Jeg hedder Metin Lindved Aydin, og jeg er byrådskandidat for Radikale Venstre her i Aarhus.
Jeg er født i Danmark i 1972, men jeg blev først dansk statsborger i 1986.
Jeg er født i Danmark i 1972, men jeg blev først dansk statsborger i 1986.
Dengang var det enkelt at blive. Men sådan er det ikke mere.
Helt siden år 1776 har det ellers været således, at børn, der fødtes i Danmark, fik dansk indfødsret.
Med tiden opstilledes der dog det tillægskrav, at herfødte børn med udenlandske forældre skulle blive her i landet for at kunne "agtes og ansees fuldkommen for Indfødte", som det hed.
Ved indfødsretsloven af 1898, 122 år senere, gik man over til at tildele børn dansk indfødsret efter afstamningsprincippet: De fulgte herefter forældrenes indfødsret, men man mente fortsat, at "den fuldstændige indleven i samfundet", som skete ved fødsel og opvækst her i landet, skulle føre til automatisk erhvervelse af indfødsret ved voksenalderen.
Det princip fastholdte man i 106 år helt frem til år 2004. I 2004, og det var under VK-regeringen ledet af Anders Fogh Rasmussen, ændrede man det princip, der på det tidspunkt havde været gældende i 228 år.
Nu var det ikke længere en ret, alle herfødte børn havde, men udelukkende nordiske børn.
Det vil sige børn med norsk, svensk, islandsk eller finsk herkomst. Nu var alle pludselig ikke født lige længere.
Det vil sige børn med norsk, svensk, islandsk eller finsk herkomst. Nu var alle pludselig ikke født lige længere.
Baggrunden for lovændringen var, at dansk indfødsret og de særlige rettigheder, der er knyttet hertil, efter VK-regeringens og Dansk Folkepartis opfattelse måtte forudsætte loyalitet over for Danmark og vitale interesser for det danske samfund.
Og så spørger jeg bare, hvilket barn, der er født og opvokset i Danmark, har større tilknytning og loyalitet til noget andet land i verden end netop Danmark?
Findes der mon det barn?
Er det ikke sådan, at et hvilket som helst barn allerhelst bare vil ligne alle andre børn, være en del af gruppen og høre til?
Og er det ikke sådan, at det først er, når barnet opdager, at det ikke hører til i gruppen og ikke anses for at være som alle de andre børn, at det udvikler en afmægtig modkultur?
Og for hver stramning, der er blevet gennemført siden, på det, der bredt kaldes udlændingeområdet, har de uansvarlige men stolte politikere øget afstanden mellem os og dem og øget polariseringen af vores samfund.
De store midterpartier, der skiftevis har ledet regeringen gennem de sidste 20 år, har derfor et kolossalt ansvar for den glidebane, vi befinder os på nu – og det er, som om at de har glemt alle ideologierne eller blot skubbet dem i baggrunden til fordel for populistiske strategier, der skal bevare eller opnå magten.
Og hvad er magten værd, hvis de på målstregen opdager, at de har spildt alle værdierne undervejs, hvad enten det er frihed, lighed og solidaritet eller et liberalt menneskesyn?
Ja, det er Socialdemokratiet og Venstre, jeg taler om!
Ja, det er Socialdemokratiet og Venstre, jeg taler om!
Det mest ødelæggende og fremmedgørende, som vi kan gøre ved et menneske, er at fratage det muligheden for at blive en del af fællesskabet og fratage det troen på, at det hører til her.
Og samtidigt volder vi ubodelig skade på vores samfund, for et menneske, der er blevet afvist, udvikler ingen loyalitet til Danmark.
Og hvad får vi ud af det?
Ikke noget godt og ej heller et harmonisk samfund.
Ikke noget godt og ej heller et harmonisk samfund.
Afslutningsvis vil jeg læse op af FN's Verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948, hvor der af den allerførste artikel fremgår følgende:
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Det er to krystalklare linjer, som er umådeligt svære at gradbøje troværdigt.
Og det bringer mig til at gentage mit spørgsmål fra tidligere:
Hvis et barn fødes i Danmark, hvor hører det så til?
I Danmark selvfølgelig!
Hvis et barn fødes i Danmark, hvor hører det så til?
I Danmark selvfølgelig!
Lad os derfor gøre op med de seneste årtiers onde og nedadgående spiral og vende tilbage til en ansvarlig, anstændig og ikke-diskriminerende politik på indfødsretsområdet og tildele børn, der fødes i Danmark, dansk statsborgerskab.
Vi er en gruppe borgere på tværs af det politiske spektrum, der har skrevet et borgerforslag om netop det, og som er et opgør med den nugældende praksis.
I al sin enkelhed handler det om en tilbagevenden til forholdene før 2004, hvor børn, der fødtes i Danmark, fik ret til dansk statsborgerskab.
Du kan støtte op om det ved at gå ind på borgerforslag.dk og søge på forslaget "6227" og give det din opbakning.
Mange tak!
Mange tak!
