsdagen er foreslaaet, behandlet og vedtaget, og særlig fordi en Sønderjyde, en Mand af vor egen Midte som Medlem af Regeringen maatte have Lov til at udkaste alle de Lovforslag. Som den 9. November 64 var den sørgeligste dag i Danmarks Rigsdags Historie, da Afstaaelsen af Sønderjylland til Erobreren blev vedtaget, saaledes udtalte Formanden for Folketinget i Mødet den 25. Juni var det den glædeligste i Rigsdagens historie, da Indlemmelsesloven vedtoges. Saaledes har Rigsdagen nu faaet fuld Oprejsning for hin sørgelige Dag.
Dengang Krigen, denne forfærdelige Krig i 1914 brød ud, vild Begejstring greb alle de delagtige, og vi tvungent maatte gaa med og kæmpe mod vore egne Venner, da gik vi bort med bange Anelser for vort Moderlands Skæbne. Hvor mange Tanker har vi sendt hjem derude fra Skyttegravene, hvor vi ønsket og haabet, at Danmark dog maatte forskaanes for dette Grufulde, og Gud ske Tak, det lykkedes den danske Regering at opretholde Danmarks Neutralitet og holde Krigsfaklen ude af Landet. Dette er den danske Regerings Fortjeneste, og derved har den bevaret Danmark for den største Elendighed, der kan ramme et Land.
Med fuld Tillid til den danske Regerings Retfærdighedsans, med Glæde over at kunne underkastes Love, der værner og beskytter hver lovlydig Borger, der er til Held og Lykke for hele Landet, haaber vi også, at det Samarbejde, der nu skal indledes mellem Regeringen og Sønderjylland, maa vise sig at blive til gavn og Velsignelse for os selv, som for hele Danmark.
Idet vi haaber og stoler paa, at den danske Regering og Rigsdag ogsaa i Fremtiden vil have deres Aarvervaagenhed henvendt paa de sønderjyske Landsdele, saa alt, hvad der endnu er anderledes sindet, med Tiden helt maa bøje og smelte sammen med os, saa vi maa faa et rent danske Sønderjylland, saa hvad der nu er under Danmark, virkelig ogsaa maa være Dansk. Idet jeg haaber, at den danske Regering og Rigsdag i Fremtiden ogsaa maa have Held og Lykke til at virke for Danmarks Vel, ægte fædrelandsk Sind og Kærlighed til at styre Danmarks Rige efter retfærdighedens Grundprincipper, udarbejde og udgive Love, der maa være til Gavn for enhver enkelt, som for hele Samfundet, vilke jeg gerne vil have Lov til at samle Ønsker for den danske Regering og Rigsdag, idet jeg beder Dem alle Deres Majestæter, Deres Kongelige Højheder, højtærede Forsamling, med mig udbringe et tredobbelt Leve for den danske Regering og Rigsdag.
Den Danske Regering og Rigsdag se leve.
