Holger Schou Rasmussens tale til H.M. Dronning Margrethe II i anledning af sensommertogtet

Kære Deres Majestæt. Kære øboere. Og kære gæster. 

Tak for en dejlig formiddag her på Fejø, og tak for de oplevelser, oplæg og frokost, som vi allerede har nydt. 

Og tak til Deres Majestæt for at have valgt at lægge vejen forbi netop vores lille ø-hav på årets sensommertogt med Kongeskibet Dannebrog. 

Vi er meget stolte af at modtage Dem, og vi sætter stor pris på at få mulighed for at vise Dem lidt af ø-livets charme. Vi håber, at De har nydt dagens oplevelser indtil nu. 

Fejø, Askø og Lilleø er tre spændende øer, der alle har meget at byde på. De er forskellige, men har samtidig meget til fælles. Ikke mindst den helt særlige ø-ånd. 

Og den del kan jeg selv tale med om. For selvom jeg i dag bor i Maribo, så har jeg et helt særligt forhold til øerne her. Ikke mindst til Fejø. 

For lige oppe på kirkegården – som i øvrigt har noget nær Danmarks smukkeste beliggenhed – står der en gravsten med mit navn på. I hvert fald næsten – for der står Holger Rasmussen. 

Og det er ikke helt tilfældigt – og det er altså heller ikke, fordi jeg er proaktiv og har forberedt min egen død – men fordi den gravsten tilhører min farfar. 

Han døde i 1963 – og jeg er født i 1965 – så jeg er opkaldt efter ham, og kom derfor også til at hedde Holger Rasmussen. 

Og faktisk kan man helt ude på spidsen af Fejø – ude på Sletteren – se en lille vendeplads, som jeg fik fornøjelsen af at indvie i 2017, hvor den fik navnet Holgers Plads. Navngivet efter min farfar, der i en kort periode tilbage i 30’erne var færgemand og sejlede rejsende fra Fejø til Femø. 

Jeg er således kommet her på øen en stor del af min barndom. På besøg hos mine bedsteforældre. Og som både barn og voksen har jeg tilbragt umanerlig mange timer ude på havet rundt om de små øer her. 

Min båd har ganske vist aldrig været så stor og flot som Kongeskibet, men jeg kender det meste af området som min egen baghave. 

Og den helt særlige ø-ånd – den bliver man aldrig træt af. 

Her er højt til loftet. Frirum. Plads til at udfolde sig. Og til at leve lige præcis det liv, man har lyst til. 

Men man er samtidig tæt på hinanden og en del af et fællesskab, hvor man står sammen, hjælpes ad og finder løsninger på kryds og tværs, når det er nødvendigt. 

Nogen siger, at tiden går langsomt, når man kommer herud. At man sænker skuldrene, slapper af og giver sig tid til at tænke. Og det er måske ikke helt forkert. 

Faktisk kan man mærke det, allerede når man kører af færgen. Her tager man sig tid til at hilse på hinanden, stoppe op og få en snak. 

Og banker man tilfældigt på en dør hos en af de lokale, kan man opleve, hvordan en mor til tre har skiftet hverdagens trædemølle ud med tid til keramik og overskud til uanmeldte gæster. 

Og et andet sted er frokostbordet ved at blive gjort klart – med hjemmebagt brød, økologisk grønt og friskfangede rejer, som man samme morgen har hentet ude på havet. For hvorfor spise andet?

Jeg kan selv huske, hvordan jeg som barn pillede rejer i lange baner – faktisk lige til jeg var noget nær orange indvendig! 

Det er en livsform, der bærer præg af overskud. Af trivsel. Frihed. Livsglæde. Og sundhed. Godt skjult i et lille hjørne af Danmark, langt væk fra resten af verden. 

Men tag ikke fejl – det er kun den ene side af historien. For mens alt ånder fred og ro, er der samtidig fuld fart på: 

Her er dynamiske virksomheder, der er med helt i front, når det handler om moderne frugtproduktion. Her er vinavlere, der udnytter de ekstra solskinstimer. Kulturtilbud med musik, kunst og film. Og turistattraktioner, restauranter og overnatningstilbud, der hvert år forstår at tiltrække tusindvis af gæster.

Og så er der jo æblerne! Øernes frugt, der i årevis har sat deres præg på øboernes hverdag, og i den grad har været med til at sætte området på det store landkort – ikke bare i Danmark, men også i et internationalt perspektiv. 

Med andre ord; Ø-livet er en kontrastfyldt livsform: Her er langt til de fleste, men man er tæt på hinanden. Her er tid og overskud, men intet står stille. Her er historie, fred og ro, men samtidig vækst og udvikling. Traditionerne er mange, men nye kommer til år for år. 

Mange ø-boere er stolte af deres ø. Og det samme er vi i Lolland Kommune. Og på en dag som i dag – hvor vejret er med os, æblerne er modne og naturen står flot – er det let at forstå, hvorfor så mange hvert år vælger at komme hertil for at få lidt af charmen. 

Jeg håber, at både Fejø, Askø og Lilleø – og for den sags skyld også områdets andre øer – vil blive ved med at udvikle sig i samme positive retning. Så vi også i fremtiden kan både udvikle og bevare et unikt miljø her i Smålandsfarvandet. 

Og nu hvor Deres Majestæt tidligere har været på besøg på Femø, og i dag kommer til Fejø, Askø og Lilleø – ja, så mangler der jo næsten kun lige Vejrø. Så det var måske en ide til et senere togt, så samlingen er komplet. 

Og med disse ord, vil jeg slutte og takke Fejøs mange frivillige ildsjæle og ihærdige kræfter for at have været med til at skabe en fantastisk dag her i dag. Vi har alle glædet os til at give Deres Majestæt et godt og spændende indtryk af vores område. 

Og endnu engang tak til Deres Majestæt for at have haft lyst til at komme på besøg. 

Lad os råbe et nifoldigt leve…