Jeg blev inviteret her i dag for at fortælle om Danmarks vedvarende og stigende fjendtlige anti-immigrationspolitikker og regeringens indsats for at sende syriske flygtninge tilbage til Syrien. Men først vil jeg tage et skridt tilbage og fortælle jer om en flygtning.
En flygtning er et menneske ligesom dig, de blev bare født på et uheldigt tidspunkt og sted, under svære forhold, som de aldrig selv har valgt. Det er en person, der opgav alt, de kendte – for at overleve – og løb en risiko for at finde et sted med empati, hvor de kunne begynde et nyt liv – et liv, hvor fred, sikkerhed og retfærdighed eksisterer.
Når personer bliver flygtninge, stemples de med en titel – et usynligt stempel på deres eksistens, der er som et andet lag hud, ingen kan se, men alle ved, er der. Et stempel, der tjener som en konstant påmindelse om, hvad de mistede. Men de stræber efter at genskabe et liv. De lærer nye sprog, omfavner forskellige kulturer og begynder langsomt at føle, at de hører hjemme, hvor de er.
For mange, der flygtede fra krigen i Syrien, er Danmark blevet det sted, hvor de har fundet fred, sikkerhed og retfærdighed – et sted, de kan kalde deres hjem.
For flygtningen er Danmark deres håb – deres tilflugtssted. Det er det, Danmark er for dem. Et sikkert tilflugtssted.
For mange, der flygtede fra krigen i Syrien, er Danmark blevet det sted, hvor de har fundet fred, sikkerhed og retfærdighed – et sted, de kan kalde deres hjem.
For flygtningen er Danmark deres håb – deres tilflugtssted. Det er det, Danmark er for dem. Et sikkert tilflugtssted.
Indtil de en dag vågner op og får at vide, at deres beskyttelse er usikker, og at de vil blive sendt tilbage til der, hvor de kommer fra. Til det sted, hvor vold har revet alt fra hinanden. Stedet, hvor venner og familie er blevet dræbt. Det sted, hvor drømme blev knust. Det sted, der ikke længere er (deres) hjem.
Et af disse mennesker kan være din nabo, din ven, din kollega, eller en du møder på gaden. Denne person er blevet en del af Danmark og arbejder hver dag for at føle, at de hører hjemme og skaber et bedre liv.
I begyndelsen af 2020 blev Danmark det første europæiske land, der fratog syriske flygtninge deres opholdstilladelse og pressede flygtninge til at tage tilbage til Syrien.
Lad os se på nogle fakta:
1. I Syrien er Assad-regimet stadig ved magten, og krigen, der fordrev mere end halvdelen af befolkningen, er ikke forbi.
2. Assad er en diktator, der sulter mennesker og fratager dem basale menneskerettigheder, hvilket traumatiserer folket, så de ikke engang tør protestere mere.
3. Den danske regering har endnu ikke indgået dialog med det syriske regime. Så ifølge EU-regler kan de ikke sende nogen tilbage. I stedet er syriske flygtninge i Danmark fastlåst i udrejsecentre. I disse centre har flygtninge ikke lov til at arbejde, studere eller gøre noget, indtil situationen i Syrien skifter, eller de selv vælger at tage tilbage. Ventetiden kan tage år. År i et center, hvor du ikke kan gøre noget uden tilladelse. Centre som f.eks. Sjælsmark og Kærshovedgård.
Danmarks handlinger er fordømt af andre EU-nationer og humanitære grupper. Steve Valdez-Symonds, direktør for flygtninge og migranters rettigheder i Amnesty International UK, udtaler: "The Danish Government seeking to force people back into the hands of this brutal regime, is an appalling affront to refugee law and people’s right to be safe from persecution".
Danske politikere har brugt flygtningekortet til at indsamle vælgere og opretholde en stereotyp forestilling om, at flygtninge er dovne mennesker, der er kommet her for velfærdssystemet – men det er bare ikke tilfældet hver gang.
De politiske tiltag i Danmark er ikke rimelige og repræsenterer ikke den danske befolkning og kultur. Portrætter af den dovne flygtning er ikke helt sandt og repræsenterer heller ikke den mangfoldige gruppe af mennesker, der har fået opholdstilladelse som flygtninge i Danmark.
Som flygtning fra Syrien har jeg kæmpet for min ret til at være her i Danmark. Jeg lærer sproget, har studeret, meldt mig til frivilligt arbejde og har et job. Jeg har fået venner og minder og dannet mig et nyt liv her. Jeg står her nu, fordi jeg nogle gange føler mig udstødt, uønsket og træt.
Men jeg tror på Danmark, og jeg tror på det danske folks empati. Jeg ved, at jeg en dag vil vågne op uden at være bange for fremtiden. Jeg tror på det menneskelige bånd, der bragte os sammen her i dag.
Tak til jer alle sammen, fordi I stod her i dag. Det giver mig håb.
