.jpg)
Det forelagte Lovforslag er fremkommet ved, at der har vist sig nogen Vanskelighed med Kirkebetjeningen ved de Kirker, hvor der ifølge Lov af 10. Maj 1912, § 30, er ansat en Andenpræst ved Siden af Sognepræsten. Dette har, navnlig i Byerne, medført en stærk Forøgelse af Kirkebetjentenes Arbejde, uden at disse har faaet en tilsvarende Forøgelse af deres Indtægt. Lovforslaget gaar nu ud paa at afhjælpe dette ved at paalægge den Kreds af Menigheden, der har ønsket en Andenpræst, Forpligtelse til selv at ansætte og bestride Udgifterne til Kirkebetjenten. Det staar Andenpræsten frit for enten at træffe Aftale med den allerede ansatte Kirkebetjent om at paatage sig Arbejdet og betale ham ekstra herfor eller drage Omsorg for, at en anden, som er dertil skikket, paatager sig Kirkebetjentens Forretning. Samtidig skal dog den omtalte Menighed betale de sædvanlige Offer og Accidenser til Sognepræsten og Kirkens Betjente.
Med Kirkebetjentenes Ønske om ekstra Lønning i Tilfælde af, at de skal gøre ekstra Arbejde, kan der jo intet være at indvende, dette er kun ret og billigt, men for en lille Særmenighed vil det betyde forøget Udgift, naar den baade skal udrede Offer og Accidenser til Sognepræsten og hans Kirkebetjening og til dens egen Præst og Kirkebetjent. Men da det vil betyde en Forringelse i Sognepræstens og hans Kirkebetjenings Løn. [sic] hvortil henregnes Offer og Accidenser, om Særmenigheden vilde fratage dem dette, maa dette heller ikke ske. Der kan maaske her være enkelte Forhold at overveje, og jeg skal senere tillade mig at foreslaa Sagen henvist til en kort Udvalgsbehandling, men skal i øvrigt, som Forholdene i Øjeblikket former sig, paa mit Partis Vegne anbefale Lovforslaget til velvillig Fremme i dette høje Ting.