Ida Kirsteins studentertale

Hej! Jeg hedder Ida, jeg går i 3.m og så har jeg fået æren af at holde elevtalen i år.

Da gymnasietiden kommer som en samlet pakke, har det været vigtigt for mig at få så meget med af den pakke her i min tale i dag, så det vil jeg prøve på.
Og jeg starter selvfølgelig det vigtigste sted.

Kære medstuderende, kære studenter. Så nåede vi endelig hertil. 
Dagen vi har ventet på, kæmpet for og set frem til i 3 år. 
Vi er blevet færdige med gymnasiet og sidder nu her i salen for allersidste gang. 

Gymnasietiden har både været sjov, den har været hård og den har været noget, vi aldrig kommer til at glemme. 
Fx tror jeg sjældent nogle vil glemme deres allerførste skoledag her eller deres allerførste gymfest, alle vores OEG-games eller vores galla, hvor vi alle blev fejret og hyldet for vores indsats her på skolen.  
Jeg tror heller ikke, at vores studierejser ryger i glemmebogen lige foreløbigt.  
Det har alt sammen sat et aftryk i os. Vi har fået oplevelser og venner for livet. 

Men ikke nok med det, så har gymnasiet også forberedt os til vores videre færden i livet. Vi har fået faglighed og dannelse som vi nu skal bruge ude i ”den rigtige verden”. ”De voksnes verden” om man vil. Heldigvis har gymnasiet rustet os godt til den opgave, så det er jeg sikker på, at vi nok skal klare. 

At vi alle er nået helt hertil i dag, er fanme sejt og det kan vi virkelig godt være stolte af. 
Så lad os lige give os selv en hånd for det. 

Når alt det så er sagt har vi desværre også været en årgang, der har været igennem en del lærerskift og omrokeringer, men kære lærere, jer der er tilbage, I har gjort et fantastisk godt stykke arbejde. 
I har lagt mange kræfter og meget energi i, at vi alle kan sidde her i dag og kalde os studenter fra Ørestad Gymnasium. 
I har givet os viden og læring som vi kan bruge mange år frem og I har givet os nogle minder fra gymnasietiden, som vi ikke kunne havde fået uden jeres hjælp. 
Så tusinde tak for det. Lad os lige give dem en hånd.

Dog kunne intet af dette have været sket uden en fantastisk rektor og sådan en har vi heldigvis også. 
Han har lyttet til os, taget imod vores idéer og sagt godmorgen til os på trappen hver fredag. 
Derudover er det heller ikke alle gymnasier der kan prale med at have en rektor, der stolt stiller sig op og synger Britney Spears eller andre sange foran hele skolen. 
Det skal han sgu have cadeau for. 
Der har vi været heldige og jeg synes, at det var mega sejt gjort. 
Udover det, har min gymnasietid også budt på et valg af ny vicerektor, som jeg bl.a. fik æren af at deltage i og det synes jeg egentlig også endte ret godt. 
Så lad os give en hånd til Mads og Peter.

Når vi går ud herfra i dag, vil det være med blandede følelser. 
En følelse af lettelse over at være færdige og have nået målstregen, men stadig en følelse af afsavn over det vi ikke kommer til at opleve igen. 
Men kære venner. Tænkt positivt på det. Der venter os en masse nye eventyr og dem bliver vi også glade for. Så lad os se frem til dem og glæde os over de næste skridt vi nu skal ud at tage. 

Og så vil jeg bare sige her til sidst, at jeg håber I alle sammen får en megafed vogntur og en helt uforglemmelig dag idag. 
Held og lykke i fremtiden og pas godt på jer selv. Tak skal I have.